Sitemap | Avanceret søgning |

Sydafrika

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Opdateret i 2010

Historie

Før koloniseringen af Sydafrika var området befolket af san-folket, som var jægere og samlere, khoi-folket, som var kvæghyrder og bantu-stammerne, som var agerbrugere. I 1600-tallet begyndte bl.a. hollandske og engelske skibe at bruge den naturlige opankringsplads under Taffelbjerget ved Kap det Gode Håb til proviantering. Og i midten af 1600-tallet etablerede det hollandske Forenede Ostindiske Kompagni (VOC) en fast handelsstation. Handelsstationen tiltrak flere europærer og antallet af hvide indbyggere i Kapkolonien voksede fra 2000 i 1707 til 10.000 i 1780. Englændere besatte Kapkolonien i 1806, og Storbritannien sikrede sig kontrol med hele landet efter Boerkrigen 1899-1902.

I 1910 blev Den Sydafrikanske Union oprettet af Boerne og de engelsktalende, og de vedtog et racediskriminerende system, som senere blev kendt som apartheid. Fra 1970'erne blev apartheid-regimet svækket af den farvede befolknings modstand, international isolation og økonomisk tilbagegang. Apartheid blev formelt afskaffet i starten af 1990'erne, og det sorte befolkningsflertal fik demokratiske rettigheder. I 1994 blev Nelson Mandela landets første demokratisk valgte præsident. 1996 nedsatte regeringen den såkaldte Sandheds- og Forsoningskommission til at læge sårene efter undertrykkelsen. ANC vandt valget igen i 1999, og Thabo Mbeki fortsatte i præsidentembedet i stedet for Nelson Mandela. Han blev i 2009 afløst af Jacob Zuma.

Sydafrika har gennem aktivt diplomati forsøgt at udnytte landets internationale anerkendelse efter apartheidstyres ophør, til at tiltrække udenlandsk bistand, handel og investeringer. Men der er en lang vej at gå endnu. Landet er præget af eftervirkningerne fra apartheid med store sociale forskelle, fattigdom og stigende kriminalitet.


Geografi

Stort centralt højland, der er omkranset af forrevne bakker og smalle sletter ved kysterne. Sydafrika udgør den sydligste del af Afrika og har grænser til Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Swaziland og Zimbabwe. Landets areal er 1.228.376 kvadratkilometer, og den største by er Johannesburg (5,53 mio. indbyggere, 2003). Hovedstadsfunktionerne er delt mellem tre byer: administrativt centrum i Pretoria, parlamentet i Cape Town, højesteret i Bloemfontein.

Areal
1.219.090 km2; heraf, land: 1.214.470 km2 og vand: 4.620 km2

Landegrænser
I alt: 4.862 km. Grænselande: Botswana 1.840 km, Lesotho 909 km, Mozambique 491 km, Namibia 967 km, Swaziland 430 km, Zimbabwe 225 km.

Kystlinje
2.798 km

Klima
Middeltørt. Subtropisk langs østkysten. Solrige dage og kolde nætter.

Højeste og laveste punkt
Laveste punkt: Atlanterhavet 0 m
Højeste punkt: Njesuthi 3.408 m

Råstoffer
Guld, krom, antimon, kul, jernmalm, mangan, nikkel, fosfat, tin, uran, diamanter, platin, kobber, vanadium, salt og naturgas.

Miljø
Udbuddet af vand kan ikke følge med den stigende efterspørgsel, på grund af få floder og søer, og stigende forurening fra landbruget og byerne. Desuden er der problemer med jorderosion, ørkendannelse og luftforurening, der fører til syreregn.   


Befolkningen

Indbyggere i alt
49.052.489 (2009 est.)

Aldersfordeling
0-14 år: 28,9 % (mænd 7.093.328 / kvinder 7.061.579)
15-64 år: 65,8 % (mænd 16.275.424 / kvinder 15.984.181)
65 år og derover: 5,4 % (mænd 1.075.117 / kvinder 1.562.860) (2009 est.)

Befolkningstilvækst
0,281 % årligt

Fødsler
19,93 fødsler pr. 1.000 indbyggere (2009 est.)

Dødsfald
16,99 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (2009 est.)

Spædbarnsdødelighed
44,42 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (2009 est.)

Fertilitetsrate
2,38 fødte børn pr. kvinde (2009 est.)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 48,98 år 
Mænd: 49,81 år
Kvinder: 48,13 år (2009 est.)

Hiv-/aids-smittede
5,7 mio. mennesker (2007 est.)

Antal aids-dødsfald pr. år
350.000 (2007 est.)

Etniske grupper
Sorte afrikanere 79 %, hvide 9,6 %, farvede 8,9 %, Indiske/asiatiske 2,5 %

Religion
Zion Kristne 11.1 %, Pentecostal/Charismatic 8.2 %, Katolikker 7.1 %, Methodister 6.8 %, Dutch Reformed 6.7 %, Anglican 3.8 %, Muslim 1.5 %, andre kristne 36 %, andre 2.3 %, uspecificerede 1.4 %, ingen 15.1 % (2001 folkeoptælling)

Sprog
IsiZulu 23.8 %, IsiXhosa 17.6 %, Afrikaans 13.3 %, Sepedi 9.4 %, English 8.2 %, Setswana 8.2 %, Sesotho 7.9 %, Xitsonga 4.4 %, andre 7.2 % (2001 folkeoptælling)

Uddannelse
86,4 % af befolkningen over 15 år kan læse (2001 folkeoptælling)

 

Regering

Styreform
Republik
Statsoverhoved og regeringsleder: Præsident Jacob Zuma (siden maj 2009)

Hovedstad
Administrativt centrum i Pretoria, parlamentet i Cape Town og højesteret i Bloemfontein.

Valgret
18 år

 

Økonomi

Sydafrika er et mellemindkomstland med et voksende marked og mange naturressourcer. Finanssektoren, det juridiske system, infrastrukturen, energisektoren og børsen er veludviklede. Alligevel har den økonomiske vækst ikke været stærk nok til at sænke den meget høje arbejdsløshed. Trods en disciplineret økonomisk politik er investeringsniveauet, herunder udenlandske investeringer, skuffende lavt. HIV/AIDS-epidemien har store negative socioøkonomiske konsekvenser på arbejdsmarkedet og på de offentlige budgetter. Arven fra apartheid præger også den økonomiske situation: Sydafrika har nogle af de største sociale og økonomiske forskelle i verden, og forbedringerne i levevilkår for det store sorte befolkningsflertal har indtil nu været forholdsvis beskedne.

BNP
Købekraftsparitet - 2814 milliarder (2008 est.)

BNP - effektiv vækst rate
3,1 (2008 est.)

BNP - per indbygger
57.743 (2008 est.)

Inflationsrate
11,3 % (2008 est.)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
50 % (2000 est.)

Arbejdsstyrke
17,79 mio. (2008 est.)

Fordelt på erhverv:
Landbrug: 9 %, industri: 26 %, serviceerhverv: 65 % (2007 est.)

Arbejdsløshedsprocent
22,9 % (2008 est.)

Industri
Minedrift (verdens største produktion af platin, guld, krom), bildele, metalprodukter, tekstiler, jern og stål, kemikalier, gødning, madvarer, reparation af handelsflåder.

Landbrugsprodukter
Majs, hvede, sukkerrør, frugt, grøntsager, oksekød, fjerkræ, fårekød, mejeriprodukter og uld.

Eksport
492,35 mia. kr. (2008 est.)

Eksportvarer
Guld, diamanter, platin, andre metaller og mineraler, maskiner og udstyr til maskiner.

Største samhandelspartnere (eksport)
Japan 11,1 %, USA 11,1 %, Tyskland 8 %, Storbritannien 6,8 %, Kina 6 %, Holland 5,2 % (2008)

Import
517,79 mia. kr. (2008 est.)

Importvarer
Maskiner og tilbehør, kemikalier, råolie, videnskabelige instrumenter, fødevarer.

Største handelspartnere (import)
Tyskland 11,2 %, Kina 11,1 %, USA 7,9 %, Saudi Arabien 6,2 %, Japan 5,5 %, Storbritannien 4 % (2008)

Udlandsgæld
410,54 mia. kr. (2008)

 

Kommunikation

Fastnettelefoner
4,4 millioner (2008)

Mobiltelefoner
45 millioner (2008)

Internetbrugere
4,2 millioner (2008)

 

Transport

Jernbanelinjer
20.872 km (2008)

Motor- og hovedveje, asfalterede
73.506 km (2002)

Uasfalterede veje
288.593 km (2002)

 

Kilder
Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database.

Landeportræt
Tema
Sydafrika efter Mandela
Meget af Danmarks bistand til Sydafrika er ikke særlig synlig. Alligevel hjælper den tusinder og atter tusinder af mennesker. Den går for eksempel til anti-korruptionsprogram, uddannelse og hjælp til voldtægtsofre.