Sitemap | Avanceret søgning |

Hvalrosserne

Russiske "hvalrosser" trodser de tocifrede kuldegrader og vinterbader for helbredets skyld.

Af THOMAS HEINE, MADS STENSTRUP og JACOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 22-12-1999

MURMANSK


Hvalrosserne (1)
50 meter fra den mest befærdede gennemfartsvej i Murmansk hopper vinterbaderne i den lille sø.

Den britiske premierminister Winston Churchill kaldte Rusland for et spørgsmålstegn inde i et mysterium svøbt ind i en gåde.

I disse sene formiddagstimer i Murmansk begynder vi at forstå, hvad han mente. Det er ikke blot det, at den ene russer efter den anden, mænd og kvinder, pensionister og småbørn, kommer forbi for at bade i den lille sø, selv om temperaturen er minus 14 grader i luften og plus halvanden i vandet. Det er også måden, det hele foregår på. Hvis f.eks. Deres tre udsendte Exploratører - Gud forbyde - pludselig skulle få smag for at vinterbade på disse kanter og i disse kuldegrader, ville vi foretrække en afsides skovsø, langt ude i den fri natur.

Dertil en skoldhed sauna, et par gode venner at udveksle løgnehistorier med og måske lidt pølser, en pose øl og en flaske brændevin.

Ikke her. Søen ligger 50 meter fra den mest befærdede gennemfartsvej i Murmansk. Folk kommer enkeltvis til søen, de fleste løbende i træningsdragter, og hilser knap på hinanden.

Så klæder de sig af i en lille, spartansk træhytte, som ikke er mere opvarmet, end at hver udånding tydeligt aftegner sig i luften. Tager badetøj på, går ud og skraber isen væk fra overfladen med en hulske og dypper sig i et lille hul i isen. Løber måske en lille tur op til vejen og tilbage, gør lidt gymnastik, tager tøj på og går hjem igen.

Spørgsmålet, som vi på forhånd havde udset til det vigtigste, forekommer nu endnu mere påtrængende: Hvorfor?


SUNDT
Det er godt for helbredet, er den forklaring som går igen på spørgtsmålet om, hvorfor man skal vinterbade

»Det er skønt, og så det er godt for helbredet,« forklarer Nikolaj Saveljev, 50 år og ansat på elværket i byen. Han bader så godt som hver dag, og inden han går i, ruller han sig i sneen uden for hytten. Dagens temperatur er, forsikrer han, ikke noget at tale om, og hans tilfredse udtryk i ansigtet og kroppen uden antydning af gåsehud tyder på, at det ikke drejer sig om tomt pral.

Han viser os en slags logbog i hytten, hvor de lokale "hvalrosser" - morsji - holder styr på, hvem der har badet, og hvad temperaturen var. Ud for den 27. januar i år står der -39, og Nikolaj Saveljev er eneste navn på listen.

»Det var en prøvelse,« medgiver han, »men mest fordi der var så koldt inde i hytten.«

Influenzaen væk
Det med helbredet er et gennemgående tema i vore samtaler med hvalrosserne. Igor Bolosovitj, 48-årig ingeniør, fortæller, at han tidligere ofte led af influenza, men at det holdt op, da han for tre år siden begyndte at vinterbade.

Sinaida Nikisjenko, 77 år og tidligere mangedobbelt mester i disciplinen vintersvømning, har af sin læge fået det råd at tage det gelinde med vinterbadningen.

»Men et par gange om ugen må jeg ud og bade. Det kan umuligt skade,« mener den energiske kvinde, der - som den eneste denne dag - bader nøgen og derfor beordrer fotograf Ehrbahn til pænt at vende sig om og ikke tage billeder.

»Kun lidt koldt«
Valentin Glinskij har taget sine to sønner, Valentin på syv år og Ivan på fem, med. Også de klarer isbadet fint (»Kun lidt koldt«, forsikrer Valentin), om end de nok bliver for længe i og derfor begynder at klapre af kulde og græde lidt inde i hytten bagefter.

Exploratør Stenstrup, som trofaste JP-læsere vil huske fra et nyligt bad i Limfjorden, mener ikke at kunne se små børn bade i isvandet uden at vise de danske farver. Han tøver lidt ved kanten til hullet, men hopper så i. Sekunder efter er han oppe igen, og det lykkes ham ikke helt at indtage den kropsvinkel og det let fraværende udtryk i øjnene, som fotograf Ehrbahn gerne havde set, men alligevel: Vi andre må bøje vore hoveder i puddersneen.

Der går ikke mange minutters nulren-de-blåfrosne-tæer, før Stenstrup begynder at fortælle om det næsten religiøst rigtige i oplevelsen. Måske er det noget med Stenstrup.

Eller måske er de ikke så gådefulde endda, de russere.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere