Sitemap | Avanceret søgning |

Mellem lidt og ingenting

»Jamen, var der slet ingen, der advarede jer mod at tage til Mt. Isa. Her er ingenting at komme efter. Det er en dødssyg by,« erklærer den mørkhårede ekspeditrice med et eftertryk, der får hendes højt gele-opsatte pandehår til at vippe, og hendes lyshårede kollega ved kassen i byens største og billigste sprit-butik til at blande sig i samtalen.

Publiceret 15-07-2000

Mt. Isa, lørdag den 15. juli 2000

Vi undrer os. Jamen, hvorfor er de her så? Spørgsmålet er relevant. Ikke mindst fordi diskussionen bølger frem og tilbage mellem JP Explorers firemandsbesætning hver gang firehjulstrækkeren brummer frem og tilbage over den flade bymidte.


Køreturen fra den ene ende til den anden tager fem minutter, og det mest opsigtsvækkende er fem lave broer hen over et udtørret flodleje.


Mt. Isa er blottet for charme og placeret på kanten mellem lidt og absolut ingenting. Når vi sidder foran motellet ved den støvede landevej med udsigt til trøstesløse rækker af kasseformede huse, kan vi end ikke forklare en forbipasserende, hvorfor vi er her.


Det kan den lyshårede Relma Mace, mor til fire og 39 år, til gengæld for sit eget vedkommende. Hun forlod den livlige surferby Bundaberg ved Guldkysten af akkurat samme grund som veninden med pandehåret, Sue Machen, forlod Brisbane ved østkysten for tre år, to måneder og nøjagtig to uger siden.


SUE OG RELMA
Fra venstre Relma Mace og hendes kollega Sue Machen - ingen af dem har ikke meget til overs for Mt. Isa

»Vi kom på grund af kærlighed,« griner Relma Mace. Både hendes og Sues mand fik vellønnede job i byen og hev hver deres kone og fire børn med sig.


Siden gik det ilde. Relmas mand mistede sit vellønnede job som svejser efter blot to uger i Mt. Isa, og Sues mand fandt en anden og er rejst sin vej. »Der er heller ikke engang nogen ordentlige mænd her i byen,« beklager især single-Sue. »På nær én. Og ham er jeg gift med,« konstaterer Relma. Hendes mand arbejder nu som chauffør og tjener under det halve af det, han var stillet i udsigt som svejser.


»Alt er dyrt her. Jeg har måttet tage heldagsjob i shoppen. 43 timer om ugen giver 250 dollars (ca. 1200 kr.) om ugen. De går til husleje. En elendigt hytte, forrresten,« siger Relma der også når at fortælle, at hun har været bardame i 20 år, og at manden i hendes liv er af nyere dato og ikke far til de fire børn.


Mt. Isas trækplaster er Australiens største mine. Om dagen er den nærværende gennem den store osende skorsten midt i byen, og om natten gør projektørene fra mineområdet en del af gadebelysningen overflødig. Der arbejdes på treholdsskift både over og under jorden. Men det er svært at få et ben indenfor, og få del i de fede lønninger.


Nu da hele fidusen med mandens vellønnede job er gået i vasken, har hun kun et ønske. Hurtigst muligt at forsvinde fra Mt. Isa.


»Men vi hænger fast. Det har kostet en formue at flytte hertil med fire børn, og vi har ikke noget økonomisk overskud at rejse tilbage for«.


Sue er derimod begyndt at læse international turisme på brevskole, og for hende er afskeden fra Mt. Isa nær. Hun returnerer til familien og venner i Brisbane. Hendes ældste søn på 19 har dog fået arbejde i minen som uuddannet ungarbejder til 400 dollars om ugen, så han bliver. De tre mindre børn tager hun med.

Landefakta
Australien
Vidste du, at hovedstaden hedder Canberra, at arealet er 7.741.220 km², og at befolkningen er på godt 21 millioner mennesker?

Australien
Vidste du, at hovedstaden i Australien hedder Canberra, at landets areal er 7.741.220 km2 og at befolkningstallet er på godt 21 millioner?

Landeportræt
Hvis du vil vide mere