Sitemap | Avanceret søgning |

Australien

Disse landefakta er udarbejdet i 2000

Opdateret i 2011

Historie
Mennesket indvandrede i Australien under sidste istid for mere end 40.000 år siden, da Ny Guinea var landfast med Australien. Den oprindelige australske befolkning, aboriginerne, levede i mange århundreder meget isoleret, men var blandt andet i kontakt med indoneserne.

Englænderen James Cook sejlede i 1770 op langs Australiens østkyst og tog området i besiddelse for den engelske konge, der valgte at bruge det som straffekoloni. I 1852 blev der fundet guld i det sydlige Australien. Væksten i økonomi og befolkningstal forstærkede kravet om politisk selvstyre, som blev opnået i 1856.

Selv om der ingen trussel var mod australsk territorium, meldte over 400.000 sig frivilligt til militærtjeneste under 1. Verdenskrig. 60.000 faldt. Under 2. Verdenskrig blev Australien frontlinjen mod Japan, som bombede byerne Darwin og Broome. Næsten 1 million ud af en befolkning på 7,5 millioner var i krigstjeneste.

Tiden efter 2. Verdenskrig var præget af materiel fremgang og politisk stabilitet. En stærk miljøbevægelse voksede frem i 1970'erne og 1980'erne ofte allieret med en bevægelse til fordel for aboriginernes landrettigheder.

I 1993 blev Native Title Act vedtaget, der fastslår, at aboriginere har ejendomsret over traditionelle områder, som den britiske kolonimagt fratog dem. En anden vigtig udvikling i 1990'erne er udviklingen i indvandrer- og flygtningepolitikken, som er blevet meget mere restriktiv.   

Geografi
Australien ligger på den sydlige halvkugle i Det Indiske Ocean og Stillehavet; landet består af det australske kontinent med omliggende øer. Hovedstaden er Canberra kvadratkilometer.

Areal:
I alt: 7.741.220 km2
Land: 7.682.300 km2
Vand: 58.920 km2

Landegrænser
Ingen

Kystlinje
25.760 km

Naturgeografi
Primært lave plateauer med ørken, frugtbart landskab i sydøst.

Klima
Australien er et varmt og tørt kontinent. Hovedparten af landet ligger i det subtropiske klimabælte med lange varme somre og korte milde vintre. Længst mod nord er der tropisk klima med sommertemperaturer over 30 °C i gennemsnit.  

Højeste og laveste punkt
Laveste punkt: Lake Eyre -15 m
Højeste punkt: Mount Kosciuszko 2,229 m

Råstoffer
Bauxit, kul, jernmalm, kobber, tin, guld, sølv, uran, nikkel, wolfram, sjældne jordarter, mineralsk sand, bly, zink, diamanter, naturgas, olie

Naturkatastrofer
Cykloner langs kysten, svær tørke, skovbrande
vulkanisme: vulkansk aktivitet på Heard og McDonaldøerne


Mennesker

Befolkning
21.766.711 (juli 2011)

Aldersfordeling
0-14 år: 18,3 % (mænd 2.040.848 / kvinder 1.937.544)
15-64 år: 67,7 % (mænd 7.469.092 / kvinder 7.266.143)
65 år og derover: 14 % (mænd 1.398.576 / kvinder 1.654.508) (2011)

Befolkningsvækst
1,148 % (2011)

Fødsler
12,33 fødsler pr. 1.000 indbyggere (2011)

Dødsfald
6,88 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (2011)

Spædbørnsdødelighed
4,61 dødsfald pr. 1.000 fødsler (2011)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 81,81 år
Mænd: 79,4 år
Kvinder: 84,35 år (2011)

Fertilitet
1,78 fødsler pr. kvinde (2011)

Etniske grupper
Hvide 92 %, asiatiske 7 %, aboriginals og andre 1 %

Religioner
Katolske 25,8 %, anglikanske 18,7 %, Uniting Church 5,7 %, presbyterianske og reformerte 3 %, Øst ortodokse 2,7 %, andre kristne 7,9 %, buddhistiske 2,1 %, muslimer 1,7 %, andre 2,4 %, uspecificerede 11,3 %, ingen 18,7 % (2006)

Sprog
Engelsk (officiel) 78,5 %, kinesisk 2,5 %, italiensk 1,6 %, græsk 1,3 % arabisk 1,2 %, vietnamesisk 1 %, andre 8,2 % og uspecificerede 5,7 % (2006)

Bogligt niveau
(Definition: 15 år og opefter kan læse og skrive)
Hele befolkningen: 99 %
Mænd: 99 %
Kvinder: 99 % (2003)


Regering
Styreform
føderalt parlamentarisk demokrati og del af Commonwealth

Hovedstad
Canberra  

Valgret
18 år

Økonomi
Australiens rigelige og forskelligartede naturressourcer tiltrækker store udenlandske investeringer og omfatter store reserver af kul, jernmalm, kobber, guld, naturgas, uran, og vedvarende energikilder. En række større investeringer vil udvide arbejdet med disse naturressourcer. Den australske økonomi voksede i 17 år i træk, før den globale finansielle krise ramte hele verden. Efterfølgende indførte regeringen en finanspolitisk stimulus-pakke til at opveje effekten af ​​ den aftagende verdensøkonomi, mens Reserve Bank of Australia sænkede renten til et historisk lavpunkt. Dette og den fortsatte efterspørgsel efter råvarer, især fra Kina - har hjulpet den australske økonomi med at komme sig. Den nuværende regering er fokuseret på at øge Australiens økonomiske produktivitet for at sikre bæredygtigheden af ​​ vækst. Dette indebærer et symbiotiske, men til tider anspændt, økonomiske forbindelser med Kina.

BNP
Købekraftsparitet - 4759,13 milliarder kr. (2010)

BNP - pr. indbygger
Købekraftsparitet - 221.129 kr. (2010)

Arbejdsstyrke
I alt: 11,87 millioner
Fordelt på erhverv:
Landbrug: 3,9 %
Industri: 25,6 %
Servicefag: 70,5 % (2006)

Arbejdsløshedsprocent
5,2 % (2010)

Industri
Minedrift, industrielt og transport udstyr, fødevarer og stål

Jordbrugsprodukter
Hvede, byg, sukkerrør, frugt, kvæg, får og fjerkræ

Eksport
I alt: 1.137 milliarder kr. (2010)
Varer: kul, jernmalm, guld, kød, uld, aluminium, hvede, maskiner og transport udstyr
Samhandelspartnere: Kina 21,8 %, Japan 19,2 %, Sydkorea 7,9 %, Indien 7,5 %, USA 4,9 %, England 4,4 %, New Zealand 4,1 % (2009)

Import
I alt: 1.052 milliarder kr. (2010)
Varer: maskiner og transport udstyr, computere og kontormaskiner, telekommunikations udstyr, råolie og petroleums produkter.
Samhandelspartnere: Kina 17,9 %, USA 11,3 %, Japan 8,4 %, Thailand 5,8 %, Singapore 5,5 %, Tyskland 5,3 % (2009)

Udlandsgæld
6,84 milliarder kr. (december 2010)


Transport


Lufthavne
465 (326 med asfalterede landingsbaner) (2010)

Jernbaner
I alt: 38.445 km  

Landeveje
I alt: 812.972 km
Asfalteret: 341.448 km
Ikke asfalteret: 471.524 km (2004)

Vandveje
2.000 km kommercielle, farbare vandveje

Havne
Brisbane, Cairns, Dampier, Darwin, Fremantle, Gladstone, Geelong, Hay Point, Hobart, Jervis Bay, Melbourne, Newcastle, Port Adelaide, Port Dalrymple, Port Hedland, Port Kembla, Port Lincoln, Port Walcott, Sydney

Kilder
CIA - The World FactbookDen store danske Encyklopædi

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Forskerne på ekspeditionsskibet bragte prøver, data og ny viden med hjem. Nu ligger de første resultater klar.
Læs mere om Galathea 3-ekspeditionen

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Søg i videnbanken

Projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen. Du kan også lave links til andre sites og uploade filer, som du gerne vil dele med andre.
Læs mere om projektrum

Undervisning

I en række temaer sættes fokus på aktuelle emner fra globalisering og klimaændringer til AIDS og truede dyr. Temaerne omfatter baggrundsartikler, temaer, fakta og undervisningsforløb med lærervejledninger og konkrete opgaver.
Gå til JPs undervisningstemaer

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Gå på opdagelse i multimedierummet

Mediarium

Besøg Jyllands-Postens Mediarium i Århus eller København og bliv journalist for en dag. Det er sjovt - men det giver også stof til eftertanke.
Læs mere om JPs Mediarium

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea, eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Test din viden her