Sitemap | Avanceret søgning |

Jaws i virkeligheden

Rodney Fox har prøvet alle menneskers skræk: at blive ædt af en haj. Han overlevede dog, og siden har hajer været hele hans liv.

Af KIRSTEN ELLEY, JETTE MEIER CARLSEN og MORTEN FAUERBY (foto)
Publiceret 25-08-2000

GLENELG, ADELAIDE


Jaws i virkeligheden (1)
Sandtigerhaj på Rodney Fox' museum i Adelaide.
Foto: Morten Fauerby

Da Rodney Fox stod op den 8. december 1963, anede han ikke, at tilværelsen fra da af ville blive en ganske anden.

At et skæbnesvangert øjeblik ville ændre hans livsbane for stedse, og at kun mirakler ville redde ham fra den mest grusomme død.

Han var dengang en veltrænet ung mand på 22 år. Fire måneder tidligere var han blevet gift med sit liv udkårne.

Op ad dagen skulle han deltage i en harpunfiske-konkurrence syd for Adelaide, og iført våddragt svømmede han rundt i det friske ocean i søgen efter den fisk, der kunne sikre ham en plads på sejrsskamlen.


Jaws i virkeligheden (2)
Figuren viser, hvordan Rodney Fox så ud, da den hvide haj havde angrebet ham i 1963.
Foto: Morten Fauerby

Den hvide haj slog til
Sådan gik det ikke. I stedet blev han selv bytte for den store hvide haj.

»Med ét blev jeg angrebet bagfra med så voldsom en kraft, som var det en ubåd, der bankede ind i mig. Jeg blev slynget frem og tilbage gennem vandet. Hajen havde smækket sine voldsomme kæber sammen i et jerngreb om min mave og venstre skulder. Masken blev revet af mit ansigt, så vandet fossede ind, og min harpun forsvandt i dybet. Det var den store hvide haj, der var gået til angreb. Denne uhyggelige skabning, som alle frygter, men ingen kalkulerer med at møde.«

Rodney Fox er i dag 59 år. Han er stadig en rank og slank mand, og han har gjort hajer til sit altoverskyggende livsindhold.

Han har oprettet et lille hajmuseum i Glenelg, en sydlig bydel i Adelaide, hvor museet ligger helt ud til det store hav.

I en skønsom blanding er hajtænder, -kæber, sikkerhedsudstyr og ikke mindst en voksdukke udstillet, forestillende en kopi af ham selv, som han tog sig ud umiddelbart efter angrebet. Medicinske fotos dokumenterer læsionerne. Mellemgulvet, samtlige ribben og den ene lunge var gennemboret af biddet. 486 sting i en hesteskofacon fra øvre brystkasse hen over maven og ud mod ryggen lappede Rodney Fox sammen. Han var med et slag blevet berømt. Og en offentlig person.

Han ville leve
»Jeg ved ikke, om jeg er den, der har overlevet det værste hajangreb. Der er jo sket så mange hen over årene. Og hos folk, der mister lemmer, er ulykkerne jo langt mere synlige end hos mig,« siger hajmanden i sit rolige, næsten drævende sprog.

Han mistede aldrig kampgejsten og viljen til at overleve under hajangrebet. Det blev hans redning, mener han.

»Jeg prøvede at gå efter øjnene på hajen, men det var næsten umuligt. Da den et kort øjeblik slap sit greb, kom jeg kortvarigt til overfladen og kunne trække vejret. Da jeg så ned, var hele havet under mig lysende rødt af mit eget blod. Men hajen angreb på ny, og jeg sparkede ud efter den med min finne, men under vand ser alt jo ud til at være 20 pct. tættere på, så jeg ramte ikke. Da hovedet var tæt på, prøvede jeg at skubbe det væk, men min hånd gled ind i gabet og hen over hajens savtakkede tænder. Jeg nåede lige at trække højre hånd til mig, inden kæberne klappede sammen.

I det samme kom en ledsagerbåd mig til undsætning. Det tog fire timer at sy mig sammen, og mit liv har aldrig været det samme siden. Fysisk har jeg ikke haft mén, men min fascination af hajer er bare vokset. Jeg har søgt efter en forklaring og prøvet at lære deres adfærdsmønstre at kende.«

Efter ulykken var mareridtene snublende nær i nattemørket, men det lykkedes Fox at holde dem borte med hede drømme om kvinder - ikke mindst hende, der lå ved hans side.

Han griner. Sådan var det.

Haj-ekspert
I årene efter angrebet arbejdede Rodney Fox som dykker, men i stadig højere grad er hans ekspertise inden for hajer blevet brugt af filmselskaber, der optager naturfilm. Da Universal Studios i USA lancerede "Den hvide haj" profiterede Rodney Fox af den uhyrlige medieinteresse, og den holder ved endnu. I denne tid er han i færd med at åbne et nyt hajmuseum i Thailand.

»Alle har en medfødt skræk for hajer, og filmen "Jaws" blev kun sådan en kassesucces, fordi den rammer noget fundamentalt i alle mennesker. Når man beder folk krydse af, hvilken måde de mest frygter at dø på, så kommer "at blive ædt af en haj" ind på en første eller anden plads.«

Området omkring Adelaide, hvor Rodney Fox fiskede, er et af de steder i verden, hvor den store hvide haj holder til. Der er tre-fire store sælkolonier at æde løs af, og havet her ved kysten, hvor Sydpolen er næste destination, er en smule køligere end i resten af Australien.

Den hvide haj er fredet, og en mærkning af dyrene viser, at der lige nu er ca. 70 af slagsen ud for kysten, men antallet er for nedadgående. Den hvide haj føder kun unger hvert andet eller tredje år og da først, når hunnen har en størrelse på 4,5 meter. Ungerne smider de som regel på lavt og varmere vand, hvor der er flere mindre fisk at forsyne sig med.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Links

Rodney Fox Shark Expeditions (Engelsk)
Rodney Foxs entusiastiske hjemmeside om hajer.