Sitemap | Avanceret søgning |

For enden af verden

Så kan man vist ikke komme længere ud i ingenting.

Af Jørgen Ullerup og Klaus Dohm

Publiceret 12-09-2008

Resolute


Stiv blæst
I Resolute behøver man ikke alkohol for at slingre ned ad gaden. I den kraftige vind er det umuligt andet.
Foto: Casper Dalhoff

Mellemlandingen i den arktiske flække Pond Inlet er ikke just beroligende.

Udvalget i lufthavnsbiksen begrænser sig til en peberspray mod isbjørne og en dvd med gode råd, hvis man møder verdens største rovdyr på land.

Vi er på vej mod Resolute med kun omkring 250 sjæle. Byen er opkaldt efter et af skibene fra John Franklins ekspedition, HMS Resolute, der forliste i Arktis for 160 år siden. I dag er Resolute Canadas nordligste bygd efter Grise Fiord og også den koldeste med en gennemsnitstemperatur på minus 16 grader.

På websiden articcircle.ca hedder det smukt om stedet, at dette måske ikke er verdens ende, men man kan se derhen.

Først skal vores bedagede fly med plads til otte passagerer og en pilot, der er ligeså rød om næsen som W.C. Fields, dog overleve turen. Det blæser mindst tre pelikaner, og vores bevingede fartøj sejler af sted som en ballon mellem bjerge og gletsjere.

Under landingen opdager vi til vores skræk, at flyet krydser landingsbanen. Men heldigvis er der en mening med galskaben. I den kraftige vind vælger piloten at benytte en bane, der ellers for længst er nedlagt.

I Resolute behøver man ikke alkohol for at slingre ned ad gaden. I den kraftige vind er det umuligt andet. Der er 1.600 km til Nordpolen og ca. 500 km til den magnetiske nordpol, og på disse kanter står turistattraktionerne ikke på nakken af hinanden.

På hotellet North Inn (et meget populært hotelnavn i arktisk Canada) virker værten Debbie lykkelig over at få nye gæster. Hun byder på blåbærspandekager og en tur ud for at se på øen.

Første stop er lossepladsen, hvor blæsten har løst en stor del af affaldsproblemet ved at sende skidtet ud over havet. Næste stop er resterne af nogle tørvehytter anlagt af Thulefolket, der boede her fra 1400-tallet til ca. 1650, indtil hvalerne forsvandt.

Bortset fra JP Arctic Explorer er det formentlig de eneste, der frivilligt har valgt at slå sig ned på den forblæste ø. Den oprindelige befolkning i Resolute blev tvangsflyttet hertil i 1953, fordi den canadiske regering ønskede at befolke hele den nordlige del af landet.

Det eneste, vi ikke ser, er isbjørne. Men jagten fortsætter. Debbie fortæller, at hun så ni første dag, hun var på arbejde i december sidste år.

»Om vinteren kører sneploven ud tidligt. Ikke kun for at rydde sne, men for at jage isbjørnene ud af byen, før børnene skal i skole,« siger hun.