Sitemap | Avanceret søgning |

Ilulissat - isbjergenes by

Ordet "ilulissat" betyder "isbjerge" (iluliaq, et isbjerg). Det navn passer rigtig godt på byen, som ligger ved en stor isfjord, hvorfra der gennem tusinder år hver dag er strømmet store og små isbjerge ud fra indlandsisen.

Af Kirsten Strandgaard, museumsinspektør. Ilulissani Katersugaasivik. Ilulissat Museum
Publiceret 16-05-2008

Da Knud Viktor Rasmussen i 1879 blev født i præstegården i Ilulissat, som dengang hed Jakobshavn, var landskabet det samme som i dag, men byen var meget anderledes. En lille samling røde og sortbrune træhuse lå ved havnen - kolonibestyrerens bolig, butikshuset og et par pakhuse - og lidt op ad en bakke i en lille slugt lå præstegården; en stor, toetagers, rød træbygning med udsigt ned mod havet, kirken og lægens bolig. De malede europæiske træhuse, der lå ved havnebugten og ved kirkebugten - handelens og missionens huse - var omgivet af grønne og brune grønlandske tørvehuse med blomster voksende ud af tørvemuren. Omkring husene stod kajakstativer, og slædehunde løb frit rundt.  

Tørvehusbebyggelserne var opdelt i bygder. Den største var Illumiut, (direkte oversat: dem der har hus eller fordansket: Husby), men hele vejen langs kysten fra pynten ved isfjordens munding og til næsset nord for havnen lå der mindre bygder.

I dag er alle disse gamle bygder vokset sammen med byen Ilulissat, og kun vejnavnene fortæller om deres eksistens. Træhusene ligger her endnu, mens tørvehusene er borte. De er for længst blevet forladt og faldet sammen - indgået i det store naturlige kredsløb - og erstattet af andre helt moderne træhuse. Efter Anden Verdenskrig - i 1950-1960'erne - blev der bygget mange typehuse af træ, tegnet og produceret i Danmark. Grønland var i 1953 blevet et amt i kongeriget Danmark, og nu kunne det ikke gå hurtigt nok med moderniseringen af den hidtil helt lukkede koloni i Grønland.  

Da Knud Rasmussen var barn, boede der ca. 200 mennesker i Ilulissat - eller rettere "Kolonien Jakobshavn", som stedet hed dengang. I dag bor der ca. 5000. Dengang forbandt stier og slædespor husene. I dag er der asfaltveje, gangstier med trætrapper over de stejleste fjeldknolde og faste slædespor. 

Ilulissat fra 1900 og frem til i dag
Byen - eller rettere kolonien - blev opkaldt Jakobshavn efter den dansker, der oprettede handelsstedet i 1741, Jakob Severin, en købmand fra den nordjyske købstad Sæby.  

Begrundelsen for oprettelsen af den danske koloni var, at hollænderne var begyndt at tjene penge på ulovlig hvalfangst i den nordlige del af Diskobugten. Det måtte naturligvis stoppes, så pengene kunne tilfalde den danske pengekasse. Kong Christian VI oprettede derfor en såkaldt "loge", som var et indhandlingssted med monopolstatus, på en passende ankerplads ved isfjorden (den nuværende havn) og gav Jakob Severin tilladelse til at drive handel der. Logen fik senere kolonistatus under KGH som "Kolonien Jakobshavn". Først fra indførelsen af hjemmestyret i 1979 fik byen officielt sit grønlandske navn tilbage.  

Frem til begyndelsen af 1900-tallet tjente fangerne penge ved at indhandle spæk og skind fra havpattedyrene (sæl, hval, hvalros). 75 % af indhandlingen til KGH stammede fra disse dyr, mens lever fra havkalen/grønlandshajen (levertran) udgjorde de sidste 25 %.

Fra ca. 1905 skiftede billedet imidlertid radikalt. Det var ikke længere havpattedyrene, man kunne tjene penge på, men derimod fiskeriet. KGH havde tidligere betragtet fiskeriet som uproduktivt, men kolonibestyrer Poul Müller fra Ilulissat begyndte at eksportere fisk til København, hvor der viste sig at være et marked. Det betød, at man nu kunne indhandle saltede hellefisk til KGH i Ilulissat.

Hajlever udgjorde frem til Anden Verdenskrig stadig en stor del af indtjeningen for byens fangere og fiskere, men siden 1960'erne har helle- og rejefiskeriet været byens bærende erhverv. I de senere år er turismen også blevet en væsentlig del af byens erhvervsliv.  

Takket være den store iltning af vandet ved udmundingen af isfjorden er havet særdeles fiskerigt. Små joller med langliner og mindre, lokalt ejede kuttere og trawlere haler hvert år hundredvis af tons hellefisk og rejer op. Siden de første mennesker kom til Grønland fra Canada for 4.500 år siden har Ilulissat ved isfjorden således været et godt sted at bo.  

Senest er Ilulissat by blevet valgt til administrativt centrum for den nye storkommune i Nordgrønland. Den nye kommunale inddeling træder i kraft fra 1. januar 2009, og kommunen får en udstrækning på 1500 km fra syd til nord, svarende til afstanden mellem København og Rom.

Opgaver

21. Ilulissat By
Ilulissat betyder "isbjerge" på grønlandsk - et navn som passer godt på byen, som ligger ved en stor isfjord med isbjerge.
Læs mere

Knud Rasmussens Grønland
Hvad er det, der gør Knud Rasmussens rejser så enestående også i dag? Hvordan så hans Grønland ud, og hvordan har det forandret sig?
Gå til tema
Ilulissat i dag
Ilulissat er vokset fra ca. 200 beboere på Knud Rasmussens tid til godt 5.000 i dag. Meget er forandret, men noget ligner sig selv.
Se billedserie
Isbjerge i varmen
Kæmpestore isbjerge ved Ilulissat er ved at smelte. Se de flotte billeder fra isfjorden, hvor den nordlige halvkugles mest produktive isbræ falder fra hinanden.
Se billedserie