Sitemap | Avanceret søgning |

Klodens klima under evig forandring

Medierne er fyldt med historier om overraskende klimaforandringer. Men klimaændringer er ikke noget nyt. Klimaet har altid ændret sig.

Af Steve Vinther Møller
Publiceret 13-02-2004

De fleste klimahistorier i medierne handler om de forandringer, man har kunnet måle i nyere tid, og om mulige ændringer de næste 50-100 år. Som regel er observationer og forudsigelser fulgt til dørs med bekymring fra forskernes side. Men set i et større historisk perspektiv har klodens klima altid svinget ganske voldsomt. Det ved man blandt andet, fordi klippeflader med skurestriber fra gletsjere findes på alle Jordens kontinenter. De fortæller om tidligere polarklima på steder, hvor der i dag er tempereret, subtropisk eller endda tropisk klima.

Det var schweiziske geologer, der i begyndelsen af 1800-tallet kom frem til, at Jorden havde gennemgået en række istider. Istiderne fik navn efter de bjergdale, hvor sporene fra dem første gang blev fundet. Man regner med, at der inden for de seneste 2,5 millioner år (kvartærtiden) har været seks istider. I Danmark har vi spor efter de fire sidste istider, de tilhørende tre mellemistider og tiden efter den seneste istid, postglacialtiden.

Tidligere forestillede man sig, at istiderne skyldtes langsomme, umærkelige temperatursænkninger over lange perioder, adskilt af varmere mellemistider med højere temperaturer. I dag ved man, at klimaet har skiftet hurtigere og mere dramatisk end før antaget. I årene 1989-93 iværksattes et fælleseuropæisk forskningsprojekt i Grønland, Greenland Ice Core Project, GRIP. Projektet gik ud på at bore ned gennem den grønlandske indlandsis og hente en iskerne op, der gik fra top til bund på et sted, hvor indlandsisen var tre kilometer tyk. Målet var at finde de informationer om fortidens klima- og miljøændringer, som ligger gemt i isen.

Iskernerne blev transporteret til et frysehus i København, hvor de nærmere analyser af isen blev foretaget. Undersøgelserne har vist, at lagene i iskernen spænder over omkring 100.000 år i alder. Den største overraskelse har været, at analyserne har vist langt hurtigere klimaskift, end man hidtil havde forestillet sig. Inden for bare 40 år kan man således se, at middeltemperaturen har svinget med 25 grader celsius.

Der er udviklet mange teorier om årsagen til disse temperatursvingninger. Flere har beskæftiget sig med muligheden af variationer i Solens udsendelse af varmeenergi i forsøg på at forklare temperatursvingninger. I dag mener de fleste klimaforskere, at der er en sammenhæng mellem istiderne og Jordens systematiske variationer i banen omkring Solen, de såkaldte Milankovitch-cyklusser. Denne teori kaldes "Den astronomiske istidsteori".

Milankovitch-cyklusserne er opkaldt efter den jugoslaviske astronom og matematiker Milutin Milankovitch (1879-1958). Han offentliggjorde i 1940 beregninger over de periodiske variationer i solindstrålingens størrelse, der skyldes små variationer i Jordens bane omkring Solen. Det drejer sig om tre forskellige perioder eller cyklusser. Den første skyldes, at hældningen af Jordens rotationsakse varierer mellem 21,8 grader og 24,4 grader ifht. jordbanens plan omkring solen over en periode på 41.000 år. Den anden skyldes jordbanens form. Jordens bane omkring Solen svinger mellem at være cirkelformet og svagt ellipseformet inden for en periode på 100.000 år. Den tredje skyldes, at årstiden, hvor Jorden er nærmest Solen, varierer med en periode på ca. 22.000 år. Variationen skyldes, at Jorden med sin hældning drejer sig omkring sig selv som en snurretop.

De tre variationer kan forstærke eller svække hinanden, alt efter sammenfald af perioderne, og har forskellig effekt for forskellige breddegrader på Jorden. Det generelle mønster har været lange, kolde perioder af ca. 100.000 års varighed, afbrudt af kortere, varmere perioder af ca. 10.000 års varighed.

Danske forskere fremsatte for få år siden en hypotese om, at de rytmiske variationer på Solen også ses som varierende solaktivitet, hvilket vil sige, at vi får mere eller mindre indstråling fra Solen. Solaktiviteten virker altså på samme måde, som når man skruer op og ned for varmen, mener man.

Mens istiderne på landjorden kan spores 2-3 mio. år tilbage i tiden, har man fundet lignende variationer i sedimentlag på bunden af havene, der rækker 600 mio. år tilbage i tiden. Det relativt stabile klima, vi har haft de seneste 10.000 år, kan altså ikke tages for et givet, vedvarende forhold.

I løbet af de seneste 100 år har vi oplevet en lille stigning i middeltemperaturen ved jordoverfladen på 0,74 grader. Eksperterne i FN's Klimapanel, IPCC, mener, at det er 90 pct. sikkert, at den opvarmning, vi har haft de seneste 50 år, skyldes menneskelig aktivitet i form af vores stigende udslip af drivhusgasser. Men en del af forklaringen kan også være naturlige, periodiske variationer i Jordens klima, hvilket en del forskere har påpeget. Det gælder bl.a. solforskeren Henrik Svensmark fra Københavns Universitet og den danske professor i geologi ved Oslo Universitet, Ole Humlum.

Klimaudviklingen er i det hele taget meget vanskelig at forudsige og genstand for megen diskussion og uenighed. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt at studere Jordens klima gennem eksperimenter. Klimaets egenskaber bygger på de størrelsesforhold, der gælder i virkeligheden, og kan derfor ikke efterlignes i mindre skala i et lukket laboratorium. Og eksperimenter med Jordens klima i fuld størrelse er af gode grunde ikke en mulighed.

Fra 2007-2011 skal iskerneforskere fra en række forskellige lande - med Danmark i spidsen - gennemføre en ny iskerneboring på den grønlandske indlandsis. Den menes at bringe forskerne omkring 150.000 år tilbage i tiden.

Opdateret af Lars From, april 2008

Klimaet i Arktis
Arktis er et af brændpunkterne i de klimatiske ændringer. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere.
Gå til tema

Isbjerge i Isfjorden ved Ilulissat
Foto: Casper Dalhoff