Sitemap | Avanceret søgning |

Knivskarp identitet

I Altdorf, i den historiske bykerne bag monumentet for Wilhelm Tell, nationens frihedshelt, falder vi i snak med seniorsergent Oliver Rippstein og menig Andre Schlatter. De er udrustet, som var de på vej fra den ene til den anden slagmark.

Publiceret 12-10-2001

Altdorf, Schweiz, fredag d. 12. oktober

Schweiz er et fredeligt og neutralt land, men kendetegnes af et højt militært beredskab. Hver eneste mand er soldat, og hver eneste soldat har sine skydevåben på sig - hjemme. Antallet af militære skydevåben i privat besiddelse anslås at ligge på omkring 600.000. Hertil skal lægges utallige jagtvåben.


Alperne er så hullede som schweizer-oste. Overalt er der forsvarsstillinger, skydeskår, militære lagre og atomsikre beskyttelsesrum. Schweizerne har tilsyneladende ingen fjender. Det ville også være uklogt at angribe dem. De er i stand til at forsvare sig længe og energisk. Deres sikkerhed overlader de ikke til andre.


Til soldatens kæreste våben, siger seniorsergent Rippstein, hører den såkaldte militærkniv, som i øvrigt er en førende eksportartikel. I Schweiz er der næppe en mand, der ikke har sin sorte eller røde militærkniv med det hvide schweizerkors. Militærkniven eller schweizerkniven hører til den udrustning, som hver eneste rekrut får udleveret første gang, han stiller på sin kaserne.


Det øjeblikkelige Explorerhold har rejst rundt med to efterhånden skrammede schweizerknive i årevis. De har åbnet utallige dåser og flasker, skåret utallige pølser og brød i skiver, renset negle og tænder samt repareret fotografiapparater, bilmotorer, kuffertlåse og elektriske installationer. Vore knive har været i indsats, konstaterer vi, fra Bosnien til Tjetjenien.

Det sidste kan Rippstein og Schlatter ikke helt slå, men vi bliver hurtigt enige om, at schweizerkniven letter livet i felten ganske betydeligt.
Deres knive er til gengæld kraftigere end vore: befalingsmænd og officerer går rundt med lommeknive, som kan være op til tre centimeter tykke og have en halv snes funktioner.


»Denne kniv,« siger Rippstein og vejer sin sorte militærkniv i hånden, »er en del af den schweiziske identitet. Den er et fremragende og enkelt værktøj. Jeg kan ikke forestille mig en schweizer, der ikke har en sådan kniv. Jeg har altid min kniv på mig.«


Man skal vogte sig for kopier. Den ægte schweiziske militærkniv fremstilles på kun to fabrikker - Victorinox udenfor Schwyz i det centrale Schweiz og Wengen i Jura. Den sælges over alt i verden. Den hollandske og den tyske hær er blandt de faste aftagere - og der er sågar afgået en sending til det nigerianske luftvåben.


Og hvordan skelner man så originalen fra efterligningen? Som minimum er den sande kniv udstyret med en proptrækker. Uden den kom vi formentlig aldrig ud af stedet.


Kvinder i Schweiz
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere