Sitemap | Avanceret søgning |

Et stort spring frem i tiden

Vores lange arktiske ekspedition er på vej ind i sin afgørende fase. Næste stop er Sibirien.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 10-10-2008

Nome

Et lille spring for menneskeheden, men et stort spring for Arctic Explorer

Vi er på vej til at rejse 21 timer frem i tiden på et splitsekund, når vi midt i Beringstrædet et sted omkring 180. længdegrad passerer datolinjen.

Fra at være en dag bagefter læserne vil vi på resten af ekspeditionen være foran. Men det kræver store forberedelser.

I Nome i Alaska får vi alle mulige gode råd om, hvordan vi skal overleve mødet med den østlige yderkant af det kæmpestore russiske rige.

»De har ingenting på hylderne. Så tag kiks med. Og kager,« foreslår en midaldrende kvinde, mens hendes velpolstrede veninde mener, at det er vigtigt at tage husblas med, så russerne kan smage en blævrende frugtrand.

»Cigaretter,« siger en anden, »hvis I skal igennem tolden uden for megen ballade, er det altid godt at have lidt med til tolderne.«

En kvinde i 60'erne overrasker med et eksempel på, hvor bramfri tonen kan være i Alaskas guldgraverby nr. 1:

»Pornoblade er endnu bedre. De russiske soldater vil helt sikkert gerne se amerikansk porno,« siger hun og multitasker ved samtidig at blinke med venstre øje og køre tungen langsomt rundt om læberne.

Andre mener, at sytråde, perler og knapper vil falde på et tørt sted, for alle ved jo, at russerne stadig stopper deres sokker.

Vi finder den største vogn i supermarkedet og fylder den med kiks, energibarer, chokolade, lakrids og tyggegummi. Blot tanken om de tomme russiske forretninger får os på vejen tilbage til hotellet til at foretage lidt forebyggende spisning, for vi skulle jo nødigt møde sulten før tiden.

Heller ikke Knud Rasmussen havde det let på disse kanter. Mens vi har chartret et fly, var polarforskerens første problem overhovedet at komme fra Alaska til Sibirien.

Han lejede "Teddy Bear", en lille skonnert, der viste sig at have svært ved at komme over det lunefulde Beringstræde. Flere voldsomme storme var ved at sabotere rejsen, men efter et par uger nåede skibet i september 1924 frem til en boplads med eskimoer, handelsfolk og en repræsentant for Sovjetunionen.

Det interessante er, at den danske eventyrer madmæssigt reagerede nøjagtigt som Arctic Explorer.

»Vi kommer sejlende ind med Dannebrog i toppen, og straks ryger republikkens røde faner op inde på land. Jeg har dem mistænkt for, at de ikke straks ser det hvide kors i vort flag, og da både kaptajn Bernard og jeg er klar over, at vi kan vente en besværlig dag, indtager vi et kraftigt måltid, inden vi går fra borde,« skriver Knud Rasmussen.

Problemet for Rasmussen var, at han ikke havde et sovjetisk visum og derfor aldrig fik lov at komme ind. Vi har et russisk, men alligevel krydser vi fingre.


Indkøb
Kiks, cigaretter, perler eller amerikansk porno? Man bør forsyne sig, inden man rejser til Sibirien, så ekspeditionsdeltagerne køber stort ind.
Foto: Casper Dalhoff