Sitemap | Avanceret søgning |

Estland mangler russere

Tallinns nye borgmester, Juri Möis, har radikale ideer om den estiske hovedstads fremtid 1990ernes økonomiske succeshistorie nummer ét, Estland, står snart foran et hidtil overset økonomisk problem: Mangel på mennesker.

Af THOMAS HEINE, MADS STENSTRUP, JAKOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 09-12-1999

Tallinn


Estland mangler russere (1)

Inden længe, vurderer den nye, dynamiske borgmester i hovedstaden Tallinn, Juri Möis, vil det blive nødvendigt at importere arbejdskraft, sådan som Danmark, Tyskland, USA, Singapore og talrige andre lande rundt om i verden har gjort, når økonomien tog et tigerspring fremad.

Men i første omgang gælder det om at sikre, at de 1,4 mio. indbyggere i Estland, som arealmæssigt er på størrelse med Danmark, ikke bliver endnu færre.

»Det er på tide, at vi begynder at se på den russiske minoritet som normale borgere, ikke som et problem skabt af den sovjetiske besættelse. Det er måske historisk korrekt, men ikke videre praktisk tænkning, når vi står foran mangel på arbejdskraft. Vi må sige til russerne: I er velkomne,« siger Juri Möis.

Udtalelsen er bemærkelsesværdig i et Estland, som indtil for nylig har gjort sit bedste for at formørke hverdagen for den tredjedel af befolkningen, der har russisk som modersmål. Ikke mindst fordi Juri Möis repræsenterer Fædrelandspartiet - kendt som et af de mest nationalistiske partier i Estland.


BEMÆRKELSESVÆRDIG
Selv om Juri Möis repræsenterer et af Estlands mest nationalistiske partier, ønsker han russerne velkomne

Möis' meninger er da heller ikke ukontroversielle i partiet, men der er sket et markant sving i den estiske debat, bl.a. takket være den nye borgmester i Tallinn. Både estere og russere fortæller, at selv om der stadig er problemer, så har forholdet mellem de to nationaliteter ikke været bedre siden Anden Verdenskrig, da Estland blev invaderet af Sovjetunionen.

Stadigt færre estere ser russerne i Estland som en femtekolonne for Moskva. Stadigt færre russere har noget ønske om, at det nordøstlige Estland - som er helt domineret af etniske russere - skulle høre til Rusland snarere end Estland.

»En stor del af forklaringen er den store kontrast mellem to sider af floden Narva, der skiller Estland og Rusland. Vor økonomiske succes gør integrationen til en realitet,« mener Juri Möis.

Bankmand
Möis var indtil årsskiftet chef for Hansapank - Estlands og Baltikums største bank - som da blev opkøbt af svenske FöreningsSparbanken. Möis, i dag 43 år, var med til at grundlægge banken i 1991 og blev en af de førende repræsentanter for det nye, unge, succesrige Estland.¨

Da Möis for et år siden meldte sig ind i Fædrelandspartiet, havde han aldrig tidligere beskæftiget sig med politik. Fem måneder senere var han indenrigsminister, og efter kommunalvalget i sidste måned blev han borgmester i Tallinn.

Det er en uhyre indflydelsesrig position i og med, at hovedstaden tegner sig for omkring 70 pct. af Estlands bruttonationalprodukt, BNP. Så dominerende er Tallinn, at det har vakt bekymring andre steder i landet, hvor man beklager sig over, at de udenlandske investeringer altovervejende havner i hovedstaden.

Juri Möis afviser, at det skulle være noget problem. Estlands fremtid er ikke, mener han, at stække hovedstaden, men at afvikle provinsen.

»Hvad skal Estland med regional udvikling? Estland er én region. Havde et stykke land af denne størrelse ligget i det centrale Tyskland, ville ingen have tøvet med at kalde det en region. Vores befolkning svarer til en enkelt gade i Bombay,« påpeger han.

»Vi skal have flere mennesker til Tallinn. Her er der stort behov for dem, og her er levestandarden højere og livet så meget lettere end i provinsen,« siger han.

Borgmesteren sætter tilmed spørgsmålstegn ved, hvorvidt Estland behøver en egen landbrugssektor. Nationaløkonomisk kunne det være en fordel at importere kraftigt subsidierede landbrugsvarer fra f.eks. Finland og i stedet udnytte de menneskelige ressourcer til at udvikle, hvad Möis ser som Estlands fremtid: Turisme, service, IT, handel.

»Her er masser af muligheder, også for folk uden synderlig uddannelse. Masser af serviceydelser er ganske enkelt ikke til at opdrive. Jeg har for eksempel forsøgt at finde nogen til at tage sig af min have. Det er umuligt,« fortæller Juri Möis.

»Gennemsnits-indkomsten i Estland er stadig fem-seks gange mindre end i EU. Vi har brug for at accelerere økonomien, og det gøres lettest i Tallinn,« mener han.

Korruption
Môis' vigtigste opgave som borgmester, siger han, bliver at gøre det enklere, både for lokale og udenlandske investorer, at erhverve jord og fast ejendom i hovedstaden. På papiret har Estland den måske mest åbne og liberale økonomi i verden, men i praksis går meget tabt i bureaukratiet.

»Det er vanskeligt at undgå korruption i den kommunale administration, særligt når folk er så dårligt betalt, som de er her. Vores største udfordring er at gøre Tallinn til en ærlig by,« konstaterer han.

Og at udenlandske interesser helt skulle sætte sig på det estiske erhvervsliv, sådan som det i høj grad allerede er tilfældet, er ikke noget problem, forsikrer Möis.

»Jeg har selv pensionsopsparing i Jyske Bank og ejer dermed danske virksomheder. Det er blot en del af globaliseringen,« mener Tallinns borgmester.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten