Sitemap | Avanceret søgning |

Luft under Explorer

JP Explorer har efterhånden prøvet de fleste transportmidler - men aldrig før en luftpudebåd.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 15-10-2008

Kantjalan-floden, Tjukotka

JP Explorer har kørt med firehjulstrækker, cykeltaxa, lastbil og med verdens hurtigste tog, fløjet med nogle af de mindste fly og de største jumbojets. Vi har sejlet med kano på små floder og rapporteret fra store komfortable flodbåde.

Men i de 10 år, JP Explorer har eksisteret, har ekspeditionen aldrig før begivet sig på tur med en luftpudebåd.

Ifølge vores lokale rejsearrangør er en luftpudebåd det mest fornuftige og pålidelige transportmiddel til vores rejse ind på én af de store russiske floder. Det har vi lidt svært ved at forstå. Især da vores russiske udgave af en såkaldt hydrofoilbåd har et sted mellem 40 og 50 år på bagen. Det kan både ses og mærkes.

Da vi er klar til afgang, puster fartøjet sig op og skrumler henover flodbredden. Ude på selve floden er det svært at se, om vi befinder os over eller under vandet, da vandet bliver pisket så voldsomt op mod vinduerne, at det er umuligt at se noget som helst.

Bekymringen bliver ikke mindre, da vi opdager, at navnet på vores redningsveste er SIB-MARINE, der minder faretruende meget om det engelske navn for en undervandsbåd.

Oppe i fart går det dog fint. Båden hopper henover bølgerne, og vi kan se ud af nogle af vinduerne. Men vi må sande, at dette hverken er et udpræget komfortabelt eller miljøvenligt fartøj.

Efter at have sejlet eller fløjet et par timer stopper vi pludselig midt på floden. Én fra mandskabet skal tisse. Han går ud på den lille platform, der findes rundt om båden, stiller sig ved siden af den enorme propel, tænder en smøg og tisser.

Da vi andre også længe har været stærkt trængende, rejser vi os også op. Det får vores rejseleder Vladimir til at indse, at det kan få fatale følger at have en hel flok tissetrængende mænd til at kravle rundt ude ved siden af den propel, der med enorm kraft får hele skibet til at bevæge sig fremad.

Efter et tissestop på land går turen atter ud på vandet. Men nu er vores luftpudefartøj så proppet med udstyr, mennesker og grej, at chaufføren ikke kan få snuden op over vandet. Al bagage må proppes ned bagi sammen med de fleste passagerer, før det lykkes.

Lidt senere er den gal igen. Nu er der overisningsvarsel. Skibet og især propellen bagpå er pakket ind i et tykt ispanser, fordi temperaturen er kravlet et godt stykke under 0. Chauffør og hjælper må ud med en kraftig kæp og slå is af. Vi forsøger at hjælpe, men bliver pænt bedt om at lade være, da chaufføren frygter, at vi vil smadre hans skrøbelige museumslignende fartøj.

Efter godt tre timers sejltur svæver båden op midt på stranden, hvor vi kan kravle i sikkerhed.


Luftpudebåden
Arctic Explorer rejser i luftpudebåd - et fartøj, der ikke trives med tissetrængende mænd, lave temperaturer eller stor last.
Foto: Casper Dalhoff