Sitemap | Avanceret søgning |

Lærervejledning

Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2008 af JP Undervisning. Materialet giver gennem tekster, billeder og opgaver en række muligheder, anvisninger og forslag til at arbejde med en række så forskellige emner som levevilkår og disses udvikling i Arktis, dyr i de arktiske egne og Knud Rasmussens liv og betydning for arktisk forskning.

Formål
Formålet med materialet Arctic Explorer er via en rejse i sporet af Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition at sætte fokus på Arktis, hvordan levevilkårene har ændret sig i området gennem de seneste 85 år og hvorfor. Arctic Explorer indgår som den arktiske del af klima-sitet Klimaet.dk, der fokuserer på kloden og klimaet.  

Målgruppe og fagområder
Undervisningsmaterialet er udarbejdet til grundskolens 7.-10. klasse - sekundært gymnasieskolen. Arctic Explorer kombinerer som undervisningsforløb på én gang faglighed og tværfaglighed. Det overordnede tema er Arktis og de arktiske levevilkår. For at komme i såvel bredden som dybden med dette tema inddrages indhold, tankegange og metoder fra fagene biologi, geografi, historie, fysik/kemi og samfundsfag. 

Tilrettelæggelse af undervisningen

- ideer til at komme i gang:  

Brainstorm: Hvad ved eleverne om Arktis?
Få eleverne til at skrive så mange stikord som muligt ned i løbet af 5 min. Derefter sammenlignes stikordene med sidemandens. Klassens viden om Arktis samles på tavlen med læreren som ord- og kridtstyrer. Prøv at inddele stikordene i emner. Hvad fanger elevernes opmærksomhed? Hvad synes eleverne er bemærkelsesværdigt, spændende, overraskende, uforståeligt osv.? Hvor har eleverne huller rent vidensmæssigt.  

- ideer til forløb:  

a) Opgaveforløb
Den mest naturlige vej ind i emnet er at tage udgangspunkt i opgaverne. Efter elevernes niveau og interesser kan opgaverne løses individuelt eller i grupper. I opgaveteksten får eleverne links til internettet, hvor de kan finde hjælp til at løse deres opgaver, ligesom også f.eks. hydrotermfigurer og radarbilleder indsat i opgaveteksten og henvisninger til relevante artikler på sitet kan hjælpe dem i deres arbejde. De fleste elever vil derfor kunne arbejde selvstændigt og individuelt.

Materialet er så omfattende, at det praktisk talt er umuligt at få alle elever gennem alle opgaver. Derfor er det en god idé at lade eleverne orientere resten af klassen om, hvad de specielt beskæftiger sig med under forløbet.  

b) Projektarbejde om emnerne i materialet
Inddel klassen i et antal grupper svarende til de fire emner - klimaforandringer, de arktiske områder, Knud Rasmussens liv og opdagelser, dyrelivet i Arktis - som Arctic Explorer berører. Hver gruppe har ansvaret for en præsentation af emnet. Gruppen skal sætte sig grundigt ind i emnets historie, dets nuværende situation og dets muligheder gennem brug af vidensmaterialet og informationssøgning i linksamlingen og på biblioteket. Eleverne drøfter desuden, hvordan præsentationen kan tilrettelægges, så den dels kommer godt rundt om emnet, dels er interessant og informativ for tilhørerne. Arctic Explorer indeholder meget billedmateriale og historiske film, og det vil være oplagt, at eleverne i deres projektfremlæggelser gør brug af dette.

c) Fire ugers forløb om Arktis
1. uge: Lærerstyret undervisning som optakt til projektugen, der tager udgangspunkt i baggrundsmaterialet med temaartiklerne om enten levevilkår i Arktis, Knud Rasmussen eller dyrelivet i de arktiske egne.

2. uge: Eleverne læser selv i landefakta, temaartikler og JP Explorers reportager for at finde inspiration til en konkret problemstilling til deres projekt. I slutningen af ugen udarbejdes der en problemformulering.

3. uge: Projektuge

4. uge: Fremlæggelse 

- ideer til afslutning  

Ethvert forløb afsluttes med et lærerstyret resumé i plenum for at give eleverne en oplevelse af sammenhæng i og overblik over emnet, da de hver især har arbejdet koncentreret med et eller flere af delemnerne. 

Planlægningsværktøj
Udarbejdelsen af en logbog kan være en hjælp til at strukturere og evaluere projektarbejdet. Den er et planlægningsværktøj for eleven, og den virker som et kommunikationsmiddel mellem elev og lærer. I logbogen planlægges projektarbejdet med et emne ud fra forskellige læringskategorier.

Eleven skal f.eks. tage stilling til spørgsmål som: 

  • Hvad skal målet med mit projekt være?
  • Hvad skal titlen på mit projekt være?
  • Hvilke faglige emner vil jeg arbejde med?
  • Hvilke redskaber vil jeg bruge?
  • Hvilke arbejdsmetoder vil jeg bruge?
  • Vil jeg fremstille et produkt (f.eks. planche, video eller hjemmeside)?
  • Hvordan vil jeg finde ud af, om jeg har nået mit mål?  

En logbog kan være løsblade i et ringbind eller et stilehæfte, men der er også udviklet elektroniske logbøger til brug på computeren. 

Logbogen er også et godt redskab til at skabe overblik og struktur, når der planlægges med respekt for kravet om undervisningsdifferentiering. 

Klimaet i Arktis

Få ideer til, hvordan man kan arbejde med klimaet i Arktis i undervisningen. Det 12-sider lange inspirationsmateriale ligger som pdf og er lige til at printe ud i A4-format.
Læs mere