Sitemap | Avanceret søgning |

Pinsekirkens Flight 777

Pinsekirken i Jönköping, også kendt som Sveriges Jerusalem, har konstant 25-30 medlemmer sendt ud i verden for at missionere - og for at bistå i almindelighed.

Af THOMAS HEINE, ANNE VILLEMOES og JAKOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 26-12-1999

Jönköping


HØJLYDT BØN
De fremmødte menighesmedlemmer beder højlydt, nogle med løftede arme, andre med hovedet gemt i hænderne

Vi når lige frem til sidste udkald for Pinsekirkens Flight 777 Jorden rundt. Ud over det store trækors i lokalets bagende og teksten "Jesus" på en ellers anonym, konference-agtig talerstol er der ikke mange tegn på, at vi befinder os i en kirke.

Da så overhead-projektoren bliver skubbet til side, og et

video- og diasshow - med udgangspunkt i cockpittet på et fly - begynder, står det klart, at det i hvert fald ikke er nogen helt almindelig 2. juledags-gudstjeneste. Missions-gudstjenesten.

Småland er religionens hovedsæde i Sverige, og landskabets største by - Jönköping - går i folkemunde under navnet Sveriges Jerusalem. Et virvar af frikirker kæmper her med Svenska Kyrkan om sjælene, og størst blandt kirkerne er Filadelfia-kirken eller Pinsekirken.

Flere medlemmer
På landsplan har Pinsekirken omkring 90.000 medlemmer i Sverige, og af dem er ca. 10.000 fra Jönköping, en by med 100.000 indbyggere. Medlemstallet i Jönköping er efter en svaghedsperiode stigende, og i år er 140 nye menighedsmedlemmer kommet til.

»Det går så fint, så fint. Det er herligt at se så mange unge familier, som begynder at komme,« fortæller et trofast medlem af menigheden, Ingemar Karlsson.

Pinsekirken er først og fremmest kendt for medlemmernes evne til at tale i tunger på for dem selv ukendte sprog (det er Gud, som fører ordet) og for sine voksendåbs-ritualer. Og så for et omfattende bistands- og missionsarbejde rundt om i verden.

En tur Jorden rundt
Alene den pinsekirkeforsamling i Jönköping, som vi besøger, har konstant 25-30 af sine 2300 medlemmer sendt ud i verden, og 2. juledags-gudstjenesten er helliget dem og deres arbejde. Derfor video- og dias-rejsen - kaldet Pinsekirkens Flight 777 Jorden rundt.

Hvad JP-Explorer har været snart 500 dage om, ordner Pinsekirken på 80 skarpe minutter. Med mellemlandinger i Østrig, i Bosnien, i Sudan, i Etiopien, i Tanzania, i Burundi, i Sydamerika og i Sibirien. Nu og da afbrudt af en hastig bøn, hvor en pastor eller en missionær taler fra prædikestolen, mens knap 300 fremmødte menighedsmedlemmer sidder og beder højlydt for sig selv, nogle med løftede arme, andre med hovedet gemt i hænderne.

En missionær fortæller - selv meget berørt af sin beretning - hvordan det i Kenya er lykkedes at jage mørkets magter på flugt, en anden beretter om et lovende marked for frelste sjæle i afsides egne af Rusland, hvor ikke mange basjkirer eller udmurter eller mordviner tidligere har hørt tale om Jesus.

»Vi skal dele, dele, dele, du og jeg. Dele med hinanden af vor overflod,« synges der.

Stewardesser kommer forbi med fyldte chokolader, og andre kommer og opkræver billetprisen - som det er op til hver enkelt selv at bestemme - i kollektposer.

Selvfinansierende
»Vi er helt selvfinansierende,« forklarer pinsepastor Nils-Erik Claesson, som anslår, at det lykkes forsamlingen at samle syv-otte millioner kroner ind om året, hvoraf ca. en trediedel går til missionsarbejdet. Indsamlingen svarer til ca. 3500 kroner for hver af forsamlingens 2300 medlemmer.

»Det har man råd til, når man ikke ryger eller drikker,« smiler pastor Claesson, som dog forsikrer, at man ikke blander sig i medlemmernes privatliv.

På trods af det stærke religiøse engagement, der er tradition for blandt Pinsekirkens medlemmer er der i kirken hverken løftede pegefingre eller formanende tale. Sangene, der synges, er rytmiske og akkompagneres af flygel og elektrisk guitar, og et par piger med bløde popstemmer synger for.

En håndfuld af de mest aktive gudstjeneste-deltagere denne dag er fra Nordsverige og til behandling i Jönköping for stofmisbrug. Det er en gruppe, som Pinsekirken har tradition for at gribe fat i.

»Pinsekirkens udgangspunkt er engagementet for det lille menneske,« siger Claesson.

Nødhjælpsarbejde
Missionsarbejdet i udlandet kombineres med bistands- og nødhjælpsarbejde, hvortil Pinsekirken får støtte fra den svenske stat. Boligbyggeri i Bosnien. HIV-bekæmpelse i Afrika. Hjælp til hjemløse børn i Sydamerika etc.

»Jeg ser ingen konflikt mellem missions- og bistandsarbejde. Når vi f.eks. arbejder blandt muslimer i Bosnien, kommer bistandsarbejdet i første række, mens vi parallelt støtter lokale, kristne organisationer i deres missionsarbejde,« konstaterer Nils-Erik Claesson.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten