Sitemap | Avanceret søgning |

Maria-festen i Dolegna

Det er en af disse scener, der er som skabt for Exploreren.

Publiceret 22-10-2001

Dolegna, Italien, mandag 22. oktober

Vi har forvildet os ned fra Alperne og flakker rundt øst for Udine. Vi er med andre ord i en del af Italien, kaldet Friuli, som ganske mange dansker kender på den måde, at de kører igennem det undervejs til Venezia eller turistgrillen ved Rimini.


De færreste gør sig den ulejlighed at se nærmere på dette landskab, og det er en skam, for Friuli Venezia-Giulia, som regionen retteligt hedder, er et herligt område, fyldt med alt det liv og al den farve, der følger af, at her bor italienere, østrigere, slavere og friulanere side om side.


Her er fornemme, historisk interessante byer som hovedstaden Udine, Palmanova, Gorizia, Spilimbergo, Aquileia og Cividale. Friuli er kendt for sit gode køkken, som vi glæder os over efter en lang arbejdsdag. Carsten Ingemann beder om grillet føl! Jeg vælger et mindre eksotisk vildsvin fra bjergene ind mod Slovenien. Vi skyller efter med en bøtte af den dybrøde, kraftige refosco, som kun findes på denne egn. At Friuli er kendt for sine grappaer, den stærke, klare druesnaps i mange variationer, nævner jeg blot for fuldstændighedens skyld.

Men jeg kommer væk fra scenen, som dukker op i Dolegna del Collio. Her gør landsbyboerne - alle 400 - klar til at fejre deres Madonna. Som vi standser Exploreren, er festens genstand ved at blive bakset ud af sognekirken. Et hornorkester træder an. Præsten vimser rundt med sit røgelseskar og sin vievandskost.


Så er der afgang ud i de nyligt høstede marker: forrest orkesteret, dernæst Madonnaen på en festligt smykket vogn, forspændt med to hvide heste, endelig præsten, don Silvano, i sit hvide og gyldne skrud, omgivet af egnens honoratiores, alle bønder at dømme efter de vejrbidte ansigter, de store hænder og de blanke jakkesæt. Bagtroppen udgøres af det jævne folk, alvorlige mænd, kvinder og børn i søndagstøjet.


Det er en meget italiensk scene, føler jeg: den hellige jomfru på sin vogn, musikerne i deres sorte bukser og røde veste, præsten og landsbyboerne. Solen glinser i messinginstrumenterne, hestene pruster. Don Silvano leder et Ave Maria, som alle deltager lavmælt i.

Efter en halv time ude i markerne vender vi tilbage til kirken. Jomfruen bliver båret ind. Don Silvano beder om en applaus til Tonino, der har kørt hende. Hestene bliver stænket med vievand. Mens præsten trækker sig ind i kirken, strømmer hans sognebørn over til forsamlingshuset, hvor det nok kommer til at gå mindre gudfrygtigt til.


»Det er rent Fellini,« mener Ingemann.


På vejen ud af Dolegna passerer vi don Silvano, nu iført blankslidt jakkesæt og i skarpt trav på vej hen til forsamlingshuset.


Maria-festen i Dolegna
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere