Sitemap | Avanceret søgning |

Vejret og havet

Verdenshavene dækker mere end 70 pct. af Jordens overflade. Her flyttes varme og kulde rundt i netværk af strømme. Golfstrømmen kan være truet af et varmere klima.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

Hvis man skal have afkølet et kogt æg, lægger man det i koldt vand. Vand er nemlig en langt bedre varmeleder end luften.

Da verdenshavene dækker mere end 70 pct. af Jordens overflade, er de særdeles vigtige i hele processen omkring den globale opvarmning og ændringerne af temperaturerne på kloden. Havene er nemlig fyldt med strømme, som transporterer enorme vandmasser - og dermed også varme - rundt i verden. Nogle af disse havstrømme transporterer varmt vand, andre koldt, og derved påvirkes Jordens klima.

Mens luften på Jorden er blevet 0,74 grader varmere i løbet af de seneste 100 år, er temperaturen i havene steget med omkring én grad. Man kender ikke det præcise tal, da der ikke findes målinger fra alle områder af verdenshavene.

For Nordeuropa har især Golfstrømmen stor betydning. Den transporterer store mængder varmt vand fra Ækvator til den nordlige del af Nordatlanten og De Nordiske Have.

Varmen fra havet afgives til atmosfæren, og vinden fører den varme luft ind over Nordeuropa og Skandinavien. Det betyder, at vi her har det 5-10 grader varmere end på tilsvarende høje breddegrader andre steder i verden. Golfstrømmen løber hurtigere end noget skib og transporterer 55 mio. kubikmeter vand i sekundet - 50 gange mere vand end i alle verdens floder tilsammen.

Netop Golfstrømmen har der i de seneste år været stor opmærksomhed omkring. Klimaforskere har teorier om, at den globale opvarmning kan svække Golfstrømmen. De mest pessimistiske frygter, at Golfstrømmen mere eller mindre vil gå i stå i løbet af de næste 50 til 100 år.

En svækkelse af Golfstrømmen vil betyde, at der transporteres mindre varme til Nordeuropa og Skandinavien, og vi risikerer derfor at få et noget koldere klima. På længere sigt kan det også betyde, at havisens udbredelse atter hurtigt vil vokse mod syd og måske starte en ny istid i området, på trods af at klodens gennemsnitstemperatur vil stige.

FN's Klimapanel, IPCC, skriver i sin seneste rapport fra 2007, at:

».cirkulationen i Atlanterhavet med 90 pct. sikkerhed vil blive mindre i det 21. århundrede; ikke desto mindre forudses det, at temperaturen over Atlanterhavet og Europa fortsat vil stige. Der er mindre end 10 pct. chance for, at Golfstrømmen stopper helt i det 21. århundrede.«

Højere temperaturer og Golfstrømmen
Når nogle forskere fortsat taler om muligheden for, at Golfstrømmen mere eller mindre stopper, hænger det sammen med både temperatur og saltindhold i havet. Golfstrømmen drives nemlig af forskelle i havvandets temperatur og saltholdighed. Når det varme vand fra Ækvator når frem til Østgrønlands kyst, afkøles vandet, og overfladen fryser til is.

Når havet fryser til is, udskiller det salt. Det kolde havvand under isen bliver tungere på grund af det forøgede saltindhold og synker til bunds. Dermed opstår de såkaldte konvektionsstrømme, som pumper det kolde, tunge overfladevand flere tusind meter ned i havet, hvor dybvandsstrømme skubber vandet videre mod syd. Denne mekanisme kaldes for "Grønlandshavets hjerte", fordi det på samme måde som et hjerte virker som en cirkulationspumpe for verdenshavenes vandstrømme.

Når den globale gennemsnitstemperatur stiger, vil der dannes mindre is på havene ved Østgrønlands kyst, og gletsjerne vil begynde at smelte. Dermed bliver vandet mere fersk, og saltindholdet falder. Det betyder, at der er mindre vand, som synker til bunds, og det kan afgørende svække den kolde sydlige understrøm fra Norskehavet. Netop den kolde sydlige understrøm fra Norskehavet er meget vigtig for den globale cirkulation af havvand. Den er med til at pumpe enorme mængder af varmt havvand fra det lune Atlanterhav i nordlig retning, hvilket medvirker til det milde klima langs den europæiske Atlanterhavskyst og Nordsøen.

Frem til 2001 var der ingen videnskabelige undersøgelser, der kunne be- eller afkræfte, om Golfstrømmen rent faktisk er svækket. I 2001 offentliggjorde forskere fra universitetet i Bergen i Norge en artikel i tidsskriftet Nature, hvor de dokumenterede, at de store havstrømme i Atlanterhavet med stor sandsynlighed er svækket.

Deres målinger viste, at tilstrømningen af varmt overfladevand fra de varmere dele af Atlanterhavet over de seneste 50 år er aftaget med mindst 6 procent. I samme periode er den kolde understrøm sydover fra Norskehavet reduceret med mindst 20 procent. Forskerne har målt den kolde understrøm i fem år og sammenholdt data fra vejrskibet "Polarfront" helt tilbage fra 1950.

IPCC vurderer, at havstrømmen i Atlanterhavet kan blive reduceret med omkring 25 pct. i løbet af det 21. århundrede.

Der er imidlertid flere faktorer, der spiller ind på fremtidens klima, og en række mekanismer - ofte modsatrettede - gør det svært at forudsige fremtidens klimaforandringer. Ud over cirkulationspumpen ved Grønlandshavet findes en tilsvarende mekanisme i Labradorhavet ved det nordlige Canada.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ser pumpen ud til delvis at kunne kompensere, hvis cirkulationspumpen i Grønlandshavet skulle arbejde for nedsat kraft.

En anden teori peger på, at det er de store vindsystemer, som er hovedmotoren bag Golfstrømmen. Ingen ved dog med sikkerhed, hvad der kommer til at ske med vindsystemerne som følge af drivhuseffekten og forholdene mellem lavtryk og højtryk på den nordlige halvkugle. Får vi meget vestenvind med nedbør som følge af drivhuseffekten, kan det føre til varmt vand langs vores kyster, som dermed medvirker til at udligne effekten af en svækket golfstrøm.

Opdateret af Lars From, april 2008

Klimaet i Arktis
Arktis er et af brændpunkterne i de klimatiske ændringer. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere.
Gå til tema
Opvarmning kan ændre golfstrømmens forløb
Kilde: Gert Gram