Sitemap | Avanceret søgning |

Den danske tjuktjer

Den nye exploratør på holdet, Rane Willerslev, føler sig hjemme som et rensdyr på tundraen hos nomaderne i Tjukotka.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 12-10-2008

Tundraen, Tjukotka


Rane Willerslev
Rane Willerslev er ny mand på explorer-holdet. Antropolog, nyudnævnt leder af Moesgård Museums etnografiske samling og ægte vildmand.
Foto: Casper Dalhoff

I fuld krigsmaling med perlebesat hue i rensdyrskind, rensdyrkamikker og rensdyrluffer er det slet ikke så underligt, at Arctic Explorers medbragte tjuktjer-ekspert af og til kommer i tvivl om, hvem han egentlig er:

Tjuktjer, pelsjæger eller bare en dansker på flugt?

Som Moesgård Museum i Århus' svar på Indiana Jones har Rane Willerslev i sin korte, men hektiske karriere nået at studere antropologi på universitetet i Cambridge, før han blev lektor først i Manchester og siden i Århus.

Men studierne er den kedelige side af den 37-årige vildmand, der har gjort det til sit speciale at bringe sig selv i alvorlig knibe langt derude i ødemarken, hvor man kun kan ringe til guderne for at få hjælp.

Som dengang, han på en telttur i Sibirien sammen med sin tvillingebror var sikker på, at han skulle dø, da de blev besøgt af brune bjørne. Brødrene var så bange for at vove sig uden for teltet, at de også kneb tænderne sammen og led i tavshed, da bjørnen væltede deres tissespand og oversvømmede teltet med urin.

I et halvt år var Rane på flugt fra den russiske mafia, fordi han på et feltarbejde fandt ud af, at de lokale pelsjægere blev snydt, så vandet drev. Derfor oprettede han en andelsvirksomhed efter dansk model, der sikrede pelsjægerne højere priser. Lige indtil mafiaen blev sur, myrdede Ranes partner og tvang danskeren i skjul.

Det er tjuktjerne, som for alvor fascinerer Rane. Sammenlagt har han boet godt et år sammen med rensdyrfolket for at blive ligesom dem og for at forstå alle facetter af deres kultur.

Og han er stadig fascineret, selv om han både har oplevet forfrysninger og talt med de døde i en svamperus.

»Jeg fik en total nedtur og troede, at jeg skulle dø, da jeg røg hash i 9. klasse. Siden rørte jeg aldrig stoffer. Men her i Sibirien var jeg nødt til at spise rød fluesvamp med en tjuktjisk ven, fordi det er en central del af kulturen,« forklarer han.

Resultatet blev, at Ranes ven begyndte at gå rundt på gulvet på alle fire, banke hovedet i væggen og sige underlige lyde. Selv fik danskeren samme nat besøg af ånden fra en ung mand, som netop var død og brændt på bålet. Hvilket gjorde de indfødte rædselsslagne, fordi de mente, at den døde var vendt tilbage.

»Jeg tager ikke kun ud for at finde oprindeligheden, men for at finde andetheden, som gør det muligt for os at stille spørgsmålstegn ved vores egen måde at leve på.«

For nylig blev Rane Willerslev døbt med den begrundelse, at videnskaben ikke kan forklare alt - og slet ikke tjuktjernes verdensbillede. Der er brug for en religiøs dimension.