Sitemap | Avanceret søgning |

Alaskas rutebil

I Alaska skal alt flyves ind. Og ud. Derfor er det altafgørende, om flyet kan flyve eller ej. Det kan en DC6'er. Alaskas rutebil.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 02-10-2008

Barrow, Alaska


DC6'eren
Besætningen på den gamle flyver fra venstre Josh Gussak, Blane Chism og John Anderson.
Foto: Casper Dalhoff

Skal man have flyttet gods, benzin eller mennesker i Alaska, ringer man naturligvis efter et fly.

Selv om USA er bilens hjemland, kommer man her i Alaska ikke langt uden en flyvemaskine.

Én af de mest pålidelige er pilot John Andersons DC6'er fra 1956. Det ældgamle fly med 52 år på bagen flyver i pendulfart mellem civilisationen og Alaskas ødemark med nye køleskabe, købmandsvarer, firehjulstrukne motorcykler og andet gods, der skal sikre, at man kan overleve ude i ødemarken.

Selv om der engang imellem falder en af luftens absolutte veteraner ned - den seneste drattede ned for tre år siden - har hverken John Anderson, co-pilot Blane Chism eller tekniker John Gussak lyst at bytte flyet ud med en moderne jetmaskine.

Den firemotorers DC6'er er nemlig en rigtig flyvemaskine, der flyver under stort set alle forhold.

Nok larmer DC6'eren så meget, at naboerne om natten næsten bliver kastet ud af sengen, når den lander. Og nok bruger den langt mere benzin og forurener en hel del mere end alle andre fly. Den kan f.eks. kun flyve på blyholdig benzin, der ellers af miljøhensyn blev afskaffet for adskillige år siden.

Men herude i ødemarken er der højt til loftet.

Firmaet Everts Air, der ejer DC6'eren, har 12 af slagsen. Det seneste blev købt for blot 185.000 kr. og drøner i dag rundt i Alaskas ødemark.

Der ligger ganske vist en hel del større oliepletter under flyet på parkeringspladsen i lufthavnen i Barrow. Motorerne er også godt sorte udenpå af gamle olierester. Men DC6'eren flyver upåklageligt, garanterer Blane Chism.

»Ingen andre fly kan flyve, hvor vi flyver. DC6'eren kan lande på en blot 800 meter lang landingsbane. Og den kan lande og lette på grusbaner, hvor et jetfly ikke har en chance,« forklarer han.

»Det ville ganske enkelt ikke være muligt at komme ud til de mange små bebyggelser uden DC6'eren. Derfor flyver vi med den, så længe vi kan få reservedele - og blyholdig benzin,« fastslår Blane Chism, der til glæde for andre flynørder kan oplyse, at DC6'eren har 144 tændrør.

Han gør samtidig opmærksom på, at DC6'eren slet ikke er det ældste fly, der opererer heroppe.

»Nede i Fairbanks flyver de med flere DC4'ere, der blev bygget i 1940'erne. De blev bl.a. brugt til at transportere tropper ind og ud af Vietnam under Vietnam-krigen. Derfor er de fyldt med skudhuller.«

Arctic Explorers rejse fra Deadhorse til Barrow foregår med en moderne jetmaskine af typen Boeing 737. Det er måske derfor, vi må sidde i flyet i knap fire timer i solskin på landingsbanen i Deadhorse og vente på, at tågen i Barrow skal lette.

Det var næppe sket, hvis vi havde fløjet med en DC6'er.