Sitemap | Avanceret søgning |

Gletsjerne smelter

Over det meste af kloden smelter gletsjerne. På en enkelt sommer forsvandt 10 pct. af gletsjerne i Alperne. Samtidig viser nye data fra ni forskellige bjergkæder, at afsmeltningen er fordoblet fra 2004 til 2006.

Af Lisbeth Bjerre og Lars From
Publiceret 13-02-2004

En rapport med data fra 30 udvalgte gletsjere i ni bjergkæder forskellige steder på kloden konkluderede for nylig, at afsmeltningen fra gletsjerne er fordoblet fra 2004/2005 til 2005/2006.

Oplysningerne fra World Glacier Monitoring Service, der støttes af FN's Miljøprogram, UNEP, blev fulgt af en dyster kommentar fra direktøren for gletsjerselskabet, professor Wilfried Haeberli:

»De seneste tal er en del af, hvad der synes at være en accelererende tendens, uden at der er nogen åbenlys afslutning i sigte.«

Én af de gletsjere, der er skrumpet mest dramatisk, er Breidalblikk-bræen i Norge, der er blevet omkring 3,1 meter tyndere på et enkelt år. Storglaciaren i Sverige er skrumpet med 1,8 meter.

De 30 gletsjere befinder sig på Antarktis, i Asien, Europa, Nordamerika, Latinamerika og i Stillehavsregionen.

Rapporten omtaler andre dystre undersøgelser af gletsjernes tilstand.

Værst gik det formentlig i sommeren 2003, da en ekstrem hedebølge ifølge klimaeksperterne hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, med et slag smeltede en tiendedel af alle dalgletsjerne i Alperne bort. Allerede inden da var gletsjerne i området blevet 35-40 pct. mindre end i 1850, har en rapport fra Worldwatch Institute, der i årevis har indsamlet data for Jordens gletsjere, konstateret.

I alpelandet Schweiz regner man nu med, at 75 pct. af gletsjerne vil være forsvundet inden 2050. Derfor vil man ved skiområdet Andermatt dække gletsjeren Gurschen med plast om sommeren for at forhindre, at den smelter.

I Spanien er 14 ud af 27 gletsjere forsvundet siden 1980. Gletsjeren på Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, er svundet med mindst 73 pct. siden 1800-tallet. Hvis afsmeltningen fortsætter i samme hastighed, vil al isen være væk om mindre end 15 år.

En forsker fra University of Alaska i Fairbanks har stået i spidsen for en undersøgelse af tykkelsen af gletsjerne i Alaska og det vestlige Canada. Her er billedet det samme. I alt 67 gletsjere er blevet målt og sammenlignet med målinger fra 1950'erne. Resultaterne viser, at gletsjerne i dag smelter dobbelt så hurtigt som tidligere. Fra 1950'erne til midt i 1990'erne er der hvert år forsvundet omkring 52 kubikkilometer is fra gletsjerne i Alaska.

I løbet af de seneste titusinder år har verdens gletsjere skiftevis været store og små. De er altid i bevægelse, og det er helt almindeligt, at de i nogle perioder bliver mindre og i andre perioder vokser - selv om ændringerne i disse år er meget ekstreme.

Gletsjere er store ismasser, som dannes på landområder, hvor der falder mere sne om vinteren, end der smelter om sommeren.

En gletsjers masse styres af klimaet. På den ene side tilføres sne, som efterhånden omdannes til is, og på den anden side afgives is ved smeltning og fordampning. Hvis der afgives mere is, end der dannes, bliver gletsjeren mindre. Forskellen mellem den årlige massetilvækst (akkumulation) og tab (ablation) kaldes for gletsjerens massebalance.

Forskere er enige om, at det ikke bare er naturlige kræfter, der i øjeblikket ændrer gletsjerne, fordi afsmeltningen går så hurtigt. Drivhuseffekten menes at være en vigtig faktor. I løbet af de seneste 200 år har menneskets udledning af drivhusgasser, især CO2, øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren med omkring 37 pct. Drivhusgasserne holder på varmen fra solens stråler, hvorved det bliver varmere på Jorden. De varmere temperaturer får gletsjerne til at smelte.

Når gletsjerne smelter, kan det medvirke til yderligere global opvarmning. Is og sne reflekterer nemlig sollyset tilbage fra Jorden og bidrager dermed til at holde Jorden kølig. Hvis isen og sneen forsvinder, kan Jorden lettere optage og holde på varmen fra solstrålerne. Dermed udløses en spiral, hvor det varmere vejr vil føre til en stadig hastigere afsmeltning, hvilket vil føre til en hurtigere opvarmning af Jorden.

Den stigende afsmeltning kan på sigt ændre levevilkårene for millioner af mennesker. I Kenya og Tanzania er turistmyndighederne nervøse for at miste turister, når der ikke længere er sne på toppen af Kilimanjaro, der ligger i Tanzania tæt på grænsen til Kenya. Muligheden for at opleve et snedækket bjerg midt i den tropiske varme er en stor turistattraktion.

Men smeltende gletsjere har også langt mere alvorlige konsekvenser. På kort sigt kan den øgede afsmeltning føre til oversvømmelser af byer og landskaber. Millioner af mennesker kan miste deres hjem, og landbrugsproduktionen i de ramte områder kan gå tabt.

Senere, hvis gletsjerne helt forsvinder, kan det betyde vandmangel for samfund, som er afhængige af smeltevandet. Storbyen Lima i Peru får f.eks. vand fra gletsjere i bjergene over byen, ligesom en del lande har oprettet vandkraftværker, der er afhængige af smeltevandsmasserne fra bjergenes gletsjere. Tre fjerdedele af Perus elektricitet produceres af vandkraft, bl.a. fra store kraftværker ved floderne Santa og Mantaro, der får vand fra Andesbjergene.

Også i Himalaya er der stigende bekymring, fordi gletsjerne smelter. Bekymringen breder sig, fordi vandet fra verdens højeste bjergkæde forsyner mange millioner mennesker med drikkevand, ligesom vandkraft er en særdeles vigtig faktor i hele områdets økonomiske udvikling.

Selv om langt hovedparten af Jordens gletsjere i disse år skrumper, sker der enkelte steder det modsatte. I Norge er enkelte gletsjere blevet tykkere, fordi det varmere klima har medført mere nedbør i form af sne. Det samme gælder nogle af gletsjerne i New Zealand.

Klimaet i Arktis
Arktis er et af brændpunkterne i de klimatiske ændringer. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere.
Gå til tema

Hobbard gletscheren, Alaska
Foto: Bo Svane

Gletsjere
Gletsjere dannes på steder, hvor der år efter år falder så meget sne, at det ikke kan nå at smelte i løbet af sommeren. Snekrystallerne omdannes langsomt til en porøs masse af små fine korn (kaldet firn) ved en kombination af smeltning, fordampning og sammenpresning. Under vægten af de følgende års snefald synker firnen ned til større og større dybde og omdannes til is under det stigende tryk.

Gletsjere dækker i dag omkring 15 million kvadratkilometer, hvilket svarer til omtrent ni procent af Jordens samlede landareal. Under den seneste istid dækkede gletschere 44 procent, omtrent 26 procent af landarealet.

Samlet udgør verdens gletschere en vandvolumen på ca. 31 mio. kubikkilometer, hvilket svarer til knap 80 procent af den samlede mængde ferskvand på Jorden.