Sitemap | Avanceret søgning |

Den venlige by

Sydney er en betagende by. Smuk, gæstfri og frisindet.

Af KIRSTEN ELLEY, JETTE MEIER CARLSEN og MORTEN FAUERBY (foto)
Publiceret 09-09-2000

Sydney


VARTEGN
Sydneys berømte vartegn - operahuset tegnet af Jørn Utzon og indviet i 1973

Sejlere og vindsurfere i alle regnbuens farver ligger dagen lang og leger i solen og det himmelblå hav omkring Sydney. Med udsigt til Utzons Operahus, Harbour Bridge og mylderet af skyskrabere og mennesker med enhver hudfarve.

Sådan er det i Sydney. Den største by i Australien - landet down under. Havet, solen, farverne og legen hører uløseligt sammen. Midt i byen. Som en del af den. Som en del af australierne selv. Det er livsglæde. Imødekommenhed. Og en afslappet holdning til sig selv, hinanden og de tusindvis af turister, som lader sig betage af Sydney.

For Sydney er umådelig betagende. En smuk og venlig by. Gæstfri. Et dejligt charmerende bekendtskab.


TRÆSKÆRERE
Livet blomstrer overalt i Sydney. På havnen snitter disse mænd skibe i træ for at skrabe penge sammen til kræftsyge børn.

"G'day mate?" som de siger i Australien. "Kom med". "Lad mig fortælle dig." "Lad mig vise dig". Det hører man mange gange. Selv i storbyen. Heksekedlen. En magnet for dem, der vil det søde liv.

Sydney er penge. Mange penge. Ejendomspriserne hører til blandt de højeste i verden. Økonomien blomstrer, og den attraktive beliggenhed nær Asien får multinationale virksomheder og mennesker fra hele verden til at stå på nakken af hinanden for at få del i kagen.

Huset og havet
Skyskraberne står tæt, tempoet er højt, og dagen igennem luder sortklædte business-folk et par minutter foran de blanke skyskrabere og ryger deres forbudte smøger. Efter arbejdstid ser man dem løsne slipset eller skubbe de højhælede af under bordet på en af de utallige restauranter eller barer i den indre by.

Senere haster de hjem - til alle de forstæder, som Sydney er stykket sammen af som perler på en snor. Som f.eks. Bondi Beach. Millionærernes legeplads. Med huse til adskillige millioner dollars.

Australierne har et særligt forhold til havet. De elsker det. Den australske drøm er et lille hus ved havet - men jo tættere byen jo bedre. Den australske forfatter Robert Drewe forklarer det således:

»De fleste australiere fra de seneste tre generationer har haft deres første seksuelle oplevelse på kysten, så det er vel ikke overraskende, at de herefter ser stranden i et gunstigt lys.«


MORGENSTEMNING
Solopgang set fra en af færgerne, der bringer nogle af Sydneys indbyggere til arbejde.

Den rene by
Og man forstår havets tiltrækning i et land, hvor solen skinner fra en skyfri himmel det meste af året. Desuden er der rent. Alle vegne. Hver nat rykker en hær af orange mænd ud i byen med koste og vandspulere og fjerner ethvert tilløb til forfald og ødelæggelse.

Livet og pulsen i Sydney er spredt ud over et stort område. Den er mere end havnefronten, Operahuset og det gamle pakhuskvarter, "The Rocks", der i dag er turistede cafeer og et hav af fancy butikker. Køb en plyskoala. Et kænguru-ur eller et rasende dyrt maleri lavet af en af de aboriginer, som man stort ikke ser i Sydney. Måske fordi der er for dyrt. For strømlinet, trods alt.

Tag eventuelt en tur ud i den østlige del af Sydney ved Kings Cross - Sydneys svar på Istedgade i København. Narkobagmændene og de asiatiske indvandrere har samlet sig i ghettoer i udkanten af byen, og tilbage er ludere og lommetyve, junkier og særlinge. Og naturligvis rygsækturisterne, der altid finder de billigste kvarterer.


Den venlige by (4)
Luderen Sandra med sin hund, Ned Kelly, opkaldt efter Australiens værste landevejsrøver.
Foto: Morten Fauerby

Kirkerne i Australien spiller en vigtig social rolle. Således er en flok af gadens forhutlede sjæle mødt op til et gratis måltid mad denne sene eftermiddag foran Wayside Chapel i en af de mørke sidegader til Kings Cross.

Sandra er en af dem. En spinkel, mindst 50-årig kraftigt sminket kvinde i guldlamé-nederdel, højhælede koboltblå sko og en lille hund i en snor. Ned Kelly hedder den, opkaldt efter Australiens værste landevejsrøver. Hun er prostitueret, fortæller hun med drævende aussie-accent.

Menuen i Wauside Chapel er kylling og grønsager - men lader vente på sig. Rygtet løber, at chaufføren med bilen er kørt galt, men det er forkert, for snart standser en bil foran kirken.


FREESTYLER
Artisteri på cykel i Sydneys centrum.

Indvandrere hjælper
En ældre mand og hans datter bærer den indpakkede mad ind. Det er familien Ahmed. Far, mor og datter. De er indvandrere fra Sydafrika og driver nu et immigrations-rådgivningskontor.

De har lavet maden, serverer den og rydder op bagefter. Det gør de et par gange om måneden. Og det føles så godt bagefter. At man gør noget for andre, understreger datteren, Aysha Ahmed, som hjælper sin mor i køkkenet.

I en anden del af byen, et stykke fra Kings Cross, er en 31-årig mand ved at forvandle sig til en smuk, halvnøgen kvinde med navn Portia Turbo, som om lidt er klar til aftenens show i klubben Albury ved Oxford Street. At være drag er en lang, dyr og besværlig proces. Det kræver store investeringer i blandt andet stiletsko i mandestørrelse, og koster betydelige fysiske anstrengelser med sminkning og barbering af de mest hårfyldte kropsdele. Derfor skal man synes det er sjovt. For heller ikke lønnen er ikke noget at skrive hjem om, fortæller Portia Turbo.

Hun er en af Sydneys mest berømte dragqueens og blandt andet inviteret som officiel underholder i forbindelse med De olympiske Lege. Det er en ære. Men helt naturligt her i Sydney, hvor frisindet stråler om kap med solen. Det meste af året.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere