Sitemap | Avanceret søgning |

Mysteriet ved Reichenback

»Det kan da ikke være rigtigt,« brummer Carsten Ingemann, mens han gelejder Exploreren gennem Meiringen, en ikke specielt interessant lilleby i det centrale Schweiz.

Publiceret 14-10-2001

Meiringen, Schweiz, søndag d. 14. oktober

»Denne gade hedder Baker Street.«

Jeg beder ham om at passe sit arbejde ved rattet, men sandelig om han ikke har ret. I Meiringen har de ikke blot en Baker Street, men en Sherlock Holmes pub og et Sherlock Holmes museum.

Mysteriets løsning, kære dr. Watson, er enkel. Her, under Engelhörner-massivets langt over 2000 meter høje sneklædte tinde, aflivede forfatteren Sir Arthur Conan Doyle sin mesterdetektiv, Sherlock Holmes, en romanfigur så berømt, at mange, som i øvrigt er ved deres fulde fem, tror, at han faktisk har levet og boet i Baker Street i London.

Den nærmere årsag til Sir Arthurs beslutning om at lade Holmes dø skal søges i, at denne victorianske forfatter var led og ked af at skrive mysterium efter mysterium, som hans helt derpå opklarede. Sir Arthur havde dog så megen veneration for Holmes, at han ikke bare standsede sin krimiserie. I stedet lod han Holmes omkomme i kamp med sin svorne fjende, dr. Moriarty, kendt som forbrydelsernes Napoleon.

Meget passende - mente Sir Arthur, som ved denne lejlighed ikke lagde større fremsyn for dagen - lod han Holmes og den grumme doktor mødes i Meiringen. Under et voldsomt håndgemæng over det nærliggende Reichenbach Fald mistede begge d´herrer fodfæstet og styrtede i dybet.

Har man blot en enkelt gang betragtet den snævre slugt og de kaskader af skummende, rasende vand, som buldrer igennem den, ved man, at her er ingen redning mulig. Dog, da Conan Doyle lod Holmes og Moriarty omkomne i »The final Problem« - nærmere betegnet 4. maj 1891 - rejste der sig et ramaskrig.

For den stakkels forfatter var der ingen vej uden om. I »The Return« viste det sig, at mesterdetektiven trods alle udsagn om det modsatte havde genvundet sit fodfæste på en smal gesims. Her fra kæmpede han sig ud af vandfaldet, våd og forkommen, men i live.

Schweizerne ville ikke være schweizere, om de ikke lavede penge på denne historie.

Meiringen er centrum for en omfattende Holmes-industri, som hvert eneste år bringer tusinder af den store detektivs beundrere til byen. Var det rejsen værd?

»Helt bestemt,« fastslår psykologen Alan Phelan, som vi møder i selskab med sin datter Kristina ved indgangen til puppen.

»Conan Doyle har glædet generationer af læsere. At man kan fortsætte bekendtskabet med Holmes her i Schweiz, gå i hans fodspor, se Reichenbach Faldet og besøge hans museum gør ham om muligt endnu mere nærværende og endnu mere beundringsværdig.«



Turister
Alan Phelan og datteren Kristina er på besøg i Meiringen.
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere