Sitemap | Avanceret søgning |

Velkommen til Prut-og-Bæ

Arctic Explorer er nået til oliebyen Prudhoe Bay i Alaska, som vi straks har omdøbt.

Af Jørgen Ullerup og Lars From

Publiceret 29-09-2008

Prudhoe Bay

Der er mange gode grunde til at bruge halvdelen af sin pensionsopsparing på at rejse på besøg i Prudhoe Bay helt oppe i det nordligste Alaska.

  • Irriterende taxachauffører står ikke på nakken af hinanden i lufthavnen for at få turen. Der er slet ingen.
  • Det er svært at fare vild i lufthavnsterminalen. Den eksisterer kun i form af en stor maskinhal.
  • Man får svært ved at blive alkoholiker. Byen er tørlagt. Eneste alkohol er en spritmaskine, der ved starten af buffeten spytter en klump spritgele ud for at dræbe alle bakterier på hænderne.
  • Man sparer pengene til solcreme og strandtennis. Den lavest registrerede temperatur i Prudhoe Bay er på minus 52 grader eller minus 74 grader, hvis man indregner vindfaktoren. Rekorden for vindhastighed er 176 km/t.
  • Faktisk behøver man ikke at vove sig udenfor i den stride vind for at studere dyrelivet. Forleden vandrede en brun bjørn helt ind i en hotelkantine for at spise. Historien fortæller ikke, om bjørnen nåede at blive mæt, før skindet blev solgt.
  • For mænd med en svaghed for kvinder er Prudhoe Bay et perfekt sted at gå på afvænning. Byens typiske homo sapiens vejer ca. 150 kilo, har tatoveringer, spiser bjerge af pommes frites og softice og er en mand.
  • Man producerer mindre CO2 og bidrager mindre til klimaforandringerne i Prut-og-Bæ. Det er umuligt at komme nogen steder uden en tilladelse fra et olieselskab. Selv en inuitby nogle kilometer væk er forbudt område.
  • Man risikerer ikke at få skader af overdreven sport. Begge de to motionsinstrumenter i hotellets fitnesscenter er ude af drift.
  • Man kan besøge to steder på en gang. For selv om der står Prudhoe Bay på kortet og billetten, hedder den lille olieby i virkeligheden Deadhorse.

Den eneste forklaring på, at polarforskeren Knud Rasmussen i 1924 drønede forbi Prudhoe Bay uden at stoppe hundeslæden, må uden tvivl være, at alt det ovennævnte slet ikke fandtes den gang.

Rasmussen kom alt for tidligt. Ligesom han selv følte, at han kom for sent, da han besøgte en inuitboplads, hvor fremskridtet ellers var rykket ind for at gøre tilværelsen mere behagelig.

»Jeg havde ventet at komme til helt primitive mennesker, og derfor var alle de butiksvarer, jeg så ved ankomsten, en eneste stor skuffelse. Vi var midt oppe i den allerværste blik- eller konservesdåsekultur, et resultat af handelsrejser. Og da i det samme en kraftig grammofon fra Igjugarjuks telt intonerede en af Carusos smældende arier, stod det for mig, som om vi var kommen hundrede år for sent til de mennesker, vi skulle studere,« skrev han.

Arctic Explorer er kommet til tiden. Om lidt er det igen spisetid. Og ligesom i går står der burger på menuen. I dag med brun sovs.


Prudhoe Bay
Prudhoe Bay er det rigtige sted, hvis man ønsker at blive afvænnet fra bl.a. alkohol, kvinder og motion.
Foto: Casper Dalhoff