Sitemap | Avanceret søgning |

Down under

JP Explorer lander fredag den 14. juli i Australien på den anden side af kloden. Frem til åbningen af De olympiske Lege i Sydney vil besætningen i ord og billeder rapportere fra det vældige kontinent, der byder på alt fra endeløse ørkenlandskaber med løst hængende telefonledninger og tørstige fluer til vældige regnskove og pulserende byer. De skrivende eksploratører er blevet til eksploratricer, og bagagen omfatter nu også læbestift og højhælede sko.

Af KIRSTEN ELLEY, JETTE MEIER CARLSEN og MORTEN FAUERBY(foto)
Publiceret 08-07-2000

Der er meget at frygte forud for en længere rejse til Australien. Glubske krokodiller og kænguruer, der står på halen og sparker med bagbenene.

Kæmpegobler, der lammer én fra top til tå ved Great Barrier Reef. Bare nævnt som eksempler.

Og så er der den australske humor - ikke at forglemme. Som udlænding kan man roligt belave sig på sarkasmens svirp. End ikke den officielle web-site for OL i Sydney understår sig.

I takt med, at åbningen af De olympiske Lege nærmer sig den 15. september, vælter spørgsmål ind til den australske øvrighed fra horder af turister, der er på vej downunder.

»Hvilken vej skal jeg køre for at undgå at få sol i øjnene, fra Perth til Darwin eller omvendt?« lyder et spørgsmål fra Tyskland for eksempel.

»Godt spørgsmål, eftersom OL foregår i Sydney!«, lyder det lakoniske svar fra Sydney Olympic.

»Er der nogle steder i Australien, hvor man kan elske udendørs?« (Italien)

»Ja. Udendørs!«

»Har I parfume i Australien?« (Frankrig)

»Nej. Alle stinker!«

»Kan jeg gå i højhælede sko i Australien?« (Storbritannien)

»Dette spørgsmål må være stillet af en blondine!«

»Er der supermarkeder i Australien, og kan man købe mælk året rundt?« (Tyskland)

»Endnu en blondine!«

Langt fra kedelig
OK, spørgsmålene er ikke for begavede, og årstiderne vender forkert, og vandet cirkler den modsatte vej ud af badekarret i forhold til det, vi er vant til på den nordlige halvkugle. Men de bidende svar ligger pænt i tråd med det forventede. Australierne og Australien er langt fra kedelig.

Landet er lige så stort som USA, hegnet omkring den største farm er længere end Den Kinesiske Mur, der bor 19 millioner mennesker, og for bare 16 år siden kunne man endnu erhverve et stykke land i outbacken ved Coober Pedy, hvis man bare gad at skridte stykket af.

Sådan er det ikke længere.

Regler strammes
Ligesom det er længe siden, at Australien tog imod udenlandske håndværkere og akademikere med kyshånd, bare de ville slå sig ned i landet. I dag er Australien karrig med opholds- og arbejdstilladelser, flygtninge er et varmt debat-emne, og der er just strammet op om reglerne. Enorme landområder er de senere år givet tilbage til urbefolkningen, og der er nok frisører, tandlæger og arbejdsomme asiater til at dække hele den erhvervsmæssige palet.

»Vi er allerede for mange folk i Australien nu. Grænsen blev nået ved 13 millioner,« siger premierminister Bob Carr fra delstaten New South Wales til tidsskiftet "Traveler". Fremskrivningen af befolkningsvæksten forudsiger, at det bliver værre.

I 2025 vil der være 23 mio. australiere. Bob Carrs bekymring deles af mange, og den er blandt andet begrundet i vandmangel samt det faktum, at langt de fleste borgere klumper sig sammen i byer langs kysten. På trods af den kolossale landmasse er der nemlig få lande i verden, der er så urbaniserede som Australien.

Alligevel er det forestillingen om den store frihed, de uendelige vidder og drømmen om lykkeland, der drager. Ikke bare udlændinge før og nu, men også australierne selv. De er simpelthen vilde med ideen. Men det bliver ved tanken.

Hvis australierne har mulighed for at gøre en længere rejse, tager de som regel til Indonesien og Thailand eller Storbritannien i stedet for at kigge på Nullabor Plain - det 2700 km lange stykke ikke-noget mellem Adelaide og Perth - eller for den sags skyld at drage nordpå og udforske Arnhemland oppe ved Darwin.

Et kæmpe naturområde med vilde heste, vandbøfler og en håndfuld aboriginere, der har fået selvstyre. De fleste australiere har været meget lidt omkring, og holder desto mere af at snakke med de udlændinge, de møder på deres vej. Og dem er der mange af.

Sidste år valfartede 4,3 millioner turister til Australien. Det helt store rykind kommer dog denne sommer med OL, hvor 110.000 har meldt deres ankomst alene til legene. I tilgift til de milliarder, som besøgende vil lægge på restauranter, i souvenirbutikker og støtte bryggeriet Foster´s med, er Sydney blevet beriget med en helt ny bydel, Homebush. Her ligger miljøskånsomme stadioner, haller og sportsbaner, og den olympiske by læner sig afslappet op af de omkringliggende flade bakker.

Her skal sportsfolkene bo i lave lejlighedsbyggerier i de uger, legene varer. Når de rømmer området, rykker de tusindvis af australiere ind, som allerede for år tilbage skrev under på en købskontrakt til lejlighederne. Sydney er den helt store magnet.

Fra Sydney til Homebush er der 15 kilometer, og med det nye hurtige S-tog, der er anlagt til formålet, tager det kun 14 minutter at nå frem. Når De olympiske Lege er ovre, kan Australien bruge sine erfaringer på den næste store sportslige begivenhed, nemlig Commonwealth Games som 2006.

Fjer i premierministerens hat
At de skal finde sted i Australien, faldt på plads i efteråret. Til glæde for ikke mindst premierminister John Howard, der ser arrangementet som endnu en fjer i hatten til sit land, der også har indtaget en ny rolle i den militære verdensorden. Det skete, da australske tropper fra den professionelle hær på FN's foranledning rykkede ind for at genskabe freden i det urohærgede Timor i Indonesien i slutningen af 1999.

I samme periode var australierne ved stemmeurnerne for at stemme ja eller nej til en løsrivelse fra den engelske trone. Det blev et smalt og omdiskuteret nej. Derfor er det nu den engelske dronning Elizabeth, der formelt åbner De olympiske Lege den 15. september. Alligevel ranker Australien selvbevidst ryggen.

Økonomisk er landet atter i god gænge efter at have været belastet af den asiatiske økonomis afmatning i midthalvfemserne. Og kontinentet forbliver den vestlige verdens holdepunkt langt fra alfarvej, selv om det økonomisk og erhvervsmæssigt knytter sig stadig tættere til Asien.

Men det er ikke til at komme uden om: Oz er langt væk. Måske er det forklaringen på, at nogle af de mest kendte australiere faktisk har vendt ryggen til deres hjemland. Det gælder skuespillerne Paul Hogan (Crocodile Dundee) og Nicole Kidman. Det gælder musikere som Bee Gees - for slet ikke at snakke om rigmanden over alle rigmænd, mediemogulen Rupert Murdoch.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Links

De Olympiske Lege (Engelsk)
Officiel OL hjemmeside med nedtælling til næste sommer-OL.

Hvis du vil vide mere