Sitemap | Avanceret søgning |

Når energiprisen går amok

I Alaska kræver det olie eller benzin næsten uanset, hvad man gør. Derfor har en prisstigning på 349 pct. bragt mange på sammenbruddets rand.

Af Jøgen Ullerup og Lars From

Publiceret 07-10-2008

Kivalina, Alaska


Brændsel

Foto: Casper Dalhoff

Arctic Explorer har de seneste uger gjort sit til at holde prisen på olie og benzin skyhøj. Uanset, hvor vi bevæger os hen her i Alaska, kræver det en flyvemaskine, en bil, en motorbåd eller en firehjulstrukken motorcykel.

Samtidig skal der bruges masser af energi for at holde de forfrosne exploratører varme om dagen og især om natten.

Forbruget af olie er med andre ord enormt i kølvandet på ekspeditionen.

Det er dog næppe vores skyld, at prisen på brændstof her i de øde egne af Alaska er steget med astronomiske 349 pct. siden 2002.

Det ville svare til, at prisen på benzin i Danmark var steget fra de 9 kr., den kostede i 2002, til godt 40 kr. Mon ikke sådan en prisstigning også ville udløse noget nær borgerkrigslignende tilstande selv i fredelige Danmark?

I Alaska venter man lige nu spændt på vinterens komme. Mange kan formentlig ikke skaffe penge nok til at varme huset op, når temperaturen udenfor kravler ned under de 40-50 minusgrader. »Der er derfor ingen tvivl om, at kraftige skovmandsskjorter og foret polarudstyr bliver højeste mode indendørs den kommende vinter,« som én af de lokale udtrykker det.

Hver eneste indbygger i USA's koldeste stat har ellers netop fået en ekstra check på ca. 6.000 kr. fra Alaskas guvernør, Sarah Palin, beregnet til at betale de voldsomme el- og benzinregninger. Men i mange af udkantsområderne, hvor der er store sociale problemer, er en stor del af de penge formentlig allerede brændt af i de lokale barer eller sprutforretninger.

Ingen tror på, at energipriserne for alvor vil gå ned igen. Derfor arbejdes der på højtryk for at finde nye måder at spare på energien. Og her vender mange øjnene mod Danmark.

»Vi skal have nogle vindmøller, ligesom man har i Danmark. Det vil være den ideelle løsning for mange små samfund,« mener Meera Kohler, direktør for Alaska Village Electric Cooperative Inc. - et energiselskab, der sørger for energi til 53 små landsbyer med mellem 101 og 1.124 indbyggere.

Det er dog ikke megavindmøller som i Danmark, hun er på jagt efter.

»De vindmøller, som danske Vestas bygger, er alt for store. Vores møller må ikke være på mere end 500 kilowatt,« forklarer Meera Kohler, der regner med, at vindmøllerne efter dansk forbillede i løbet af nogle år kan levere 25 pct. af energien til de fjerntliggende landsbyer.

Efter besøget i Kivalina dybt ude i ødemarken, stiger Arctic Explorer op på en firehjulstrukken motorcykel og sætter kurs mod den næste flyver.