Sitemap | Avanceret søgning |

Slæderejser - Knud Rasmussens ekspeditioner

Hvad er det, der gør Knud Rasmussens rejser så enestående også i dag? Svaret på det spørgsmål må være: Måden han gennemførte rejserne på og deres formål.

Af Kirsten Strandgaard, museumsinspektør, Ilulissani Katersugaasivik. Ilulissat Museum
Publiceret 15-05-2008

Alle tidligere arktiske ekspeditioner havde haft til formål at komme først til målet. Det kunne gælde nationens grænser, eller det kunne gælde ren opdagelse og sportspræstation - som det var tilfældet med Nordpolen og Sydpolen - men den første skulle man være, for at det rigtig gjaldt.  

Selve rejsemåden var naturligt nok baseret på alle den industrialiserede verdens opfindelser: motorskibe, motorslæder, hestekøretøjer, bæltekøretøjer osv. Når man en gang imellem brugte traditionelle hundeslæder, var der en meget klar rangorden: Videnskabsfolkene var lederne, og de grønlandske slædekuske var underordnede. Sådan var tiden: Åndens folk rangerede over håndens folk.


Klar til afrejse
Knud Rasmussen (forrest tv.) fotograferet på 5. Thuleekspedition ved afrejsen fra Point Barrow, Alaska.
Foto: Leo Hansen

Knud Rasmussen havde på grund af sin opvækst i Grønland så stor forstand på den arktiske natur, at han vidste, hvad et hundespand kan - og hvad det ikke kan - og han vidste, at man skal respektere en dygtig slædekusks vurdering af rute og tempo. Hans rejser foregik så at sige med naturen og med kulturen og ikke som så mange før ham i kamp mod naturen og uden respekt for kulturen.  

I sin bøger nævnte Knud Rasmussen aldrig, at det faktisk var en præstation at foretage rejserne med hundeslæderne. Han nævnte derimod mange vejrfænomener, vanskelige rejsedage, mislykkede jagter osv. Hans beretninger er således ikke helteberetninger, men faktuelle beskrivelser af hårde og til tider meget krævende rejser i Arktis. Det gjaldt om at tilpasse sig, have gode hunde, gode jægere og godt humør. Nok var han ekspeditionsleder, men der var andre med, som havde ekspertviden om terræn, jagt og hunde. Han vidste, at uden respekt for disse menneskers viden ville man ikke overleve.  

Formålet med Knud Rasmussens første rejser var at kortlægge ukendte kyster i Grønland, men lige så vigtigt var det etnografiske aspekt; at lære om den cirkumpolare inuitkultur, at forstå den og fortælle om den på en måde, der ville skaffe den respekt blandt andre kulturer.  

Knud Rasmussen var opvokset i en koloni med store forskelle på europæisk og grønlandsk levevis. Her var det fint at være europæisk orienteret og tilsvarende mindre fint at være grønlandsk orienteret. Det var en tankegang, han ville bekæmpe. I stedet ønskede han at gøre kulturer ligeværdige.

Med disse formål for øje kan hans vigtigste rejser siges at være:
 

  • Den Danske Litterære Ekspedition til Inughuit i 1902-04. 
    På denne ekspedition beskrives inughuits kultur for første gang på dansk.
  • 5. Thuleekspedition tværs gennem det eskimoiske sprogområde fra Grønland til Sibirien. På denne ekspedition beviste Knud Rasmussen meget konkret sammenhængen mellem alle inuit i det arktiske område. De forstår hinanden sprogligt og har fortællinger om verdens tilblivelse og det gode og det dårlige menneskeliv til fælles. Den identitetsskabende effekt af denne rejse er kolossal i hele Arktis den dag i dag.
  • Knud Rasmussens syvende og sidste rejse gik til til Tasiilaq, hvor han indspillede filmen "Palos Brudefærd" med lokale skuespillere. Filmen ses stadig med stor glæde i dagens Grønland og er en del af grønlandsk identitet og kultur.

Opgaver

20. Hvem var Knud Rasmussen?
Polarforskeren Knud Rasmussen var søn af en dansk far og en grønlandsk mor og blev født i byen Ilulissat i Nordvestgrønland.
Læs mere

09-09-2006

Den sidste eventyrer

Den grønlandske polareventyrer Ono Fleischer, der er beslægtet med Knud Rasmussen, har rejst tusindvis af kilometer på hundeslæde for at besøge alle verdens ca. 150.000 inuitter.

Knud Rasmussens Grønland
Hvad er det, der gør Knud Rasmussens rejser så enestående også i dag? Hvordan så hans Grønland ud, og hvordan har det forandret sig?
Gå til tema

Undervejs
Knud Rasmussen på 5. Thuleekspedition.
Foto: Leo Hansen

1906-1908: Den Etnografiske Ekspedition til Nordvestgrønland
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Indsamling af etnografisk viden
1909-1910: Oprettelse af missionsstation og handelsstation
Opretter missionsstationen "Nordstjernen" og handelstationen Kap York StationenThule ved polareskimoernes boplads Uummannaq ved Dundas Fjeldet.
1912: 1. Thuleekspedition
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Undersøge om Peary Land i Nordøst Grønland var en ø.
1916-18: 2. Thuleekspedition
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Opmåle ukortlagte dele af Melvillebugten og Nordgrønlands kyst.
1919-1920: 3. Thuleekspedition
Organiseret af Knud Rasmussen, som ikke selv deltog.
Formål: Udlægninger af depoter til Roald Amundsens Nordpolsfærd.
1919: 4. Thuleekspedition
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Etnografiske studier i Ammassalik-området.
1921-1924: 5. Thuleekspedition
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Påvise sammenhængen i den cirkumpolare inuitkultur.
1931: 6. Thuleekspedition
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Forberede senere rejser i Østgrønland.
1932-1933: 7. Thuleekspedition
Leder: Knud Rasmussen
Formål: Kortlægning af Østgrønlands kyst og etnografiske studier.
Optagelse af filmen "Palos brudefærd".