Sitemap | Avanceret søgning |

Eskimokultur på verdenskortet - bag om den 5. Thuleekspedition

For Knud Rasmussen var en etnografisk rejse fra Grønland til Stillehavet en gammel drøm. Allerede i 1910 præsenterede han sine første planer for en ekspedition ud til folk i de fjerneste arktiske egne. Men 5. Thuleekspedition skulle blive forsinket på grund af Første Verdenskrig, såvel som en række økonomiske vanskeligheder.

Af Marja Ulfsdotter
Publiceret 15-07-2008

Med den 5. Thuleekspedition ønskede Knud Rasmussen at kaste lys over den mystik, der herskede omkring eskimokulturens oprindelse. Hans ambition var at finde fælles træk hos de spredte stammer, som levede i de arktiske kystområder, og dermed påvise en fælles kultur og historie, som forbandt de små samfund langs de arktiske kyster fra Grønland til Stillehavet.

Knud Rasmussen siger selv, at ekspeditionen var "en lykkelig Fortsættelse af [hans] Barndom og Ungdom", og at ideen om den var vokset op sammen med ham selv. Men det var først efter, at Knud Rasmussen havde lært ingeniør Ib Nybø at kende, at planerne tog fastere form. De to udviklede et nært venskab og oprettede i fællesskab handelsstationen i Thule, som blev udgangspunktet for de kommende Thule-ekspeditioner. Overskuddet fra stationen bidrog til at dække omkostningerne ved ekspeditionerne. Ib Nybø blev først økonomisk ansvarlig for stationen og til slut formand for den 5. Thuleekspeditions komité.

Allerede tidligt havde Knud Rasmussen givet til kende, at han ønskede at sætte dansk etnografi på verdenskortet. I en artikel i The Geographical Journal of London fremlagde han i 1910 sine første ekspeditionsplaner i detaljer. Disse omfattede blandt andet planer om at besøge grupper af eskimoer i fjerne egne vest for Hudson Bay - folk, som dengang blev kaldt "Jordens mest ukendte".

Det var et ambitiøst projekt, selv set med nutidens briller. Ser man på de artikler om ekspeditionen, som blev udgivet umiddelbart før afrejsen i 1921, tegner der sig et fremsynet projekt, der søger at indsamle fossiler fra "Jordens Oldtid" og at nedskrive "Traditioner fra svundne Tider".   Knud Rasmussen var imidlertid udmærket klar over, at han ikke var en skolet videnskabsmand. Hans styrke lå et helt andet sted. Han kendte sproget fra barnsben og havde en glødende interesse for grønlandsk filosofi og verdensanskuelse.

Så for at få mest muligt ud af ekspeditionen, knyttede Knud Rasmussen en række prominente videnskabsfolk til sit projekt: Peter Freuchen, kartograf og zoolog, Therkel Mathiassen, arkæolog og endelig Kaj Birket Smith, som var etnograf og geograf. Han medbragte også en tolk og en videnskabelig assistent, samt en række inughuit, polareskimoer, som skulle bidrage til at få dagligdagen at fungere i de arktiske egne.

Der var også en politisk side af projektet, som skulle handles på plads. Da den canadiske avis Winnipeg Evening Tribune den 16. april 1921 publicerede en lille notits om, at Danmark agtede at sende en ekspedition til det nordamerikanske øhav, fik det nemlig Canadas indenrigsministerium til at tro, at den 5. Thuleekspedition var et led i et dansk forsøg at udvide sit arktiske territorium.

Samtidig havde Knud Rasmussen indgået en samarbejdsaftale med det canadiske selskab Hudson Bay Companys (HBC) kontor i London. HBC havde handelsstationer i det arktiske Canada, og Knud Rasmussen ønskede deres hjælp til at fragte de genstande, som ekspeditionen forventede at indsamle, tilbage til Europa. Endelig håbede Knud Rasmussen også, at HBC ville være i stand til at bidrage med forsyninger undervejs.

Da den canadiske regering erfarede, at dette samarbejde mellem HBC og Knud Rasmussen var etableret, blev der sendt et hastetelegram fra HBC i Canada til kontoret i London. London blev bedt om straks at afbryde samarbejdet: "Kindly withdraw support to Rasmussen. STOP", lød beskeden. Det skulle sikre, at canadisk suverænitet i det arktiske ikke blev truet.

Havde HBC fulgt denne anbefaling, ville den 5. Thuleekspedition have mistet meget af den støtte, som den skulle komme til at gøre kraftigt brug af i den kommende tid. Men HBC's direktør i London, det britiske udenrigsministerium, the Royal Geographical Society og endelig den danske regering trådte til. Efter en længere diskusison blev den canadiske regering til sidst overbevist om, at ekspeditionen ikke havde noget politisk eller økonomisk sigte. Knud Rasmussen fik lov til at gennemføre den længe planlagte ekspedition, med den nødvendige anbefaling fra HBC i lommen.

"En Ekspedition som den planlagte vil, om den kan raade over tilstrækkelige Midler, gennem sine Samlinger kunne give vort Museum en absolut enestaaende Stilling blandt Verdens arktiske Museer," skriver Knud Rasmussen med henvisning til Nationalmuseet i 1921, da planerne for ekspeditionen lå klar, og de væsentlige økonomiske bidrag fra staten og private sponsorer endelig var på plads. Før start fik projektet også støtte fra Danmarks statsoverhovede, da Kong Christian den 10. meddelte, at han ønskede at være protektor for ekspeditionen. Således godt rustet kunne ekspeditionen endelig tage sin begyndelse.

Kilder:

Anne Morton

Trevor Lloyd

Knud Rasmussen (1910, 1926, 1932b)

5. Thuleekspedition
Knud Rasmussen havde længe drømt om en etnografisk rejse fra Grønland til Stillehavet. I 1921 drog de endelig afsted på ekspeditionen, der fik stor betydning også uden for de videnskabelige rækker.
Gå til tema

5. Thuleekspeditions deltagere
Øverst fra venstre ses Kaj Birket Smith,Therkel Mathiassen, Helge Bangsted, Peder M. Pedersen, Knud Rasmussen, Peter Freuchen og Jakob Olsen.
Foto: Therkel Mathiassen

Arktiske eskimoer

Oversigtskort over området, som Knud Rasmussen rejste igennem, og placeringen af de folkeslag, han mødte på rejsen.

Også tilgængeligt som PDF

Hvis du vil vide mere