Sitemap | Avanceret søgning |

Handels- og religionskrig i Arktis

Igloolik er en opdelt by. Både hvad angår handel og religion. Prisen på sodavand er faldet til det halve.

Af Jørgen Ullerup og Klaus Dohm

Publiceret 09-09-2008

Igloolik


Tomme hylder hos købmanden
Der er langt imellem de dyre sodavand til 20 kr. på hylderne hos supermarkedet Northern. På den anden side af gaden hos konkurrenten koster den samme sodavand 10 kr.
Foto: Casper Dalhoff

Midt gennem den lille by Igloolik deler et vandløb med to røde broer byen i to fronter.

På den ene side bor fortrinsvis katolikkerne. Det er også den side, hvor indbyggerne driver det andelsbaserede supermarked Co-Op. På den anden side ligger det private supermarked Northern, og her bor de fleste anglikanere.

Alligevel lever Igloolik langt fra op til rollen som Arktis' svar på Belfast. Ganske vist undrer anglikanerne sig over, at den katolske præst ikke må gifte sig. Men ingen pigtråd signalerer adskillelse. Der er ingen militær tilstedeværelse, loven håndhæves af tre fredelige repræsentanter for Royal Canadian Mounted Police. Og der er hverken terrorisme eller mord i gaden.

Fra gammel tid rapporteres blot om flere tilfælde af stenkast blandt unge. Men det behøver ikke at have noget med religion at gøre, for i en bygd uden store fritidsfaciliteter synes stenkastning at være en af de foretrukne fritidssysler. En tur rundt i byen vidner om, at målskiven ofte er husenes ruder.

Opdelingen er da også begyndt at blive udvandet i takt med, at flere unge ser stort på den gamle barriere og flytter ind på "den anden side". Desuden har Igloolik fået en pinsebevægelse, der kun har bragt forvirring i frontlinjen, så lige nu er religionsspørgsmålet ikke det store samtaleemne.

Det er derimod priskrigen på sodavand. For i Co-Op er købmanden glad. Det årlige forsyningsskib har netop lagt til ude i bugten med nye forsyninger, og det har straks fået prisen på en dåse sodavand til at falde fra knap 20 kr. til det halve. Men det er kun i Co-Op, at prisen dumpes.

»Det er en stor dag,« erklærer købmanden, da nye forsyninger bliver kørt ind.

Anderledes pessimistisk ser de på sagen ovre i Northern. Deres forsyningsskib kommer først i september, så her er der god plads mellem varerne på hylderne. Og i Northern koster en sodavand stadig 20 kr.

Da vi spørger til omsætningen på sodavand, trækker pigen ved disken på skulderen og sender et opgivende blik.

»De går alle sammen over til konkurrenten,« siger hun.

Måske skulle Northern overveje at sætte prisen ned i stedet for at vente på, at hylderne igen begynder at tømmes hos konkurrenten.