Sitemap | Avanceret søgning |

Vinbonden i Barossa Valley

Vingården Yalumba i Barossa Valley er den tiendestørste vinproducent i Australien. Yalumba har i over 150 år dyrket vin, og på stedet regerer femte generation af familien Hill Smith.

Af KIRSTEN ELLEY, JETTE MEIER CARLSEN og MORTEN FAUERBY (foto)
Publiceret 25-08-2000

Barossa Valley


Vinbonden i Barossa Valley (1)
Vincent Cirillos inspicerer markerne. Det er snart tid til beskæring.
Foto: Morten Fauerby

Privatlivet har trange kår hos Robert Hill Smith. Ejeren af Australiens største private vingård, som vi fra nu af bare vil kalde Rob, fordi det er, hvad alle andre omkring ham gør.

Rob driver vingården Yalumba i det frodige vinmekka, Barossa Valley 75 km nordøst for Adelaide, og privatboligen ligger lige op og ned af salgsstedet, lager- og produktionshallerne. Flere hundrede gæster passerer hver dag forbi for at se bedriften og smage på druerne. Alle titter nysgerrigt ind over hækken til privaten og spørger - når han tilfældigvis sidder der - hvordan han mon har det? Hvordan hans barbecue smager?

Jo, fint og tak for interessen. Den smager givetvis godt. Men hvor ville det være rart engang imellem at bo afsides og kunne lukke døren til det omsiggribende liv som moderne vinbonde, siger Rob.

»Det er som at bo i et akvarium. For nogle år siden skulle huset renoveres, og hele familien rykkede ind i en ejendom nede i byen i et par måneder. Det var en vidunderlige følelse at trille ud af gårdspladsen efter fyraften og først møde op igen næste morgen. Det har jeg kun prøvet den ene gang i mit liv.«


Vinbonden i Barossa Valley (2)
Robert Hill Smith ejer den stoerste familieejede vingård i Australien.
Foto: Morten Fauerby

Femte generation
Rob er født og opvokset på Yalumba, og bortset fra kostskoleophold i Adelaide og et universitetsophold på bl.a. Stanford i USA, har han ikke været meget borte fra vinmarkerne. Rob fortæller spøgefuldt om episoden og ser yderst veltilpas ud imens. Han er tilsyneladende ikke alvorligt tynget af at være femte generation i lige linje på Yalumba, men alt har naturligvis en skyggeside. Den evige forpligtelse, ansvaret for de ansatte og respekten for tidligere slægters bedrifter kan undertiden tynge den 44-årige blonde mand.

Dog ikke denne dag, hvor han skødesløs og veltilpas tager sig mere end god tid. Men den attitude skal man ifølge hans ansatte ikke tage fejl af. Han er en mand, der stiller enorme krav. Til sig selv og dermed også til andre. Det er anstrengende og krævende, men også så givende, at over 30 af Yalumbas 240 ansatte har været på stedet i mere end 30 år, lyder en vurdering fra en ansat med 10 år på bagen.

Passende størrelse
Robert Hill Smith er en mand, der både har fingeren på pulsen, når det gælder det vin-boom, der fejer hen over den vestlige verden i disse år, og han har en fod inden for enhver tænkelig vinkulturel nyudvikling i Australien.

»Yalumba er den tiendestørste vinproducent i Australien - men der er langt op til de største. Jeg har ingen ambitioner om, at Yalumba skal vokse og tror, vi har et passende volumen. Vi beskæftiger os kun med vinproduktion samt en anelse med salg og import af oversøiske vine,« forklarer Rob.

Omsætning og overskud er ikke noget, man taler om. Det er familieforetagendets privilegium at kunne holde kortene tæt ved kroppen. Et faktum er det dog, at Rob er en særdeles respekteret forretningsmand i Australien. Blandt andet på grund af den måde han håndterede en alvorlig økonomisk krise, som for 12 år siden truede Yalumbas eksistens.

Rob måtte i banken for at låne et større millionbeløb, så han kunne samle virksomheden på færre hænder, nemlig sine egne, broderens og moderens. Samtidig foretog han en gennemgribende rekonstruktion - alt imens renten steg dramatisk og "overnight".

Medarbejderne accepterede at afstå fra lønforhøjelser i to år. Krisen blev gennemlevet, og Yalumba er i dag en fornuftig forretning, siger Rob og understreger, at det i høj grad hænger sammen med det stigende vinforbrug over hele verden.

Moderne tider
»Tidligere var vinindustrien mere en livsstil. For 10-15 år siden ændrede det billede sig. Verdensøkonomien gik frem, og folk er blevet mere internationalt orienterede. At drikke vin er en del af den moderne livsstil. Det profiterer australske vine af. I øjeblikket er der så rigeligt plads til alle os producenter. Når markedet først er mættet, og aktieejerne i de store vinforetagender i Australien forlanger et større udkomme, så kommer vi ud på en helt ny og anderledes blodig slagmark.«

Derfor tør Rob heller ikke sætte sin lid til, at en af hans tre døtre ad åre vil overtage hans funktion. Han er heller ikke sikker på, at han ønsker en sådan fremtid for dem.

»Til den tid vil verden se fundamentalt anderledes ud. Men hvem ved.«

De nye travle tider har naturligvis også ændret dagligdagen hos Rob og Yalumba, hvor pipelines løber hen over gårdspladsen, og hovedbygningen af kampesten huser et travlt kontorlandskab under det vægtige klokketårn. Broderen har et kunstgalleri i Adelaide og er ikke aktiv på gården i det daglige. Moderen nyder i disse dage tilværelsen på et krydstogtskib, men når hun er hjemme, hører selskabelighed til hendes pligter.

Det hele foregår i et stort fællesskab, understreger Rob.

»Jeg er bortrejst fire måneder om året for at promovere Yalumba og deltage i diverse vinaktiviteter, blandt andet i udlandet. Men ellers hænger jeg i en klokkestreng dagen lang. Hvis ikke man passer på, bliver dagen et monster, der æder én.«

Nøgne vinstokke
Højsæson på Yalumba er, når druerne skal høstes i efteråret. Lige nu er foråret i sin spæde vorden. Kun tusindvis af japanske kirsebærtræer lyser kækt og lyserødt op i dekorativ kontrast til de lave, grønne bakkekamme i området ved byen Angaston.

Vinstokkene står nøgne og bare i snorlige rækker og er ved at blive beskåret, så de dyrebare buske i de kommende måneder kan koncentrere vokseværket om drueklaser frem for nyttesløse sideskud og blade.

Når der er travlest, er der 240 ansatte på Yalumba. Lige nu er der 200, men tælles salgsfolk i Australien, Storbritannien, USA og New Zealand med, ryger antallet op på i alt 540 heltidsbeskæftigede. Hver og en af dem har en navneplakette anbragt på en af de stolper, der åbner en ny række af vinstokke på marken over for gården.

Plaketterne blev anbragt sidste år, da Yalumba fejrede 150-års jubilæum, og det er også sædvane, at en medarbejder hædres på etiketten til årgangsvinen "The Signature" - en cabernet sauvignon og shiraz i den bedre kvalitets- og prismæssige ende af skalaen.

For traditioner holdes i hævd. Familieværdier sættes højt - også selv om medarbejderantallet er svulmet op.

»Jeg har ingen speciel ledelsesfilosofi, og jeg kan ikke sammenligne min ledelsesstil med andre, for jeg har kun været her. Hvis der overhovedet er nogen overordnet filosofi, så lad os bare kalde den australsk. Det er noget, der er kommet hen ad vejen. Alle skal kunne tale til mig, og eftersom det kun er mig, der leder butikken i det daglige, er det også kun mig, der skal overbevises, hvis noget skal have en ny drejning. Man skal tænke på firmaet som en stor familie, og på en måde er vi det også. De fleste her er anbefalet af andre. Der er kusiner og fætre, og det hele hænger sammen. Seks ud af de ni bestyrelsesmedlemmer har deres næsten daglige gang her, så på en måde er det måske den gamle landbokultur, som fortsætter på Yalumba.«

Tradition til diskussion
Også hjemme i privaten hos hans hjemmegående kone og de tre døtre - Jessica på 11 år, Lucy på ni og Georgia på fem - er en Hill Smith tradition til diskussion for tiden.

Jessica har nået kostskolealderen, og stod det til faderen, kom datteren på kostskole i Adelaide - ligesom han selv var engang.

For traditioner er gode at have i en omskiftelig tilværelse, også selv om de kan føles som åg.

»I dag er det jo en sag, man drøfter. Da jeg var barn, var det en ordre. Men Jessica vil ikke af sted, selv om jeg mener, hun ville have godt af det. Undervisningen er langt bedre i Adelaide end her i den lokale kommuneskole,« bemærker proprietæren med et blødt smil, der afslører, at diskussionen ovre i privaten på den anden side af gårdspladsen langt fra er tilendebragt. For som lokalpatrioten stædigt bemærker:

»Hun skulle jo nødigt ende som et rent Barossa produkt.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten