Sitemap | Avanceret søgning |

Kronprinsen og bin Laden

Omsider går der fly mod Qaanaaq. På hotellet møder vi kajakmanden, som har roet hele vejen fra Thule.

Af Jette Elbæk Maressa og Jørgen Ullerup

Publiceret 30-08-2008

Qaanaaq

Netop som vi har indstillet os på endnu en dag som halvamerikanere på Thule-basen, ringer telefonen. Sergent Mike Hall beordrer os til at stille i lufthavnen om ti minutter. Der er hul igennem regnen til Qaanaaq.

25 minutter senere sætter det lille Dash 7-fly fra Air Greenland landingshjulene i grusbanen, som den nordligste grønlandske by har fået som en slags plaster på såret efter års debat om Thule-basen.

På Hans Jensens hotel møder vi den 65-årige eventyrer John Andersen. Helt upåvirket af tåge og lave skyer har han ganske enkelt roet hele vejen fra Thule til Qaanaaq.


Kajakmanden

Foto: Casper Dalhoff
 

Det tog 14 dage, og bortset fra en mindre strækning ved Nordøstgrønland har John Andersen efterhånden roet rundt om hele Grønland i sin kajak, en solid tysk konstruktion, som kan foldes sammen og transporteres i et fly.

Hans plan er at fortsætte nordpå mod Etha og Siorapoluk, de nordligste bopladser overhovedet. Men John Andersen har lært af de lokale fangere. Han holder sig indendørs i dårligt vejr.

Det viser sig, at også Andersen har været i Knud Rasmussens slædespor tværs over Canada. Nu forsøger han at samle midler til at renovere Peter Freuchens forsømte hus i Dundas ved Thulebasen.

Hans' Hotel Qaanaaq er byens eneste. Det ligger på skråningen mellem de farvede huse, som er anderledes muntre end de grå aluminiumskonstruktioner på basen.

Billederne på hotellets gang fortæller, at berømtheder som bjergbestigeren Reinhold Messner og Kronprins Frederik har boet hos Hans og hans hustru Birthe.

I køkkenet hænger en skifteramme med en tot af prinsens hår ved siden af billedet af barnebarnet, der var klædt ud som Osama bin Laden til fastelavn. Også de to svenskere, som blev hentet hjem fra indlandsisen, boede hos Hans.

Med sådan et rykind bliver der hurtigt fyldt op på de fem værelser. Men Hans slår ud med armen og henviser os til Hotel California. Annexet med det lovende navn ligger i den anden ende af byen og har karakter af et nedslidt grønt sommerhus med drømmesenge og bløde madrasser.

Ved første toiletbesøg går det op for os, hvorfor vi fra flyvinduet kunne se ned på et gult område ved stranden. I Qaanaaq findes ikke træk og slip, men derimod lokummer med gule plasticposer, som efter brug dumpes med indhold nær vandkanten.

Da aftenen går på hæld, siler regnen stadig ned på isbjergene på Hvalsund ud for Qaanaaq.