Sitemap | Avanceret søgning |

En løve i Luzern

For en dansker - i det foreliggende tilfælde to danskere - hører det til pligterne under en rejse gennem Schweiz at besøge Thorvaldsens løve i Luzern.

Publiceret 11-10-2001

Luzern, Schweiz, torsdag d. 11. oktober

Den er et pragtfuldt og bevægende dyr, som den ligger i sin klippehule, såret og sørgende over Louis XIVs schweizergarde, der blev udslettet under pøblens storm på Tuilerierne i 1792. Thorvaldsen havde så vidt vides aldrig set en løve, da han i 1819 skabte et af sine berømteste værker. Hvad han vidste om løver, vidste han fra billeder og skulpturer. Så meget mere kan man glæde sig over, at hans løve er særdeles vellignende.


Hverken skulpturens kunstneriske værdi eller historiske baggrund - endsige den omstændighed, at Thorvaldsen dukkede op i Luzern på flugt fra sit ofte komplicerede kærlighedsliv i Rom - synes at interessere de horder af asiatiske turister, som i deres busser er blevet kørt ud til monumentet. Her stiller de op med ryggen til løven. Kunstværket skænker de knap nok et blik. Deres visit handler om, at de skal fotograferes foran løven.


En løve i Luzern (1)
På flugt fra et kompliceret kærlighedsliv - Thorvaldsens løve i Luzern.


Mens vi undrer os over den eksotiske skik, rekapitulerer vi gerne de nærmere omstændigheder vedrørende løvens tilblivelse.


Danskeren fik den i kommission i foråret 1819 af en schweizisk embedsmand, der opholdt sig i Rom på vegne af oberst Karl Pfyffer von Altishofen, en af de få overlevende fra massakren i Paris. Den alt andet end revolutionære Thorvaldsen var vel vidende om, at pariserne havde slagtet hen ved 1000 schweiziske gardister, så han påtog sig gerne - for den beskedne sum af 300 scudier - at sætte dem et minde.


At Pfyffer havde overlevet skyldtes, at han var hjemme på orlov i Schweiz, da de blodige begivenheder indtraf. Han stillede sig senere i spidsen for en national pengeindsamling. Thorvaldsen modsatte sig dog Pfyffers forestilling om en heroisk, død løve. Han ville skabe en endnu levende, men sørgende løve. Og den skulle udføres i kolossal størrelse.


Således blev det. Thorvaldsen lavede modellen, der blev hugget i klippevæggen i Luzern af Lucas Ahorn fra Konstanz. Til denne dag er løven et af de kendteste og mest elskede monumenter i Schweiz, hvor mændene i lange tider levede af at drage ud som lejesoldater. En sidste rest af denne tradition eksisterer i skikkelse af den paveligt livvagt i Vatikanet, kendt som Schweizergarden og iført Michelangelos farverige uniform.

Det hører med til historien, at Thorvaldsen aldrig så den færdige løve, som stod eller rettere lå klar i sin grotte i 1821. Derimod så han klippevæggen i 1819, da han på det nærmeste var flygtet fra Rom efter vist nok at have lovet hele to kvinder om ikke ægteskab, så dog sin evige kærlighed.


Denne detalje stemmer os unægteligt til eftertanke på vejen tilbage til ekspeditionsvognen.


Asiaterne er for længst over alle schweiziske bjerge.


Hvis du vil vide mere