Reportager

Isbjørn eller leopardsæl - jobbet er det samme
Dyrearter, der er adskilt af meget store afstande, er typisk udviklet helt uafhængigt af hinanden. Alligevel kan deres rolle i økosystemerne være helt den samme. Her sammenlignes to par, der udfylder samme rolle hvert deres sted.

Hvalrossen - og dens spisevaner
Selvom hvalrossen er et af de største og mest karismatiske af de arktiske dyr, er mange aspekter af dens liv kun sparsomt kendt. Forskere fra Grønlands Naturinstitut har med held afluret hvalrossen en del af dens hemmeligheder.

Hvalrossen - sælernes kæmpe
Efter at være næsten udryddet er hvalrosbestanden i Østgrønland på vej frem igen.

Ugens genstand
Hver uge præsenterer Moesgård Museum en genstand fra Arktis, der er hentet i deres etnografiske samling.

Grønlandssælen - udbredelse og fangst
Før i tiden var sælfangst eksistensgrundlaget for den grønlandske befolkning, men også i dag er den det eneste erhvervsgrundlag i dele af landet.

Hvaler i Nordatlanten
Havmiljøet i Nordatlanten er særdeles produktivt, og havet er rigt på både hvirvelløse dyr, fisk og havpattedyr.

Isbjørnen - verdens største landlevende rovdyr
Isbjørnen er verdens største landlevende rovdyr. Den vejer op mod 400 kg, og hvis den står oprejst, er den over 3 meter høj.

Lemmingen - den arktiske valuta
Lemmingen, en lille muse-lignende gnaver, har stor betydning for det arktiske dyreliv. Den danner fødegrundlag for mange af de arktiske rovdyr og er blandt andet altafgørende for overvintring af sneuglen, hermelinen og polarræven. Denne betydning for det arktiske økosystem har bevirket, at lemmingen ofte indgår i myter og fortællinger hos inuit og andre nordiske folkeslag.

Arktiske dyr - tilpasset til at bo koldt
Man skulle umiddelbart tro, at det kun var store dyr med tyk pels, der kunne overleve vinteren i Arktis. Men også visse fugle, fisk og insekter har tilpasset sig kulden.

Inuit eller eskimo?
Hvorfor findes der to betegnelser for den oprindelige befolkning i de arktiske egne? Hvilken er den korrekte betegnelse? Og er der forskel på en inuit og en eskimo?

Kilder til artikler - tema om 5. Thuleekspedition

Qâvigarssuaq Miteq - en vigtig, men glemt hovedperson
En ung mand i først i 20'erne spillede en helt central rolle i gennemførelsen af 5. Thuleekspedition. Alligevel ved vi ikke meget om Qâvigarssuaq Miteq fra Qaanaaq i dag. Ligesom de andre grønlandske deltagere, er han stort set gledet ud af den officielle fortælling om ekspeditionens bedrifter.

Arnarulunnguaq - fra fattig barndom til Washington på høje hæle
"Så udholdende og modig som nogen mand" - sådan beskrev Knud Rasmussen sin rejsefælle Arnarulunnguaq. Trods livstruende sygdom og store personlige tab var Arnarulunnguaq med på hele den 5. Thuleekspedition og blev dermed den første kvinde, som gennemførte den lange slæderejse fra Grønland til Stillehavet.

Eskimokultur på verdenskortet - bag om den 5. Thuleekspedition
For Knud Rasmussen var en etnografisk rejse fra Grønland til Stillehavet en gammel drøm. Allerede i 1910 præsenterede han sine første planer for en ekspedition ud til folk i de fjerneste arktiske egne. Men 5. Thuleekspedition skulle blive forsinket på grund af Første Verdenskrig, såvel som en række økonomiske vanskeligheder.

Fra Blæsebælgen til King William Island
I foråret 1923 begyndte den store slæderejse endelig, da Knud Rasmussen sammen med to udvalgte rejsekammerater drog af sted over isen for at besøge de eskimoiske folk på den amerikanske nordkyst. Der skulle gå mere end et år, inden det lille hold på to mænd og en kvinde nåede frem til det vestlige Alaska - og igen kunne få direkte telegrafisk forbindelse med omverdenen.

Fra Kent Peninsula til MacKenzie-deltaet
På jagt efter ny etnografisk viden opsøgte ekspeditionen en hidtil ubeskrevet stamme i Canada. Fotograf Leo Hansen var nervøs for mødet pga. rygter om, at disse eskimoer var farlige. Men de viste sig at være meget gæstfri - og lige så bange for Leo Hansen og hans kamera, som han var for dem.

Fra King William Island til Kent Peninsula
Efter næsten et halvt år på King William Island tog Knud Rasmussen og hans rejsekammerater afsked med netsilikkerne. Venskabsbånd knyttet igennem måneders samarbejde og samvær skulle nu rives over, til fordel for ukendte eventyr på vej til Alaska. Ekspeditionen fik endelig nye forsyninger - og blev forstærket med en fotograf, der skulle sørge for levende billeder fra den videre færd.

Fra København til Blæsebælgen
Skibsforlis, dødelig lungebetændelse, motorproblemer og hundesyge. Den 5. Thuleekspedition måtte overvinde en lang række modgange, både inden afgangen fra Grønland og efter ankomsten til Canada. Men "man må rette sig efter de slag, man får", skrev Knud Rasmussen i sin dagbog.

Fra Mackenzie-deltaet til Point Barrow
På vej til Alaska mødte ekspeditionen velhavende og smarte eskimoer, der fik Knud Rasmussen til at føle sig som en "naiv Fortidslevning". Ekspeditionen fik dog brug for deres moderne medicin-depoter, da de løb ind i en influenza-epidemi. Holdet overlevede - ligesom Leo Hansen slap fra en tur til havs på en løsreven isflage med livet i behold - og kunne endelig krydse grænsen til Alaska, hvor festlighederne omkring årets hvalfangst var i fuld gang.

Fra Nome til Sibirien
Efter et frustrerende møde med det sovjetiske grænsepoliti måtte Knud Rasmussen opgive sine planer om at besøge eskimoerne i Sibirien. Tilbage i Alaska mødte han for første gang en repræsentant for et folk, han ikke kunne tale med. Grænsen for den fælles sprogforståelse var nået - og ekspeditionens arbejde ved at være forbi.

Fra Point Barrow til Nome
Ekspeditionens sidste etape bød på en af de mest strabadserende strækninger, hvor deltagerne i fem dage måtte gå til fods med al oppakning på ryggen. Men som rejsen nærmer sig sin afslutning, kan Knud Rasmussen også konkludere, at han har nået sit mål: At vise forbindelsen mellem eskimoerne fra Grønland til Stillehavet.

Leo Hansen - fotografen der stepdansede i Arktis
At vi i dag kan opleve den 5. Thuleekspedition i levende billeder, er takket være den fotograf, som trods meget vanskelige omstændigheder producerede stumfilm undervejs på ekspeditionen. Leo Hansen var oprindelig uddannet boksetræner, og der skulle også både fysisk og mental styrke til at følge i Knud Rasmussens fodspor med fotoudstyr på flere hundrede kilo.

Videnskab og verdensbilleder - resultaterne fra 5. Thuleekspedition
Med sproget som den røde tråd lykkedes det Knud Rasmussen og hans ledsagere at åbne døren på klem til en arktisk verden, som indtil da kun var delvist beskrevet. Deres arbejde fik stor betydning også udenfor videnskabelige rækker - resultaterne kom til at forme forståelsen af en fælles historie og verdensbillede hos de mennesker, det handlede om.

På flugt blandt jægere i Sibirien
Eventyrer: I Sibirien blev antropolog og deltager i Arctic Explorer Rane Willerslev sigtet for illegal pelshandel og krybskytteri. I et halvt år levede han på flugt blandt jægerfolket jugakirerne.

"Den levende Fødelands-kærlighed"
Knud Rasmussen gik i skole i Danmark, fra han var 12-20 år. Her er, hvad han skrev bagerst i sin stilebog om savnet af sit fødeland og om den fordomsfuldhed, han mødte i det danske samfund, når talen faldt på Grønland og grønlandske forhold.

Ilulissat - isbjergenes by
Ordet "ilulissat" betyder "isbjerge" (iluliaq, et isbjerg). Det navn passer rigtig godt på byen, som ligger ved en stor isfjord, hvorfra der gennem tusinder år hver dag er strømmet store og små isbjerge ud fra indlandsisen.

Kalaallit Qimmiat - den grønlandske slædehund
"Giv mig hunde og giv mig sne - så kan I beholde resten," lyder et Knud Rasmussen-citat om hans forhold til den grønlandske slædehund. Han fik sit første hundespand som barn, blev en rigtig god slædekusk, og alle hans rejser - på nær de østgrønlandske - blev gennemført på hundeslæde.

Knud Rasmussen - en dygtig kulturtolk
Knud Rasmussen levede og arbejdede i en tid, da verdens kulturer blev inddelt i god og dårlig kultur, civiliserede eller primitive. Den grønlandske kultur kom som regel ind på sidstepladsen. Det var den holdning, Knud Rasmussen kæmpede imod.

Slæderejser - Knud Rasmussens ekspeditioner
Hvad er det, der gør Knud Rasmussens rejser så enestående også i dag? Svaret på det spørgsmål må være: Måden han gennemførte rejserne på og deres formål.

Nordpolen snart isfri?
Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen som i efteråret 2007. Ifølge isforskere kan Nordpolen være isfri om blot 15-20 år.

Grønland smelter
Klodens klima er under voldsom forandring. Ingen steder er forandringerne så voldsomme som i Grønland.

Nålen og harpunen
Gennem godt 4.500 år afløste forskellige inuit-kulturer hinanden i Grønland.

Nordboernes skæbne - det uløste mysterium
For over 1000 år siden kom de første vikinger til Grønland og slog sig ned der. De såkaldte nordboer blev i Grønland i ca. 500 år, så forsvandt de. Hvor blev de af?

Gletsjerne smelter
Over det meste af kloden smelter gletsjerne. På en enkelt sommer forsvandt 10 pct. af gletsjerne i Alperne. Samtidig viser nye data fra ni forskellige bjergkæder, at afsmeltningen er fordoblet fra 2004 til 2006.

Klimaændringer i Arktis
Havisen omkring Nordpolen skrumper, ligesom indlandsisen på Grønland er begyndt at smelte. Arktis er det område på kloden, der vil blive kraftigst berørt af de klimaændringer, der allerede er i fuld gang.

Klodens klima under evig forandring
Medierne er fyldt med historier om overraskende klimaforandringer. Men klimaændringer er ikke noget nyt. Klimaet har altid ændret sig.

Vandet i verdenshavene vil stige
Mennesker, som lever på lavtliggende småøer, risikerer, at deres hjem forsvinder i havet i løbet af de næste 100 år.

Vejret og havet
Verdenshavene dækker mere end 70 pct. af Jordens overflade. Her flyttes varme og kulde rundt i netværk af strømme. Golfstrømmen kan være truet af et varmere klima.