Sitemap | Avanceret søgning |

Pomogite! Kto-nibud govorit po-anglijskij?

Et medlem af Arctic Explorer er blevet efterladt alene i en landsby, hvor der stort set kun tales russisk.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 14-10-2008

Kantjalan, Tjukotka


Festmiddag
Rensdyr, rensdyr og rensdyr. Menuen kan være lidt ensidig i landsbyen Kantjalan, men vodkaen er billig og rigelig.
Foto: Lars From

Hvad gør man, når man bliver efterladt mutters alene i en landsby, hvor der stort set kun tales russisk?

Man sætter sig naturligvis ned og begynder at lære russisk.

Slået ud af en kraftig hovedpine må et enkelt medlem af Arctic Explorer opgive at tage med ud i den fjerne tjuktjiske ødemark. Han bliver efterladt alene og syg hos en russisk familie, hvor ingen taler et ord engelsk.

En håndfast massage af manden i huset samt russisk peberplaster monteret på det meste af ryggen letter så meget på hovedpinen, at det den første aften lykkes at gennemføre en tre timers samtale med familien. Med fingertegn, tegninger og billeder bliver notesblokken omdannet til en engelsk-russisk ordbog: Hund=sabaka, mælk=malako, hospital=bolnitsa etc.

Selv om mange russere virker tillukkede og meget lidt smilende, indeholder denne landsby masser af menneskelig varme og hjælpsomhed.

Børnene er helt utrolige. Når man på skolen et øjeblik sætter sig ned med sin computer, er man på et splitsekund omringet af 15-20 søde, smilende og nysgerrige børn.

De voksne er mere tillukkede. Men når man har siddet nogle timer og forsøgt at tale sammen, tør isen op, og de har både humor, kan grine og lave sjov.

Hjemme i den lille russiske familie med mor, far og to piger, bliver der hver aften grinet, så tårerne triller - især når den efterladte exploratør forsøger sig på russisk.

Man lærer også at elske rensdyrkød morgen, middag og aften. Ikke mindst når man bliver inviteret til 50-års fødselsdag, og rensdyret skylles ned med rigelige mængder vodka.

Den lille landsby, Kantjalan, tre timers rejse fra det nærmeste, man kan kalde en by, er et rent mønstersamfund. De 600 indbyggere har eget fjernvarmeanlæg, eget elværk, sygehus og en splinterny skole. De fleste huse er nye eller næsten nye. Her er slet ikke samme rod og svineri, som vi har oplevet på vores rejse gennem arktisk Canada og Alaska.

Selv om vinteren endnu ikke er sat ind, kører fjernvarmeværket på højtryk. Man kan nemlig ikke lukke for varmen. På god gammeldags russisk facon er den eneste måde at slippe af med varmen at åbne vinduer og døre. Hos købmanden står alle døre og vinduer således pivåbne.

Beløbet, man køber for, bliver i øvrigt ikke slået ind på et kasseapparat, men på en kugleramme. Nederst i butikken er de fine varer udstillet. Det er amerikanske cigaretter, finere europæisk chokolade samt avancerede morgenmadsprodukter som Honey Rings, Choco Kenny og Flippy.

En liter mælk til at komme oven på morgenmaden koster 16 kr. En flaske vodka kan købes for 24.