Sitemap | Avanceret søgning |

En flygtning og en dåse sardiner på indlandsisen

Indlandsisen virker dragende på alverdens eventyrere. Sidste år også på en flygtning fra Bangladesh.

Af Jørgen Ullerup og Jette Elbæk Maressa

Publiceret 28-08-2008

Thule


Den arktiske is
Den arktiske is virker dragende på mange eventyrere. Mere usædvanligt var det, da en flygtning ville gå fra Grønland til Canada.
Foto: Casper Dalhoff

Vejrguderne har set sig gale på os. Fra strålende polarsol er himlen mørk af våde trusler, og vinden bider. En planlagt aftensejltur mellem isbjergene med en lokal fanger må aflyses i sidste øjeblik, og livet på Thule-basen går på stand-by.

Naturens frådende elementer er et evigt problem her tæt på polarcirklen med pludselige snestorme, regnbyger eller tåge. Den globale opvarmning af klimaet har ikke gjort det lettere.

Det kan dansk politis repræsentant på den amerikanske stjernekrigsbase tale med om. To svenske eventyrere er netop blevet undsat på det yderste punkt i Grønland, Kap Morris Jesup, fordi indlandsisen viste sig at være for våd og blød til at bevæge sig på.

Ulrik Eriksen, der p.t. er vikar på Thule-basen, fortæller, at han i 2006 personligt var med til at redde en norsk exploratør, der brækkede benet. Sammen med to landsmænd var han på vej fra nord til syd på indlandsisen. De tre kørte på ski trukket af store drager, da den uheldige mistede balancen og fik en 20 kilo slæde op bag i foden.

»Hele redningsaktionen forløb perfekt. Det var min største oplevelse heroppe. Tænk sig at stå på indlandsisen i 2.000 meters højde,« husker Eriksen, der til daglig er landbetjent i Nordjylland.

Også lokale fangere må ofte have hjælp, fordi de løber tør for benzin og er sejlet ud uden radio. Men ingen af historierne kan slå den, som alle stadig taler mest om i Thule. Basen får sjældent besøg af uventede gæster. Men det skete i april 2007, da en flygtning fra Bangladesh forsøgte at gå til Canada.

Historien er som klippet ud af et filmmanuskript. Den 30-årige mand var kommet til Tyskland med en klar plan om at komme videre til Canada. På et turistkort opdagede han, at den korteste vej til det forjættede eldorado gik over Grønland.

Derfor købte han en turistrejse til Qaanaaq i det nordligste Grønland og hyrede en fanger med en hundeslæde til at køre sig ud på isen i retning af Canada. Efter 15 km bad han om at blive sat af og fortsatte til fods.

Manden blev opdaget af piloten på en helikopter, der på vej ind over Laksebugten fik øje på en vinkende mand i blå kedeldrag ved en fangsthytte. Den 30-årige flygtning var udmattet, kold og sulten og blev fløjet til Thule-basen. I hans rygsæk fandt politiet et turistkort, en pakke peanuts, en dåse sardiner og 500 kroner.

Den perfekte flugtplan var slået fejl, fordi vandet mellem Grønland og Canada på grund af den milde vinter ikke var frosset til. Desværre sluttede historien trist. Flygtningen blev anbragt i flygtningelejren i Sandholm og indledte en sultestrejke for at undgå udvisning. I maj flygtede han fra lejren, og i Thule fortælles det, at han senere begik selvmord.