Sitemap | Avanceret søgning |

Hvaler i Nordatlanten

Havmiljøet i Nordatlanten er særdeles produktivt, og havet er rigt på både hvirvelløse dyr, fisk og havpattedyr.

Af Susanne Bang, København Zoo
Publiceret 08-08-2008

Hvaler, delfiner og marsvin hører til gruppen af havpattedyr, og i havet omkring Færøerne, Island og Grønland kan man støde på dem alle. Lige fra det største pattedyr der nogensinde har levet, blåhvalen, til det lille marsvin vi også kender fra de danske farvande.

Tandhvalernes vigtigste føde er fisk og blæksprutter, mens bardehvalerne går efter krill og mindre fisk.

I Nordatlanten er der i sommermånederne store forekomster af alle disse fødeemner, og det er derfor også det bedste tidspunkt at kigge efter hvaler på i netop dette område.


Hvalhale
Når en hval dykker, kan dens hale stikke op af vandet - her ved Grønland.
Foto: John Rasmussen

Tandhvaler
Fra og med maj og helt frem til oktober ses blandt andet kaskelot, spækhugger, hvidhval, narhval, hvidskæving og marsvin i Nordatlanten.

Bardehvaler
I samme periode ses også både blåhval, pukkelhval, finhval, sejhval og vågehval. Særligt ved de store fiskebanker sydøst for Island ses mange hvaler, men hele vejen til Paamiut på Grønlands vestkyst og videre mod Nuuk er der gode chancer for at støde på havets kæmper.

Kunsten at finde hvaler
For at kunne spotte eventuelle hvaler er det vigtigt at vide, hvad man skal kigge efter.  Langt størstedelen af tiden er hvalerne under vand, men de må jævnligt søge mod havoverfladen for blandt andet at trække vejret. Når den varme udåndingsluft fra hvalens lunger pustes ud i den langt koldere luft ses det som en dampstråle og kaldes et blåst.

Blåstets form og størrelse varierer, afhængig af hvilken art der er tale om. For eksempel kan blåhvalens blåst blive op til 10 meter højt, mens marsvinets blåst anes som en lillebitte sky.

Da kaskelottens åndehul sidder til venstre på hovedet ses blåstet som en fremadrettet sky, mens rethvalernes blåst er tydeligt v-formet på grund af de to åndehullers placering i forhold til hinanden. Da blåstets form og størrelse er helt unikt for den enkelte hvalart, er det et vigtigt arbejdsredskab, når man i felten skal spotte og dernæst artsbestemme en hval.

Ligeledes kan hvaler i et område lokaliseres og senere artsbestemmes ved hjælp af en hydrofon. Bardehvalernes lydfrekvenser er dybe i forhold til tandhvalernes forholdsvis høje frekvenser. For eksempel lyder en hvidhval som en kanariefugl, mens den nordlige rethval, der er en bardehval, mest af alt lyder som en muhende ko!  Også synlige kendetegn som feks halefinner, rygfinner og dykkeadfærd kan være med til at fastslå, hvilken art der er tale om.

Nordatlantens joker
Den mest udryddelsestruede af alle de store hvaler er den nordlige rethval, også kaldet "nordkaperen". Populationen består af ca. 350 individer og udbredelsesområdet strækker sig fra den nordøstligste del af USA til havet ud for Floridas kyst.

Om sommeren samles en stor del af rethvalerne i Fundy-bugten for at parre sig, mens de i vintermånederne opholder sig i det langt varmere vand ud for South Carolina, Georgia og Florida for at føde deres kalve. Men det sker en sjælden gang, at enkelte af hvalerne bevæger sig mod øst, og i farvandet omkring Island er der mere end en gang observeret nordlige rethvaler. 

Copyright: København Zoo

Natur og dyreliv i Arktis
Både naturen og dyrelivet i Arktis er tilpasset det kolde klima, hvor temperaturen sjældent kommer op over 10 grader.
Gå til tema
Video

Pukkelhvaler i Diskobugten
Se klippet med et par pukkelhvaler, der svømmer tæt ved skibet.

Hvis du vil vide mere