Sitemap | Avanceret søgning |

Gyldne tider i Tyrol

Vi kører gennem Østrigs gyldne oktober, gennem uendelige mængder af solskin, gennem skove, der falmer så trindt om land, over skummende floder og himmelstræbende bjergpas.

Publiceret 18-10-2001

GROSSGLOCKER, ØSTRIG, TORSDAG D. 18. OKTOBER

Innsbruck er allerede bag os med sin Hofburg, sin Hofkirche og sine minder om kejser Maximilian.

Fra en balkon under det såkaldt Gyldne Tag, opført i tusinder af glinsende sten, iagttog han bykernens brogede liv. Her planlagde han Habsburgernes nært forestående verdensherredømme. Wien, Prag og Madrid er de store habsburgerbyer. Innsbruck forblev en stille idyl, hovedstaden i Tyrol, der gør sit bedste for at leve op til vaneforestillingen om Østrig.


Kunne De for eksempel tænke Dem at komme til Brandmandsbal i Alperosesalen i Westendorf? Willy Kröll og hans syngende skilærere, iført Lederhosen, står for underholdningen oppe på scenen. Eneste rekvisit er et kæmpemæssigt farvefoto af en Alpehytte. Musikken leveres af den elektriske violin, en gulvbas og en harmoni. Det skal nok blive alle tiders.

Vor finder ud af det med brandmandsballet, da vi ankommer til Brixen im Thal, en af disse tyrolerlandsbyer, der går tretten af på dusinet. Egentlig burde vi være kørt igennem, men vor opmærksomhed fanges af et skilt med teksten Erlebniseinkauf, altså Oplevelsesindkøb.

Den slags kan nok stemme sindet til eftertanke. Har vi slet ikke fattet den dybere mening med indkøbet af bondebrød og bjergspæk? For slet ikke at tale om 16 ruller toiletpapir til 59,9 Schillling eller lige godt 35 kr.


Det er mens, vi overvejer denne problemstilling, at vi får øje på invitationen til Brandmandsballet. Carsten Ingemann er straks - sin natur tro - fyr og flamme. Jeg påtager mig lige så naturtro lyseslukkerens rolle.

I det hele taget er jeg vist nok i mit stramme humør på denne torsdag. Det skyldes, at vi kort efter afgangen fra Innsbruck passerer et supermarked, der averterer med, at lørdagen er familieindkøbsdag.

Her har vi det igen, denne kælne holdning, som skal dække over det ganske enkle, at man inde i supermarkedet ønsker at trække flere penge op af de hårdt pressede kunders lommer. Familieindkøbsdag! Min bare' Ja, hvor er det hyggeligt og rigtigt, at vi sådan kan storke rundt sammen inde i et supermarked lige før weekenden og forsyne os med halvvisne grøntsager, tandpasta på tilbud og pumpede hamborgrygge. Jeg beder bestyreren om en forklaring. Han nøjes med at glo olmt på mig.


Ude på gaden træffer vi fru Anna Streif, der er på vej hjem med en klase druer og en flaske fløde. Hun kan godt lide at bo i Brixen, siger hun: »Vi er kun 2300 mennesker. Vi har det rart med hinanden. Her er stille og roligt. Det er godt for de unge.«


Jeg forestiller mig, at de unge for længst har købt billetter til brandmandsballet, og at fru Streif formentlig havde gjort det samme, om hun var i deres alder. Med sit røde hår og blå øjne ligner hun en munter og velholdt dame. Jeg formoder, at hun som os har sine bedste år foran sig.


Brandmandsballets tema lyder: »Tilbage til rødderne.«
Vi iler bort. Her skulle man nødigt gro fast.


Anna Streif
Anna Streif med sine indkøb.
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere