Sitemap | Avanceret søgning |

Inuit eller eskimo?

Hvorfor findes der to betegnelser for den oprindelige befolkning i de arktiske egne? Hvilken er den korrekte betegnelse? Og er der forskel på en inuit og en eskimo?

Af Birgitte Hjort Nielsen
Publiceret 04-08-2008

Inuit er en samlet betegnelse for en række folkeslag, der traditionelt lever i de arktiske egne, og alle nedstammer fra den såkaldte Thulekultur.  

Betegnelsen eskimo bruges om alle de folk, der taler et sprog fra den esk-aleutiske sprogstamme. Dermed dækker den alle de oprindelige folkeslag i de arktiske egne - også dem, der ikke er inuit. Men mange inuit bryder sig ikke om at blive kaldt for eskimoer, da de finder betegnelsen nedsættende.  

Årsagerne til, at betegnelsen eskimo ikke er populær blandt nogle er flere. Først og fremmest er ordet eskimo en betegnelse, som indianere i Canada brugte om deres arktiske naboer, og som de hvide opdagelsesrejsende siden lånte. Det er altså ikke et ord, de arktiske folkeslag selv fandt på. Der er uenighed om, hvad ordet eskimo betyder, men i mange år mente man, at eskimo betød "en, der spiser råt kød". Andre mener, at ordet er indiansk og betyder "dem, der fletter snesko". Inuit derimod er et ord, der findes i de forskellige inuit-sprog og betyder "mennesker". 

Inuit tæller Grønlands kalaallit-folk, Canadas inuit- og inuvialuit-folk og Alaskas inupiaq-folk. I Alaska og den østlige del af Sibirien lever Yupik-folket, som er eskimoer, men ikke inui. Yupik-folkets oprindelse er anderledes end inuits, og sproget adskiller sig fra inuit-sprogene, der minder om hinanden og kan forstås af på tværs af folkeslagene. 

Det er altså ikke alle eskimoer, der betegner sig selv som inuit. Og mange inuit bryder sig ikke om at blive kaldt for eskimoer. I Grønland og Canada foretrækker man betegnelsen inuit, men i Alaska benytter man ofte eskimo, da den dækker både inuit- og yupik-befolkningen i landet - og yupik-folket har slet ikke ordet "inuit" på deres sprog. 

På Knud Rasmussens tid var eskimo den almindelige samlede betegnelse for disse arktiske folkeslag. Når Knud Rasmussen i sine tekster og Leo Hansen i sine film taler om bl.a. kobber-eskimoerne og netsillik-eskimoerne, er der altså ikke tale om en grim eller problematisk betegnelse, men om en anden tid med andre skikke og sædvaner.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

5. Thuleekspedition
Knud Rasmussen havde længe drømt om en etnografisk rejse fra Grønland til Stillehavet. I 1921 drog de endelig afsted på ekspeditionen, der fik stor betydning også uden for de videnskabelige rækker.
Gå til tema
Befolkningen i Arktis
Menneskene i de arktiske egne har en kultur og historie, der rækker mere end 5.000 år tilbage.
Gå til tema
Betegnelser for de arktiske folk og deres sprog
  • Canada og Vestgrønland:
    En inuk, flere inuit
    Sprog: inuktitut
  • Grønland:
    En kalaaleq, flere kalaallit
    Sprog: kalaallisut
  • Nordalaska:
    En inupiaq, flere inupiat
    Sprog: inupiaq
  • Mackenzie-deltaet:
    En inuvialuk, flere inuvialuit
  • Sydvestalaska, Sibirien og St. Lawrence Ø:
    En yuk, flere yupik
    Sprog: yupik
Inuit eller inuitter?
På dansk må man gerne skrive "en inuit" og i flertal "flere inuitter". Blandt inuit selv og i forskningssammenhænge bruger man dog flertalsbetegnelsen "flere inuit". I temaartikler og opgaver her på sitet gør vi det samme.