Sitemap | Avanceret søgning |

Arktiske eskimoer

Oversigtskort over området, som Knud Rasmussen rejste igennem, og placeringen af de folkeslag, han mødte på rejsen.

Kortet er også tilgængeligt som PDF

Undervisningsartikler
Eskimokultur på verdenskortet - bag om den 5. Thuleekspedition
For Knud Rasmussen var en etnografisk rejse fra Grønland til Stillehavet en gammel drøm. Allerede i 1910 præsenterede han sine første planer for en ekspedition ud til folk i de fjerneste arktiske egne. Men 5. Thuleekspedition skulle blive forsinket på grund af Første Verdenskrig, såvel som en række økonomiske vanskeligheder.

Fra Blæsebælgen til King William Island
I foråret 1923 begyndte den store slæderejse endelig, da Knud Rasmussen sammen med to udvalgte rejsekammerater drog af sted over isen for at besøge de eskimoiske folk på den amerikanske nordkyst. Der skulle gå mere end et år, inden det lille hold på to mænd og en kvinde nåede frem til det vestlige Alaska - og igen kunne få direkte telegrafisk forbindelse med omverdenen.

Fra Kent Peninsula til MacKenzie-deltaet
På jagt efter ny etnografisk viden opsøgte ekspeditionen en hidtil ubeskrevet stamme i Canada. Fotograf Leo Hansen var nervøs for mødet pga. rygter om, at disse eskimoer var farlige. Men de viste sig at være meget gæstfri - og lige så bange for Leo Hansen og hans kamera, som han var for dem.

Fra King William Island til Kent Peninsula
Efter næsten et halvt år på King William Island tog Knud Rasmussen og hans rejsekammerater afsked med netsilikkerne. Venskabsbånd knyttet igennem måneders samarbejde og samvær skulle nu rives over, til fordel for ukendte eventyr på vej til Alaska. Ekspeditionen fik endelig nye forsyninger - og blev forstærket med en fotograf, der skulle sørge for levende billeder fra den videre færd.

Fra København til Blæsebælgen
Skibsforlis, dødelig lungebetændelse, motorproblemer og hundesyge. Den 5. Thuleekspedition måtte overvinde en lang række modgange, både inden afgangen fra Grønland og efter ankomsten til Canada. Men "man må rette sig efter de slag, man får", skrev Knud Rasmussen i sin dagbog.

Fra Mackenzie-deltaet til Point Barrow
På vej til Alaska mødte ekspeditionen velhavende og smarte eskimoer, der fik Knud Rasmussen til at føle sig som en "naiv Fortidslevning". Ekspeditionen fik dog brug for deres moderne medicin-depoter, da de løb ind i en influenza-epidemi. Holdet overlevede - ligesom Leo Hansen slap fra en tur til havs på en løsreven isflage med livet i behold - og kunne endelig krydse grænsen til Alaska, hvor festlighederne omkring årets hvalfangst var i fuld gang.

Fra Nome til Sibirien
Efter et frustrerende møde med det sovjetiske grænsepoliti måtte Knud Rasmussen opgive sine planer om at besøge eskimoerne i Sibirien. Tilbage i Alaska mødte han for første gang en repræsentant for et folk, han ikke kunne tale med. Grænsen for den fælles sprogforståelse var nået - og ekspeditionens arbejde ved at være forbi.

Fra Point Barrow til Nome
Ekspeditionens sidste etape bød på en af de mest strabadserende strækninger, hvor deltagerne i fem dage måtte gå til fods med al oppakning på ryggen. Men som rejsen nærmer sig sin afslutning, kan Knud Rasmussen også konkludere, at han har nået sit mål: At vise forbindelsen mellem eskimoerne fra Grønland til Stillehavet.