Sitemap | Avanceret søgning |

De vil frem for alt være stenrige

»Jeg kan ingenting, men jeg tænker kreativt og er god til at tjene penge. En kreativ tankegang er altafgørende i dag. Og hvis du har pengene, har du magten,« erklærer Niels Herholdt, der sammen med kæresten Anna Utzon landede på den anden side af kloden i 1997.

Af KIRSTEN ELLEY og JETTE MEIER CARLSEN
Publiceret 01-09-2000

Sydney


De vil frem for alt være stenrige (1)
Anna Utzon og Niels Herholdt er rejst til Australien for at blive stenrige - og de er godt på vej.
Foto: Morten Fauerby

Huset ligger næsten helt oppe på toppen af bakken. For enden af lange snoede veje, omkranset af palmer og med udsigt over det meste af Sydney og en himmelblå bugt, hvor hvide sejlskibe ligger drysset ud på vandet.

Her er smukt.

Men ikke smukt nok for Anna Utzon og Niels Herholdt, som der står på døren til stueetagen af den røde villa i velhaver-kvarteret Bilgola nord for Sydney.

De to unge danskere har mere, de skal nå.

Niels Herholdt har udset sig drømmehuset. Det ligger helt oppe på bakken og er slet ikke til salg. Men det er vel bare et spørgsmål om prisen, siger den 35-årige autodidakte forretningsmand og blinker kun en lille smule med øjnene.

For selvom han kan lide at provokere og udfordre den danske selvtilstrækkelighed, mener han, hvad han siger.

Han vil være stenrig - og er ikke bange for at sige det højt.

Det er tre år siden, den 27-årige Anna Utzon og hendes kæreste Niels Herholdt forlod familie og venner i København, solgte rub og stub og emigrerede til Australien.

Udstyret med en pose penge, eventyrblod i årerne og fast besluttet på at knokle for at nå deres mål i det, de kalder mulighedernes land.

Det går stærkt
Og det går stærkt i den rigtige retning.

Anna Utzon er grafisk uddannet og er netop headhuntet til et ønskejob som art director på det australske boligmagasin Vogue Living. I den bløde, beige sofa på den anden side af Panton-stuebordet sidder Niels Herholdt og opgør den foreløbige omsætning til 20 mio. dollars i det koncept-indretningsfirma, som han etablerede for syv måneder siden. Sammen med to andre, fordi han på det tidspunkt ikke selv vidste nok om global økonomi.

Til gengæld kendte han til indretning.

Niels Herholdt er navnet bag 90er interiør-design af natklubberne Le Kitsch, X-Ray og Nasa i Boltens Gård i København, og ideen her på den anden side af kloden er at være mellemled mellem arkitekt og bygherre, når der skal bygges restauranter og dansesteder.

Hans firma hedder Insite og har til opgave at sikre, at budgettet og tidsrammen overholdes, og at der er et koncept, en tanke og en helhed i produktet. Det gælder alt - lige fra farven på cigarkasserne til størrelsen på tallerkenerne, antallet af dørmænd og prisen for indgangsbilletten.

Uafhængig fremtid
Ordrebogen er fuld, og Niels Herholdt forventer, at firmaet inden for to år kan sikre parret en økonomisk uafhængig fremtid på første klasse. Især når ideen sælges på franchaise-basis til andre lande.

»Vi sætter os nogle helt vilde mål, og hvis vi når dem, er vi glade. Hvis ikke, så bliver vi lidt skuffede, men sætter os nogle nye,« fortælle Anna Utzon en sen søndag formiddag over kaffe og croissanter - i hast hentet hos den nærmeste bager.

De arbejder så meget, at lejligheden mere har karakter af et hotel end af et hjem, undskylder Anna Utzon med imødekommende smil.

Jo, hun er i familie med den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon, der blandt andet har tegnet Sydney Operahouse. Han er bror til Anna Utzons morfar, som døde i en tidlig alder, hvorfor hun kom til at betragte Jørn Utzon som sin bedstefar.

Anna Utzon stammer fra Holte, hvor hun voksede op i et bofællesskab med en kreativ og rejselysten familie. Studentereksamen tog hun udelukkende, fordi hun vidste, at den var nødvendig for studier i udlandet. Hun påbegyndte en grafisk uddannelse i London, men mødte Niels og blev aldrig færdig.

Nu er det ligegyldigt. Faktisk har ingen arbejdsgiver nogensinde bedt om at se hendes eksamensbevis. Det handler om andre kvalifikationer end karakterer og fine officielle stempler. Især ude i den store verden. Især i Australien.

Populære europæere
»Det vigtigste er, at man kan vise, hvad man har lavet. Og så er europæere utroligt populære herude, blandt andet fordi de er så pligtopfyldende. Australierne er livsnydere. Det er dejligt, og danskerne kunne lære meget af dem. Men det har også ulemper, og hvis der f. eks. er høje bølger, så kommer elektrikeren bare ikke. For så er han ude at surfe,« forklarer hun og tilføjer, at australierne generelt møder udlændinge med et åbent sind - måske fordi Australien er et af verdens mest multietniske samfund.

Specielt er australierne dog vilde med alt, hvad der er europæisk.

Også Niels Herholdt har et afmålt forhold til uddannelser.

Han har en 10. klasses eksamen med fra Skovlunde nord for København, men siden han var 14 år, har han været mest optaget af at forfølge sit mål:

At tjene mange penge.

Som 16-årig etablerede han sit første koncept-firma.

Han kendte nogle discjockeys fra radiostationen The Voice og solgte halfester med dem som en del af konceptet. Det gav så godt, at han kunne betale en 18-årig for at køre sig rundt i bil, indtil han selv blev gammel nok til at få kørekort.

Mødre overalt
Og hele vejen bakkede forældrene ham op. Han var efternøleren til to storesøstre. »Jeg havde tre mødre. Der var altid mindst én, der synes jeg var vidunderlig. Det giver selvtillid.«

Niels Herholdts forældre har en baggrund som immigranter i Canada, og da han og Anna Utzon i midten af 90erne besluttede sig for at rejse til Australien, var det 4. generation af familien Herholdt, der søgte udenlandske udfordringer.

At det blev netop Australien, skyldes det behagelige klima, den afslappede mentalitet og albuerum for store drømme.

»Her er masser af nye penge, nye muligheder. Her kan man, hvis man vil og gider, gøre noget for det. I Danmark bliver du flænset i skat, og folk lader sig begrænse af holdningen: Nej, det kan man da ikke, vi skal også tage hensyn, og alle skal være lige. Sådan er det ikke i Australien,« forklarer Niels Herholdt og fortsætter:

»Hvorfor skal man f.eks. ikke kunne sige til sine medarbejdere, at de skal arbejde om søndagen, hvis det er det bedste for virksomheden? Det ville aldrig gå i Danmark. Og det er synd. Det lægger låg på skabertrangen, og Danmark får svært ved at klare konkurrencen i den globale verden.«

Sådanne synspunkter har kostet Niels Herholdt et dansk bekendtskab eller to. Men han er ligeglad.

Emigration sorterer i venneskaren, og desuden forventer han aldrig mere at få dansk adresse.

Hvorfor dog.

Verden er så stor. Mulighederne er så mange.

De to vil kunne arbejde over hele verden.

Og det bekymrer ikke Niels Herholdt, at han formentlig bliver opfattet som en hård chef . Det er jo bare en enkelt side af hans personlighed - og desuden tror han fuldt og fast på, at folk skal have muligheden for at vælge deres egen vej.

20 ansatte
Hans 20 ansatte må knokle, ellers er det ud af vagten. Men de ved, hvad de går ind til. De har selv valgt. Og til gengæld er Niels Herholdt gavmild med de fede bonus'er og spenderer gerne en ski-weekend efter en ekstra travl periode, hvilket vil sige ud over de sædvanlige 60-90 timer.

Selv arbejder han mellem 90 og 120 timer om ugen - og synes det er sjovt.

»Jeg kan ingenting, men jeg tænker kreativt og er god til at tjene penge. En kreativ tankegang er altafgørende i dag. Og hvis du har pengene, har du magten,« erklærer Niels Herholdt, der havde råd til at gå systematisk til værks, da han og Anna landede på den anden side af kloden i 1997.

Ventetid med gevinst
De australske myndigheder stiller strenge krav til indvandreres kvalifikationer og muligheder for at forsørge sig selv. Derfor tog det i alt op mod to år for det unge par at opnå den eftertragtede immigrationstilladelse.

Men det betød samtidig flere opsparede penge på kontoen.

Derfor kunne Niels Herholdt tilbringe de første to år i Australien med at spille golf, surfe og blive et kendt ansigt i de rette kredse ved at dukke op til alle tænkelige receptioner og happenings.

»Jeg behøvede ikke etablere mig fra bunden. Kunden får mulighed for at vide, at du er der. Og du har selv tid til at finde ud af, hvad pengene er værd, der hvor du er. Det er uhyre vigtigt. Ellers kan du ikke tage det maksimale for din vare. Hvis jeg tager 100 dollars for en vare, og kunden har 300 dollars i lommen, så har jeg jo tabt 200 dollars,« forklarer han.

Både Anna Utzon og Niels Herholdt regner med at stifte familie i Australien. Når de får tid. Til den tid skal de naturligvis have hjælp til børnene og rengøringen i det nye hus længere oppe af bakken. For de er langt fra færdige med at gå efter deres drømme.

Store mål
Anna Utzon kunne godt tænke sig at styre sit eget magasin engang. Niels Herholdt forestiller sig sit firma spredt ud over hele verden. Efter samme princip som McDonald's. De føler sig stadig som danskere og savner blandt andet ofte den danske design-tradition og det kulturelle vingesus i Danmark. Men de har hinanden, nye venner plus de gode gamle. Og så er der altså så umådeligt dejligt her i mulighedernes land - Australien.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten