Sitemap | Avanceret søgning |

Knud Rasmussen - en dygtig kulturtolk

Knud Rasmussen levede og arbejdede i en tid, da verdens kulturer blev inddelt i god og dårlig kultur, civiliserede eller primitive. Den grønlandske kultur kom som regel ind på sidstepladsen. Det var den holdning, Knud Rasmussen kæmpede imod.

Af Kirsten Strandgaard, museumsinspektør. Ilulissani Katersugaasivik. Ilulissat Museum
Publiceret 16-05-2008

Knud Viktor Rasmussen blev født i 1879 i præstegården i Ilulissat, som dengang hed Jakobshavn.


Knud Rasmussen og hans søster "Me"
Knud Rasmussen, her fotograferet sammen med sin søster Vilhelmine Rasmussen, kaldet Me, i Grønland i begyndelsen af 1900-tallet.
Foto: Alfred Leopold Bertelsen
 

Knud Rasmussen og Ilulissat 
I slutningen af 1800-tallet var Ilulissat opdelt i en stor grønlandsk og en lille dansk befolkningsgruppe. Grønlænderne var fangere og enkelte af og til daglejere i Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). Den danske gruppe på under 20 mennesker var enten ansat i KGH, i missionen (præster) eller arbejdede som læge.  

Knud Rasmussens familie færdedes både i handels-, missions- og fangermiljøet. Hans far var præst, dele af hans mors slægt var kommet til Nordgrønland fra Norge som handelsbestyrere og Knud Rasmussens mormor stammede fra Ilulissat. Begge Knud Rasmussens forældre talte grønlandsk, og familien levede et europæiseret grønlandsk liv. Kigger man på Knud Rasmussens stamtræ, finder man slægtninge fra Norge, Holland, Sverige, Tyskland, Danmark og Grønland.  

Knud Rasmussen boede i Ilulissat frem til 1891, da han som 12-årig blev sendt alene til Danmark for at tage studentereksamen. Det varede 10 år, før han igen vendte tilbage til Grønland med den Danske Litterære Ekspedition i 1901. De sidste 32 år af sit liv tilbragte han i evig pendling mellem Arktis og Europa.  

Knud Rasmussen var altså en nordeuropæer, som voksede op i Grønland med en stor grønlandsk familie, hvis sprog og livsstil prægede ham for livet. Han fik både den grønlandske og den europæiske levemåde med i sin kulturelle bagage - et forhold der tydeligt påvirkede hans måde at gennemføre sit livsværk på: indsamling af viden om og formidling af respekt for inuitkulturen.  

Et ofte stillet spørgsmål lyder: Var Knud Rasmussen dansker eller grønlænder? Svaret på dette må lyde: en rigsfællesskabsborger med respekt for alle rigets kulturer. Om han var dansker eller grønlænder er i denne forbindelse ligegyldigt.

Kulturtolken
Den gode tolk taler og forstår flere sprog lige godt og kan med sprogligt overblik frit omsætte essensen af noget, der bliver sagt, til mundret sprog. Den mindre gode tolk hænger sig derimod fast i enkeltelementers direkte betydning, og hans oversættelse bliver derfor sproglig volapyk.

Den kulturelle tolk arbejder på samme måde: Han leder efter meningen bag handlingerne og forklarer dem i den kulturelle iklædning, som forstås af modtageren.

Fortællingen
Knud Rasmussen indsamlede inuitfortællinger - myter og sagn - fra hele Grønland: nord, vest og øst. Disse fortællinger er Grønlandshistorie. Da Grønland ikke har haft nogen skriftlig tradition, er det den mundtligt overleverede historie, der udgør historien.

Knud Rasmussen genfortalte disse fortællinger i et sprog og en form, så de var til at forstå både i det samtidige grønlandske og europæiske samfund. Han oversatte dem ikke bare sprogligt - han gendigtede dem.  

Denne genfortællingsmetode blev han kritiseret for i videnskabelige kredse. Kritikerne mente, at han slørede fortællingernes "originale" form. Og sandt nok, det gjorde han. Men det, Knud Rasmussen gjorde, var, hvad alle fortællere gør; han lærte sig historien, gjorde den til sin, og først da videregav han den.

Det er ikke videnskabelig metodik i streng forstand, men måske har hans arbejdsmetode bevirket, at historierne stadig er levende i Grønland. De er blevet frigjort fra den historisk set tilfældige form, de havde, da de blev nedskrevet, og er dermed blevet fastfrosset. De grønlandske fortællinger, myter og sagn er takket være bl.a. Knud Rasmussens indsats blevet alles eje. De kan nu tegnes, filmes og fortælles af alle i lige præcis den form, der passer til situationen. 

Kulturen
Knud Rasmussen levede og arbejdede i en tid, da statsledere, videnskabsfolk og folk i almindelighed rangordnede verdens kulturer i høje og lave, gode og dårlige, civiliserede og primitive. Den grønlandske kultur kom som regel ind på sidstepladsen: Den var således både lav, dårlig og primitiv.

Det var denne opfattelse af Grønland, som Knud Rasmussen kæmpede imod. Han oversatte det, der set med datidens øjne var "noget beskidt og stinkende spækindsmurt", til en verden af storhed. Han berettede i sine bøger om den grønlandske kultur, så man med ét forstod, at der var tale om en kultur med en meget veludviklet naturforståelse, en stor medmenneskelig respekt, en verden af såvel stor omsorg som ubegribelig råhed, en verden styret/betinget af naturens store kraft og kræfter.

Han var med til at gøre det begribeligt, hvorfor man i Grønland spiser, som man gør, fester som man gør, lever i nuet som man gør, planlægger som man gør, osv. Den grønlandske kultur fik en oversætter, der fik verden til at se ud over det, der adskiller arktisk kultur fra europæisk, og få øje på det, der er forståeligt for os alle.  

Knud Rasmussens evner som kulturtolk blev ikke kun brugt i oversættelsen af grønlandske forhold til noget, europæere kunne forstå. Den del af hans kulturformidling var hans eget projekt. Den danske stat brugte imidlertid hans evner den anden vej rundt. Når staten således ønskede at indføre en reform i Grønland, blev Knud Rasmussen bedt om at forklare reformens indhold for folk i Grønland, så de bedre kunne forstå, hvad det var, der blev indført. For dengang blev de ikke spurgt. 

Nationen Grønland
Da Knud Rasmussen blev født, var Grønland en koloni under Danmark. Den danske koloni strakte sig fra Nunap Isua/Kap Farvel til omkring Upernavik. Nord herfor boede inughuit/ polareskimoerne, som man i den koloniserede del af Grønland ikke havde kontakt til. Heller ikke folk på østkysten vidste man noget særligt om. De første ekspeditioner dertil blev sendt af sted i 1828-1831, men nåede pga. isen kun halvvejs til det nuværende Tasiilaq/ Ammassalik og mødte ingen mennesker. I 1884 nåede den berømte Konebådsekspedition til Tasiilaq og blev mødt af en befolkning med en på det tidspunkt ukendt version af den grønlandske kultur.  

Grønland var med andre ord opdelt i tre regioner: Vestgrønland, Polargrønland og Østgrønland. Danmark sad trygt og godt på Vestgrønland, mens Canada viste begyndende interesse for Polargrønland, og Norge var begyndt at sende pelsjægere til Østgrønland. Frem til afgørelsen i 1933 ved Den Internationale Domstol i Haag, hvor Norges krav på Østgrønland blev underkendt efter vidneudsagn fra Knud Rasmussen, var der således ikke nogen sikkerhed for, at øen Grønland også var nationen Grønland, at Grønland med andre ord ikke ville blive delt op mellem flere udenlandske stater.  

Sagen om Østgrønland var ikke den første nationale sag, Knud Rasmussen var indblandet i. Allerede i 1910 havde Knud Rasmussen fået kongelig tilladelse til at oprette handelsstationen "Nordstjernen" hos inughuit i Dundas, Thule (tæt ved den nuværende amerikanske militærbase). Den danske stat ville ikke udfordre Canada direkte vedrørende ejerskab til området ved Narres Strædet, så man listede en privat mand ind som mellemled - Knud Rasmussen. Han kom på behændig vis det canadiske pelshandlerfirma Hudson Bay Company, som havde interesser i Grønland, i forkøbet, og Ellesmere Island blev Canadas østgrænse. 

Knud Rasmussen har således spillet en væsentlig rolle i dannelsen af nationen Grønland. Han har samlet store dele af den mundtligt overleverede historie og gjort den brugbar for eftertiden, han har været med til at fastholde øen Grønland som en samlet nation, og han har om nogen bidraget til, at der står respekt om den grønlandske kultur i alle dens former. 

Opgaver

18. Knud Rasmussen som tolker af kultur
Temaartiklen "Knud Rasmussen - en dygtig kulturtolk" beskriver polarforskeren som en tolker af kultur.
Læs mere

19. Den grønlandske kultur
"Noget beskidt og stinkende spækindsmurt". Sådan opfattede mange grønlandsk kultur på Knud Rasmussens tid.
Læs mere

Deltagerne på 5. Thuleekspedition
Mød nogle af de mænd og kvinder, der deltog på verdens længste slæderejse fra Grønland til Sibirien.
Gå til tema

Knud Rasmussen
Knud Rasmussen fotograferet i sit rette element; på 5. Thuleekspedition.
Foto: Leo Hansen

Undervisningsartikel
"Den levende Fødelands-kærlighed"
Knud Rasmussen gik i skole i Danmark, fra han var 12-20 år. Her er, hvad han skrev bagerst i sin stilebog om savnet af sit fødeland og om den fordomsfuldhed, han mødte i det danske samfund, når talen faldt på Grønland og grønlandske forhold.