Sitemap | Avanceret søgning |

Verdens nordligste diskotek

Der både drikkes og danses igennem til dansemik på diskoteket i Grønlands nordligste kommune.

Af Jørgen Ullerup og Jette Elbæk Maressa

Publiceret 31-08-2008

Qaanaaq

Man lærer ret hurtigt 60-tabellen, når der er dansemik på verdens nok nordligste diskotek.


Værdifulde dråber
Ølflasker, der er kommet til Qaanaaq med fly. 60 kr.pr.flaske.
Foto: Casper Dalhoff
 

En øl koster 60 kroner, og kunder med regnebesvær kan få hjælp af tabellen, som hænger i baren. Den går op til 30 gange 60.

Trods prisen langer bartenderen, en ung grønlænder med sixpence og figursyet frakke, adskillige øl over disken.

Det sofistikerede look skriger mod musikerens. Den lokale trommedanser er hidkaldt for at håndtere hammond-orglet.

Dansemikkens deltagere skråler med på fællessangene, og deres evner spænder fra reggae til grønlandsk polka.

Qaanaaqs storfangere får hurtigt færten af nyt vildt, og en efter en placerer de den kvindelige exploratør på JPs arktiske hold på dansegulvet.

Enhver har sin egen stil, de færreste har smidt regnjakken, og aftenens fysisk største danser skjuler under maven et par knælange, grønne gummistøvler.

Byens unge piger demonstrerer, at man sagtens kan være med på moden, selv man bor i verdens nordligste by. Vi undrer os over, hvor de finder seje cowboybukser og partisantørklæder. Qaanaaqs udvalg af butikker indskrænker sig til den lokale butik for kunsthåndværk og supermarkedet "Pilersuisoq".

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at sidstnævnte er leveringsdygtig i alt. Hvad enten man er til smarte cowboybukser, amerikanske goretexjakker eller en blå fiskerjakke, kan "Pilersuisoqen" klare det.

Butikken ligger tæt på havnen og er blevet et samlingssted i byen. Den har åben hver dag og fungerer som varmestue og en slags forsamlingshus. Så mens storfangerne i det ene hjørne diskuterer de sidste modeller inden for rifler eller fiskegrej, kan kvinderne i det andet beundre blondenatkjoler eller købe perler til husfliden.

Supermarkedet beskyldes af de lokale for at bære en del af skylden for de høje ølpriser ved dansemikken. Forklaringen skulle være, at da supermarkedet løb tør for øl, blev værtshuset tvunget til selv at indkøbe nye forsyninger.

Og da transport til vands kan tage måneder eller halve år i Grønland, tog restauratøren chancen og bestilte et større parti øl til levering med helikopteren.

Vi beroliges med, at prisen ved næste dansemik meget vel kan være faldet, og at vi næste gang, vi kommer forbi, kommer til at øve os på 45-tabellen.