Sitemap | Avanceret søgning |

Små folk, store bjerge

Jyllands-Postens Explorer kører ud på nye eventyr - denne gang skal ekspeditionen møde småfolk, småkulturer og store begivenheder i Europas vældigste bjergmassiv.

Af PER NYHOLM Jyllands-Postens korrespondent
Publiceret 30-09-2001

Zürich

På tværs er de kendt af næsten alle europæere - Alperne, der skiller vort kontinent i det germanske og det romanske Europa.

På langs stiller sagerne sig anderledes. Alpedalene løber i reglen mellem øst og vest. Ikke desto mindre foregår næsten al trafik mellem nord og syd.

Denne skævhed vil Jyllands-Postens Explorer-serie nu forsøge at rette op på, vel vidende at forsøget må forblive både beskedent og utilstrækkeligt. Om få dage begiver vi os ud på en ca. 1500 km lang tur, der skal bringe os gennem Alperne fra Chambery i Frankrig til Ljubljana i Slovenien.

Mange - ikke mindst nordboerne - har det med at betragte Alperne som en forhindring, der skal overstås. Undtagelsen er vintersportsfolkene, som på deres ski eller andre brædder aser op og ned ad for længst udforskede fjeldsider. Vi vil ikke så meget krydse Alperne som være iblandt dem. Vi vil udforske disse himmelstræbende stenformationer, der udgør den højeste, den største og den i alle henseender vigtigste af alle europæiske bjergkæder.

Tragedier, triumfer
Det bliver en rejse gennem små folks egne, små kulturer og store begivenheder. Det bliver en rejse med litterater som Goethe, Rilke og vor egen H.C. Andersen, dansk rejsejournalistiks ypperste skribent. Det bliver også en rejse, der vil se på brug og misbrug af bjergene, på naturens betingelser, på tunnelbyggeri og motorveje, på schweizisk og østrigsk identitet, på Alpernes tragedier og triumfer.

Ombord i den splinternye ekspeditionsvogn, en Volvo V70 Cross Country, med et par hundrede sprælske heste under motorhjælmen er - foruden Deres korrespondent - fotograf Carsten Ingemann fra bladhuset i Viby samt programmedarbejder Mogens Elbæk, Danmarks Radio, der skal lave to fjernsynsprogrammer om Explorerens nyeste udflugt. Steve Vinther Møller står for den hjemlige research.

Vi agter meget hurtigt at møde kartagenienseren Hannibal, som jog en skræk i den romerske republik, da han i 218 før vor tid stred sig over passet ved Mont Cenis med sine soldater og sine elefanter, et dyr, der aldrig tidligere havde været set i Italien.

Senere vil vi følge den store og ind imellem grusomme general Aleksandr Suvorov, til hvis bedrifter hører, at han i den begyndende vinter 1799 førte sin russiske hær tværs igennem Schweiz.

Napoleons skygge
Ude i horisonten vil vi ane skyggen af Suvorovs franske modstander, den unge Napoleon, der få måneder senere skulle gå over Alperne med sine tropper for at lægge grunden til de franske lydriger i Italien og sin egen senere kejserværdighed.

Vi vil nøjes med at tænke på kimbrerne, blåøjede og blonde kæmper, som i deres iver efter at nå frem til Sydens sol og andre herligheder kurede på deres skjolde ned ad Alpernes sneklædte sydsider. Det skulle gå dem ilde. I 101 før vor tid - på de Rautiske Marker i Lombardiet - blev de slået så grundigt, at ingen siden hørte fra dem. Nytte gjorde de dog i lange tider efter skæbnekampen. Lokale bønder fæstnede efter sigende deres vinstokke til nordboernes tusindtallige benrader.

Længere mod øst vil vi besøge - om vind og vejr ellers tillader det - de kanonstillinger, skyttegrave og kasematter, som Italiens og Østris hære anlagde oppe i den evige sne, og hvorfra de bekæmpede hinanden på det blodigste under Første Verdenskrig.

Og vi vil fortsætte til en næsten ukendt, men rystende historie - mordet i foiberne eller mordet i slugterne: historien med andre ord om de jugoslaviske kommunisters skånselsløse nedslagtning lige efter Anden Verdenskrig af tusinder og atter tusinder af politiske fanger i de Juliske Alper.

Mur og bro
Alperne står som en mur mellem ofte indbyrdes stridende kulturer, men Alperne er også en bro, der forbinder disse kulturer, og en hjemstavn for mange fredelige småfolk. Så mange, at man fristes til at sige, de er så talrige som de bjergtinder, der omgiver dem. Vi nævner gerne i flæng: rætoromanere, ladinere, friulanere, valsere, valdostanere, tyrolere, svabere, bajere, salzburgere, kärntnere, steiere, piemontesere og slovenere.

På de tre uger, der er afsat til ekspeditionen, når vi ikke at møde dem alle. Men forhåbentlig vil beskrivelsen af de få efterlade et indtryk af Alpernes etniske og kulturelle mangfoldighed som en del af den fælles europæiske mangfoldighed og den fælles europæiske arv.

Netop denne mangfoldighed udgør grundlaget under Schweiz og Østrig, to af kontinentets rigeste og mest stabile lande, af hvilke Østrig er et klassisk europæisk folkestyre, mens Schweiz med sit direkte demokrati - og sine fire officielle sprog - har udviklet en helt speciel statsform.

Undervejs bliver der lejlighed til at møde den folkelige kultur, som har det godt i bjergene. Vi er inviteret til Hornussen-fest i Emmental. Hvad det er, skal vise sig! Vi regner med at træffe bjergbønder, som kæmper for deres traditionelle eksistens imod bureaukrati og politisk bedrevidenhed. Vi skal møde danskeren Briccius, som i det ottende århundrede, på vej hjem fra Byzans, døde i en snestorm, og som stadig æres, fordi han medbragte en dråbe af Kristi blod i en glasbeholder.

Endelig vil vi mindes den kønne, håbløst forelskede danske kongedatter, der i 1871 blev sendt til Athen for at føde sit uægte barn og senere, trods alle genvordigheder, fandt en slags lykke hos den detroniserede hannoveranske kongefamilie i Østrig.

Europæiske detaljer
Alpeholdet, minus DRs Mogens Elkær, har tidligere foretaget to Explorer-ekspeditioner: fra Istanbul gennem det yderste Østeuropa til Vilnius i 1999 og i 2000 gennem Centraleuropa fra Gdansk til Beograd.

Begge gange var tanken at komme det europæiske nærmere, at fylde detaljer og facetter på det europæiske billede, at udvide vort begreb om Europa, som formes af de store, men hvis rigdom er de små.

Samme tanke ligger bag den nu nært forestående efterårsrejse gennem Alperne på langs.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten