Sitemap | Avanceret søgning |

Ugens genstand

Hver uge præsenterer Moesgård Museum en genstand fra Arktis, der er hentet i deres etnografiske samling.

Af Sibba Einarsdottir, Martin Brandt Djupdræt og Rane Willerslev, Moesgård Museum
Publiceret 26-08-2008

Tobakspung
Denne tobakspung er indsamlet under en ekspedition Morten Pedersen og Rane og Eske Willerslev gennemførte i 1992 i Nordøstsibirien.


Tobakspung

Foto: Moesgård Museum
 

Tobakspungen er en gave, ekspeditionen fik af rensdyrshyrden 'Sergei', og den er fremstillet af Sergeis kone. En dekoreret tobakspung hører til det nødvendige udstyr, hvis man som tjuktisk mand ønsker at deltage i konkurrencen om at have det flotteste bælte.  

Et tjuktisk mandebælte består udover tobakspunken af to knive: en lang, tung kniv og en kort kniv. Den lange bruges til at flække knogler med og som våben i kamp mod bjørne. Den korte bruges til at dræbe rensdyr med og til at skære brød og andre hverdagssysler. Desuden hænger der i bæltet en pung med en slibesten og et udhulet ben, der indeholder nål og tråd, så rendyrshyrden kan reparere sit skindtøj ude på tundraen.  

Pungen er sammensyede stykker af garvet og brunt farvet rensdyrskind, og den er dekoreret med glasperler.  

Tobakspungen er fra Tjukchi ved Kamchatka i Rusland og kan ses på Moesgård Museum.

Klapfælde
En klapfælde indsamlet af Rane Willerslev i Sibirien i 1992.


Klapfælde

Foto: Moesgård Museum
 

Fælden er sovjetisk produceret og brugt af pelsjægere i hele Sibirien til at fange zobel. Pelshandel er en af de ældste kommercielle aktiviteter i Rusland. Det var dog først med erobringen af Sibirien, at Rusland fik adgang til verdens rigeste reserve af højkvalitets-pels, nemlig zoblen. Zoblen lever kun i Sibirien og det nordlige Mongoliet og Kina. Den dyreste zobelpels er kulsort med spredte sølvhår og går under navnet "sort diamant". Fra 1500 til 1700-tallet var eksporten af zobelskind selve rygraden i russisk økonomi og udgjorde omkring 10 procent af statens samlede indtægt. Også dengang var det europæiske marked det vigtigste.  

Klapfælden er en såkaldt fastholdende fælde. Fældens metalkæber lukker sig om zoblens forben og fastholder den uden at dræbe den. Sammenlignet med det arbejde, der ligger i at lægge fælderne, er jagten med klapfælder meget lidt udbytterig. 

Klapfælden er lavet af jern og træ og kan ses på Moesgård Museum. 

Makloks
Sko fra Nome i Alaska fra 1950'erne, der er en del af Søren L.P. Tuxens omfattende skosamling. Søren L.P. Tuxen (1908-1983) var insektekspert og en årrække direktør for Zoologisk Museum i København. Som fagmand indsamlede han insekter fra mange forskellige steder i verden. Samtidig opbyggede han sin egen private samling af sko. 

Om skoen skriver han i sin registrant: 

Makloks fra Alaska. Foræret mig 13. januar 1959 af prof.dr. Carl H. Lindroth, Lund, der har købt dem i aug. 1958 på King Island ud for Nome, Alaska, i Beringstrædet. Kaldes der Mukluk. Bunden er meget hård, bådformet, højt bøjet op om foden og opadbuet fortil; sælskind. Imellem den og skaftet er indsyet et stykke rød læder. Skaftet er af sort skind (søløve/rensdyr farvet?) og med en flerfarvet krave: nederst et gult, takket stykke filt, derefter et stykke skind sammensyet af sorte og hvide tern, øverst et grønt stykke filt, der kan lukkes med en snor som er pose. - Typen syntes ganske at være . som karakteristisk for tschuktschue på artens nordlige østkyst.  

Skoen kan sammen med resten af Tuxens skosamling ses på Moesgård Museum.

Spæklampe
Denne lampe er indsamlet under 5. Thuleekspedition 1921-1924 af Knud Rasmussen blandt kobbereskimoerne i Canada.


Spæklampe

Foto: Moesgård Museum
  

Spæklampe fremstillet af fedtsten. Flydende tran fra sæl- og hvalspæk blev brugt som brændsel og forsynede brugerne med både lys og varme i de lange mørke vintermåneder. Lampen var også husets kogested og forudsætningen for, at eskimoerne kunne overleve i de kolde høj-arktiske egne. 

Kobbereskimoerne lever på Kent Peninsula i Canada og fik deres navn på grund af deres brug af lokalt forekommende kobber til fangstvåben og redskaber.  

Spæklampen er udstillet på Moesgård Museum, hvor den er i depot fra Nationalmuseet.

Ulu, en kvindekniv
Denne kniv er indsamlet under 5. Thuleekspedition 1921-1924 af Knud Rasmussen blandt kobbereskimoerne i Canada.


Ulu

Foto: Moesgård Museum
 

Kvindekniven, ulu'en, var på den tid kvindernes vigtigste redskab. Bladet var som regel som denne, halvmåneformet med et håndtag af ben eller træ. Kvinderne brugte den til flænsning og skrabning af fangstdyrenes skind, og den var uundværlig i det efterfølgende skind- og syarbejde. I den daglige husholdning blev den brugt til at skære kød og fisk ud i passende stykker.  

Kobbereskimoerne lever på Kent Peninsula i Canada og fik deres navn på grund af deres brug af lokalt forekommende kobber til fangstvåben og redskaber.

Kniven er fremstillet af jern, moskusoksehorn og tak. 

Kniven er udstillet på Moesgård Museum, hvor den er i depot fra Nationalmuseet.

Kajakstol
Denne kajakstol er en del af en kajak skænket til kong Christian X på kongens besøg på Grønland i juli 1921. Ved denne lejlighed mødte kongen 5. Thuleekspedition i Nuuk.


Kajakstol

Foto: Moesgård Museum
 

Kajakstolen var anbragt lige foran fangeren på kajakkens dæk. På denne opsats lå den omhyggeligt oprullede harpunline klar til at rulle sig ud, når harpunen blev kastet efter sælen. Kajakstolen bestod af en ben- eller træring forsynet med tre ben. Det midterste ben er af træ og tykkere end de andre, en lille krog eller knap nederst stikkes ind under en af remmene på kajakkens dæk for at holde kajakstolen på plads. De to andre ben er ofte lavet af ben eller tand. 

Kajakstolen er på Moesgård Museum, hvor den er i depot fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot. 

Børnekamikker 
Børnekamikker fra Maniitsoq (Sukkertoppen) i Vestgrønland fra 1950'erne. Skoene er del af en del af Søren L.P. Tuxens omfattende skosamling. Søren L. P. Tuxen (1908-1983) var insektekspert og en årrække direktør for Zoologisk Museum i København. Som fagmand indsamlede han insekter fra mange forskellige steder i verden. Samtidig opbyggede han sin egen private samling af sko. 

Om kamikkerne skriver han i sin registrant:  

"Grønland børnekamikker. Købt til mig i juli 1957 af arkitekt grev Otto Daneskjold-Samsøe formedest 15 kr i Sukkertoppen. Sælskind indvendigt, den øvre kant hundeskind, hvilket ifølge ing. K. Fæster viser, at de er fra Sydgrønland, hvor de ligefrem har korthårede "skindhunde" til det formål. I Nordgrønland kan disse hunde ikke klare sig i kampen med slædehundene, hvorfor kanten dér er af sælskind. Kamikkerne er købt brugt af en familie, hos hvem de var blevet overflødige. De er ugarvede, som alt grønlandsk skind, og kamjuttede, d.v.s. for at blive bløde trækkes de hårdt hen over et jern."


Børnekamikker

Foto: Moesgaard Museum
 

Skoen kan sammen med resten af Tuxens skosamling ses på Moesgård Museum.

Copyright: Moesgaard Museum

Befolkningen i Arktis
Menneskene i de arktiske egne har en kultur og historie, der rækker mere end 5.000 år tilbage.
Gå til tema

Makloks
Foto: Moesgård Museum