Sitemap | Avanceret søgning |

Grønland

Disse landefakta er udarbejdet i 2008

Historie
De tidligste spor efter mennesker i Grønland går mere end 4000 år tilbage. De stammer fra arktiske jægerfolk, der via Alaska og Canada nåede landet. Islandske beretninger fortæller om islandsk kolonisation af Grønland i slutningen af 900-tallet, som bekræftes af arkæologiske fund. Befolkningstallet er anslået til at have været på 2000-3000 personer, da bosætningen var på sit højeste, men den forsvandt helt igen i slutningen af middelalderen.

Mens nordboernes bosætning ophørte, fortsatte den eskimoiske indvandring, som bredte sig langs begge kyster. For at hævde Danmarks suverænitet i området sendte de danske konger flere gange ekspeditioner af sted. I 1721 tog den dansk-norske præst Hans Egede til Grønland, hvor han omvendte mange grønlændere til kristendommen.

Grønlænderne fik ikke valgret til Rigsdagen i 1849, men fra 1857 fik de valgte forsamlinger, Forstanderskaber, der skulle administrere lokale forhold. Fra 1908 blev der oprettet to landsråd i Godthåb og Godhavn. Samtidig med salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917 fik Danmark anerkendt sit krav om at udstrække sin suverænitet til hele Grønland. Med grundloven af 1953 blev Grønland integreret i Danmark, hvorefter to medlemmer af Folketinget skulle vælges i Grønland.

I 1979 blev Grønlands Hjemmestyre indført, og Grønland meldte sig ud af EF. Grønlands hjemmestyre overtog frem til 1992 gradvis alle sagsområder på nær udenrigs- og sikkerhedspolitik fra den danske stat.

Geografi
Grønland er verdens største ø og ligger i det Arktiske Ocean og det nordlige Atlanterhav, nordøst for Canada. Landet er 2.166.086 kvadratkilometer, heraf er kun 410.449 kvadratkilometer isfri, mens 1.755.637 kvadratkilometer er dækket af is. Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).

Klima
Grønland ligger i den polare klimazone. Vintertemperaturerne når ofte ned på -50 °C, og om sommeren bliver det sjældent varmere end 10- 15 °C. Der falder ikke meget nedbør i de nordlige egne af Grønland, under 250 mm om året; store områder er arktisk ørken. Længere mod syd falder der mere nedbør. Indlandsisen har stor betydning for klimaet. Den hvide overflade reflekterer 90 % af solindstrålingen, og isen udgør et kuldereservoir for hele Grønland. Havstrømmene omkring Grønland har også betydning for klimaet. Langs østkysten løber en kold havstrøm nordfra, som medfører store mængder drivis.

Miljø
Problemer med at forene beskyttelse af de arktiske omgivelser med beskyttelse af inuitternes traditionelle liv, der inkluderer hval og sæljagt.

Årligt elforbrug
279 millioner kWh (2005)

Dagligt forbrug af olie
3.880 tønder (2005)  

Befolkningen
Alle bosætninger ligger ved kysten, og de seks største byer rummer over halvdelen af indbyggerne. Hvert år er der stor ind- og udflytning til og fra Grønland. Det drejer sig bl.a. om grønlandske unge, som studerer i Danmark. Den danske befolkningsandel i Grønland nåede et maksimum i 1989, hvor ca. 10.000 personer var født uden for Grønland. Siden da har tallet været faldende, i 2002 til under 7000. De officielle sprog i Grønland er grønlandsk og dansk. Grønlandsk tales af langt størstedelen af den grønlandske befolkning. Lidt over 70 % af befolkningen anser sig selv for hovedsagelig grønlandsksproget, mens 13 % betragter sig som dobbeltsproget med dansk som sideordnet sprog; under 20 % af befolkningen har dansk som hovedsprog.

Befolkning
56.326 indbyggere (2008)

Befolkningstilvækst
-0,03 % (2008)

Fødsler
16,93 fødsler per 1000 indbyggere (2008)

Dødsfald
8,04 dødsfald per 1000 indbyggere (2008)

Spædbarnsdødelighed
14,56 døde per 1000 fødte (2008)

Fertilitetsrate
2,4 børn per kvinde (2008 anslået)

Forventet levetid
Mænd: 66,95 år, kvinder: 74,2 år (2008)

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
0

Hovedveje og uasfalterede veje
Uden for byerne er der stort set ingen veje i Grønland. Al transport mellem byerne foregår med skib, fly og helikopter; kun få af bygderne har landingsfaciliteter, og de øvrige kan kun nås med småskibe, om vinteren evt. med hundeslæde.

Fastnettelefoner
25.300 (2002) 

Mobiltelefoner 
32.200 (2004)

Internetbrugere
38.000 (2005)

Uddannelse
Tæt på 100 pct. af befolkningen over 15 år kan læse og skrive (2001 anslået).

Religion
Evangelisk-luthersk. Fra 1993 har Grønland været et selvstændigt stift med egen biskop. Grønlands kirke består af 17 præstegæld (sogne), hvert med gennemsnitlig fem kirker eller skolekapeller. Kirkegangen, som tidligere var nær ved 100 %, er dalet betydeligt overalt. Kirken har navnlig mistet taget i de unge. De ældre søger stadig i stort tal til gudstjeneste. I slutningen af 1900-tallet har der konstant været præstemangel, trods forskellige forsøg på at gøre præsteuddannelsen mere grønlandsk.

Styreform
Parlamentarisk demokrati med konstitutionelt monarki. Grønland er en del af Danmark, hvilket betyder, at Danmark varetager Grønlands udenrigspolitik. Ellers består landet af 18 kommuner i tre landsdele. I praksis udgør Grønland en selvstyrende del af riget, der selvstændigt styrer opkrævning af skat, folkekirken, fiskeri, landbrug, sociale forhold, arbejdsmarkedsforhold, undervisning, sundhedsvæsen m.v. Det grønlandske Landsting består af 31 medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen ved almindelige og direkte landstingsvalg.

Økonomi
Indtil 1950 var privat forretningsvirksomhed ikke tilladt på Grønland, og den offentlige sektor er fortsat meget stor. Erhvervsstrukturen domineres af nogle få offentligt ejede virksomheder inden for fiskeindustri, handel og trafik. Hertil kommer ca. 2000 små virksomheder i det private erhvervsliv.

Det grønlandske rejefiskeri er, ud over bloktilskuddet fra Danmark, fortsat meget vigtig for økonomien, men det er ikke muligt at udvide den samlede fangst, og vigende verdensmarkedspriser har lagt et stadig stigende pres på økonomien. Fiskeriet efter hellefisk vokser fortsat, og samtidig har en markant vækst i krabbefiskeriet givet et betragteligt tilskud til økonomien. Sælprodukter spiller en væsentlig rolle på hjemmemarkedet, men et forsøg på at markedsføre sælprodukter i Kina endte med en større økonomisk skandale, idet forventningerne var sat alt for højt.

Møntfod
Danske kroner 

BNP
BNP per indbygger er 116.035 danske kroner (2001)

Inflationsrate
1 pct. (2005)

Arbejdsstyrke
32.120 (2004)

Arbejdsløshedsprocent 
9,3 pct. (2005)

Industri
Forarbejdning af fiskeriprodukter (primært rejer og grønlandsk hellefisk); skind og pels, håndarbejde, små skibe.

Landbrugsprodukter
Korn til foder, grønsager dyrket i drivhus, får, rensdyr, fisk

Eksport
2,3 milliarder danske kroner (2006)

Eksportvarer
Fisk og fiskeprodukter 94 pct. (rejer 63 pct.)

Største samhandelspartnere (eksport)
Danmark 67,1 pct., Japan 12,1 pct., Kina 5,6 pct. (2006)

Import
3,4 milliarder danske kroner (2006 anslået)

Importvarer
Maskiner og transport udstyr, dagligvarer, fødevarer, olie og benzin

Største handelspartnere (import)
Danmark 69,9 pct., Sverige 16,3 pct., Norge 3,7 pct. (2006)

Udlandsgæld
119,6 millioner kroner

Udgifter til militær i procent af BNP
De sikkerhedspolitiske og forsvarsmæssige forhold i Grønland er rigsfællesskabets anliggender.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of S