Sitemap | Avanceret søgning |

Iskold fornøjelse

Folk kommer langvejs fra og betaler i dyre domme for en tænderklaprende hotel-oplevelse i Nordsverige.

Af THOMAS HEINE, MADS STENSTRUP og JACOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 25-12-1999

Jukkasjärvi


Iskold fornøjelse (1)
Det kræver hvet år 3000 tons is at bygge hotellet i Jukkasjärvi

Hvorfor?

Vi når at stille os selv og hinanden spørgsmålet mange gange i løbet af den lange og mørke aften i Jukkasjärvi i Nordsverige.

Hvorfor, når vi nu - billigere - kunne have fået én af de lune og hyggelige fjeldhytter lige ved siden af, skal vi bo på et værelse, hvor temperaturen er minus fem-seks grader, og der er én hård seng til deling mellem os alle tre?

Noget bedre svar end bjergbestigerens ved foden af Mount Everest kan vi ikke finde på: Fordi det er der.

Ishotellet i Jukkasjärvi.


Iskold fornøjelse (2)
Udefra ser hotellet ikke ud af meget

Et enestående hotel her nord for polarcirklen, som har forvandlet Jukkasjärvi, engang samernes førende handelssted, fra et hensygnende samfund til Sveriges måske mest eksotiske turistmål. Som tiltrækker folk fra hele verden, og som i højsæsonen, det vil sige de kommende måneder, beskæftiger over 100 personer på fuldtid.

Det kom til ved et ulykkestilfælde for ti år siden. En busladning med turister mente at have bestilt plads i hytterne, men de var allerede optaget. Ved siden af var imidlertid bygget en igloo til brug for en kunstudstilling, så måske ville turisterne overnatte dér? Afsted til nabobyen Kiruna efter madrasser og soveposer, i gang med at tømre brikse sammen, og succesen var en realitet.


Iskold fornøjelse (3)
Også receptionsdisken er lavet af is

Hvert år i oktober/november/december begynder det møjsommelige byggeri, der kræver 3000 tons is fra den forbipasserende, krystalklare Torne elv, og endnu flere tons sne. Hvert år i maj/juni er den sidste isblok smeltet væk eller lagt på køl i en lagerhal.

I år er man på grund af det varme vejr kommet sent i gang, og hotellet er fortsat ikke helt færdigt, men snart vil her være plads til 130 overnattende gæster ad gangen. Og selv om de færreste bliver mere end én nat, er belægningen høj.

Klokken 17 er der indcheckning, og Fredric fra Skåne, iført malerisk pelshue, viser, hvor vi skal finde soveposerne.

»Sørg for at tage så meget tøj af som muligt,« siger han, »så virker de bedst.«

Udefra ser hotellet, endnu i hvert fald, ikke ud af noget særligt, men indendøre - jo, seks frostgrader føles som indendøre, når der er minus 18 uden for - er det en åbenbaring.


Iskold fornøjelse (1)
Det kræver hvet år 3000 tons is at bygge hotellet i Jukkasjärvi

Så godt som alt er lavet af sne og is. Receptionsdisken med tilhørende nips. Søjlerne, som bærer. En fabelagtig, krystallignende lysekrone i loftet (en japaner har forsøgt at købe den, fortæller Fredric). Stolene. Alteret og døbefonten i det lille kapel, hvor man snart tager hul på midnatsgudstjenester, og hvor børnene, som bliver døbt, helst skal have "is" i navnet; Isabella, Isak, Christina, Doris, Elvis...

Tilmed glassene i baren, som ud på aftenen skal fyldes med forskellige drinks bygget op om et vist svensk vodkamærke, er lavet af is fra Torne-elven og intet andet.

Dum eller doven
Vi er ikke så mange gæster, men desto mere brogede. To hollandske studerende. Et australsk par. Far og søn fra Sydafrika. En flok japanere i identiske, farvestrålende skidragter. Et par amerikanere. Et ægtepar fra Gävle, som fejrer 30 års bryllupsdag.


Iskold fornøjelse (5)
30 års bryllupsdagen blev fejret på ishotellet

»Hvorfor er der køleskab i baren?« vil en af hollænderne vide.

»For at holde stereoanlægget varmt,« lyder svaret prompte.

Australske Chris er allerede begyndt at fryse om tæerne og spørger let bekymret til nattens forløb.

»Ikke for at være uhøflig, men det er kun dumme eller dovne, der fryser her,« siger Fredric.

»Kom du til Melbourne i højsommeren, så skal vi se,« replicerer Chris tørt.

Nogen restaurant er der imidlertid ikke på ishotellet, så vi fortrækker til kroen på den anden side af gaden, som uden tvivl har en fortid som et ydmygt husmandssted. Det er den på sin vis stadig, men maden - röding-fisk, rensdyr, rype og andre fjeldretter - har fået et pift i fransk-inspireret retning og priserne ligeså. Hvad mener De f.eks. om en dessert med én kugle vanilieis og lidt multebær til omregnet 135 danske kroner?

Flere end os bliver hængende i den varme restaurant nogle timer, men til sidst må vi tilbage til ishotellet og gøre klar til natten. Vi har trods alt lagt 700 danske kroner per person for fornøjelsen.

Først dog en drink eller to i isbaren. De kaldes officielt "Nordlys", "Midnatssol" og den slags, men snart nøjes vi med "den grønne", "den røde" og "den blå". Explorers forsøg på at indføre begrebet "isky" falder på gold jord.

»Nordlys«, råber en forpustet Piet fra Holland, og baren tømmes på rekordtid. Alle spejder op mod polarhimlen, som er stjerneklar og flot, men det magiske, grønlige nordlys? Da en kvinde lidt senere prøver at lokke med en rødklædt herre og et par rensdyr, ved vi bedre end at forlade baren.

Alt for hurtigt bliver det sengetid, og vi henter soveposerne og lægger os i det lille, halvmørke rum på en bred briks beklædt med rensdyrskind. Og - da vi først har fået tøjet bakset af og soveposerne lukket med et lille hul til ansigtet - falder i dyb søvn.

Ingen af os fryser det mindste, da vi næste morgen klokken 7,30 bliver vækket med varm tranebær-saft og tilbud om en tur i sauna. Kuldskære Ehrbahn påstår tilmed, at han, efter et par uger på forskellige undermålige eks-sovjetiske hoteller, har haft sin hidtil varmeste nat på turen.

Hvis vi havde råd, ville vi sikkert gøre det igen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Iskold fornøjelse (4)
Den imponerende krystallignende lysekrone i loftet er også lavet af is
Foto:

Hvis du vil vide mere