Sitemap | Avanceret søgning |

»Her spiser vi ikke med kniv«

I Alaska nordligste by spiser man ikke med kniv og gaffel. Til gengæld udleveres der kun gaffel og pinde, når man skal spise suppe. Hvalfangerbyen Barrow byder på interessante kulinariske oplevelser.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 04-10-2008

Barrow, Alaska


King Eider Inn

Der er ingen problemer med hygiejnen på King Eider Inn, men værtsparret Sam og Lee holder explorer-holdet i kort snor.
Foto: Casper Dalhoff

»I må være fremmede, sådan som I spiser jeres mad.«

Kromutter Fran Tate på Pepes Restaurant i USA's nordligste by, Barrow, lægger med en slet skjult foragt i stemmen ikke skjul på, at hun anser os for at være mærkelige.

Hun springer lystigt rundt mellem gæsterne i sin lyserøde velour joggingdragt, mens hun hygger om kunderne.

»Her bruger vi kun gaflen til at spise med - kniven bruger vi ikke, med mindre der er noget, der skal skæres over. Så I må vel være fra Europa,« lyder det fra Fran Tate.

Vi føler nu ikke, at det kun er os, der er mærkelige.

Da vi besøger konkurrenten, Shogun, og bestiller en omgang suppe, får vi udleveret to gafler og et par pinde til at spise med .

Her kommer selv hårdføre hvalfangere næppe mere end én gang. I selve restauranten har der tydeligvis ikke været gjort rent i rigtig mange måneder. Menukortet er svært at læse på grund af resterne af ketchup, olie og margarine. På væggen løber fedtet bogstavelig talt ned af væggen. En tyk røg i hele lokalet gør det svært at se forskel på mad og skidt. En dansk veterinærinspektør ville næppe have brugt mange sekunder på at lukke butikken.

Nu er udbuddet af restauranter i USA's nordligste by slet ikke så ringe. Så vi vælger blot en anden restaurant, næste gang sulten melder sig. På Osaka er aftensmaden fin. Men ved morgenmaden kommer vi til at nævne, at vi vil komme tilbage og spise sushi til aften. Da vi gør det, er priserne på netop sushi på forunderlig vis fordoblet.

Hjemme på vores hotel, King Eider Inn, er der helt sikkert ingen problemer med hygiejnen. Vores charmerende værter, der formentlig begge ville have stortrivedes i et job hos det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, holder explorerholdet i kort snor.

Værtinden forsøger ganske vist to gange i smug at smile til os, men hendes mand viser ingen svaghedstegn. Han ser alt, ved alt, og slår straks ned på enhver overtrædelse af reglerne.

Det er til gengæld ikke så svært, for alt er forbudt.

Hvis vi bevæger os to centimeter forbi skiltet med FODTØJ FORBUDT, der nærmest blokerer indgangen, falder straffen prompte. Vi burde naturligvis også have læst sedlen ved døren, der fortæller, hvor mange milliarder bakterier et par sko kan indeholde. Det er også strengt forbudt at tage skoene med ind på værelset, da vi så risikerer at glemme forbuddet på vej ud.

Pizzabudet får heller ikke lov at komme ind på hotellet med vores pizza. Han risikerer at grise undervejs.

Det er næppe nødvendigt at fortælle, at vores hotel er det pæneste og reneste i Barrow.