Sitemap | Avanceret søgning |

Waltzing Matilda

Selv den mest ihærdige leder kan blive svag i koderne. Således er kaptajnen blevet offer for en grim studehandel, da hun i går glad og fro optog forhandling med DR-Jesper om den forestående spillemandsvirksomhed på gader og stræder i Australien.

Publiceret 11-08-2000

Surfers Paradise, torsdag den 10. august 2000

De 260 dollars, som hun generøst og kun med beskeden kommerciel bagtanke spenderede på en guitar i Maryborough, skal snarest spilles ind. Desværre afhænger koncertrækken uhyggeligt meget af statsradiofoni-mandens instrumentale evner og brugbare sangstemme. Derfor stod kaptajnenes som udgangspunkt svagt i forhandlingen om tid og sted. Og hun kom aldrig helt på omgangshøjde med situationen.

»Jeg skal første sammensætte et repertoire,« affærdigede spillemanden den lidt utålmodige kaptajn. »Og så skal vi hen til en stor by, hvor der kommer nok folk forbi. Bortset fra i Brisbane har vi ikke set en eneste spillemand på et fortov.«

Det med repertoiret anså hun var et mindre problem.

"House of the Rising Sun", er et must. Jettes forslag om "Jeg er en glad lille cowboy" er under moden overvejelse i engelsk udgave, og "Waltzing Matilda" er DR-Jespers eget, yderst originale forslag.

Unge fotograf Morten er ligeglad, bare han får lov at debutere som ske-spiller. Han forstår i skrivende stund ikke at bruge dem til andet end at øse mad op med, men det er kun et spørgsmål om tid og at finde den rette gør-det-selv-side på internettet, bedyrer han.

Kaptajnen er begejstret. Så vidt så godt. Tre sange er rigeligt, for i en pulserende storby vader folk alligevel hurtigt forbi, og kun få går samme vej tilbage.

Men nej. DR-Jesper er ubøjelig. Han ønsker ikke sin musikalske karriere beklikket af en utålmodig kaptajn. Desuden kræver han modydelse for sin optræden: »Jeg må øve mig noget mere. Der er ingen store byer på vores vej før Adelaide, og vi kan ikke optræde offentligt før. Desuden kræver jeg, at I annoncerer for min hjemmeside på www.dr.dk/explorer. Som det ses, måtte kaptajnen krybe til korset. Hun hænger der endnu og spræller!

Landefakta
Australien
Vidste du, at hovedstaden hedder Canberra, at arealet er 7.741.220 km², og at befolkningen er på godt 21 millioner mennesker?

Australien
Vidste du, at hovedstaden i Australien hedder Canberra, at landets areal er 7.741.220 km2 og at befolkningstallet er på godt 21 millioner?

Landeportræt
Hvis du vil vide mere