Sitemap | Avanceret søgning |

I Arktis leves livet på stranden

Den lille by Igloolik er et billede på livet i Arktis. Gamle traditioner bevares - men den moderne udvikling kommer også til.

Af Jørgen Ullerup og Klaus Dohm
Publiceret 13-09-2008

Igloolik, Canada


Hjemkomst
En fanger kommer hjem til Igloolik efter fire dage på rensdyrjagt.
Foto: Casper Dalhoff

Om sommeren lever inuitterne på stranden. De er der ikke hele tiden - det er det trods alt for koldt til. Men alle holder øje med, hvad der sker.  

Hvem tager ud på jagt? Hvem kommer tilbage? Og ikke mindst hvad bliver der skudt? 

Inuitter fortæller gerne, hvordan det er gået ude på jagten. Det giver status at bringe meget kød med hjem til familie og venner, som samles om festmåltidet.  

I august tager alle ud. Gerne i flere dage ad gangen. Og når en båd kommer ind fra bugten, skal mange lige en tur forbi og se, hvordan det er gået.  

Oprindeligt var inuitterne et nomadefolk, der fulgte i sporet af vildtet. Siden slog de sig ned i mindre bysamfund - blandt andet omkring Hudson Bay Companys handelsstationer. Der er sket meget i Arktis, siden Knud Rasmussen var her i begyndelsen af 1920'erne.

Først og fremmest er jagtformerne blevet mere effektive. De foregår i dag med motoriserede både, så sælen eller hvalen hurtigt kan opspores. Eller om vinteren på snescooter, så isbjørnen lige så hurtigt indhentes. Hundeslæde bruges mest, når hvide trofæjægere skal bringes ud til isbjørnen.  

Det er stadigt vigtigt at kunne læse vejret og isens tykkelse, så man ikke falder igennem eller farer vild. Men moderne GPS er også blevet et vigtigt redskab.  

Byerne ser også væsentlig anderledes ud end på Knud Rasmussens tid. De er blevet større, huse har erstattet igloer og telte. Og mange inuitter har et arbejde eller får socialhjælp.  

Derfor er jagt ikke længere den eneste indtægtskilde i samfundene, og en væsentlig del af forsyningerne bliver transporteret ud med skibe. Det kan være alt lige fra sodavand til motorkøretøjer.  

Klimaændringer betyder også noget for inuitternes levevis. Isen bryder tidligere op, og sommeren forlænges, så mange dyr som for eksempel hvalrossen trækker med iskanten længere væk.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Video

Sælfangst og strubesang
Se indtryk fra Arctic Explorers ophold i Igloolik, hvor inuitterne stadig mestrer mange af de gamle traditioner.

Livet leves på stranden
Om sommeren lever inuitterne på stranden. De er der ikke hele tiden - det er det trods alt for koldt til. Men alle holder øje med, hvad der sker. Hvem tager ud på jagt? Hvem kommer tilbage? Og ikke mindst hvad bliver der skudt? 
Se billedserie
Fakta om Igloolik
Byen Igloolik ligger på en lille ø i Foxe Basin i regionen Nunavut. 

De første beboere kom til Igloolik omkring år 2.000 før Kristi fødsel. Der findes stadig arkæologiske vidnesbyrd på øen om de første beboere. De første europæere kom til Igloolik, da den engelske kaptajn William Parry overvintrede på øen. Peter Freuchen og Therkel Mathiassen fra Knud Rasmussens ekspedition besøgte øen i 1922. 

Først inden for de seneste 20 år er moderne tider kommet til byen, som fungerer som et kulturelt kraftcenter for inuit-kulturen. I dag er der fjernsyn og internet i byen. Flere skoler og et center for videnskabelig research. Byen rummer også et cirkus, Artcirq, og instruktøren bag filmene "The Fast Runner" og "The Journals of Knud Rasmussen", Zacharias Kunuk, bor også her. The Oral History Project med skotten John McDonald gør et stort stykke arbejde for at sikre bevarelsen af den gamle kultur.  

Indbyggerne i byen kaldes iglulingmiut og taler sproget inuktitut. Mens der i 1822 boede knap 150 mennesker i byen, er der i dag godt 1.600 indbyggere.