Sitemap | Avanceret søgning |

Dannebrog faldt - igen

Valdemar Sejrs invasion for snart 800 år siden har bidraget til, at Estland i dag er et selvstændigt land, vurderer estisk historiker.

Af THOMAS HEINE, MADS STENSTRUP og JAKOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 08-12-1999

Tallinn


HIMMELFALDEN
Explorer-holdet stod bag, da Dannebrog igen dalede ned fra himlen i Tallinn, denne gang i armene på den estiske historiker Jüri Kuuskemaa

Som ved et mirakel (og en smule hjælp fra JP Explorer) er Dannebrog igen faldet ned fra himlen og landet i Tallinn, hovedstaden i Estland. Denne gang havnede vort flag - venligt udlånt af den danske ambassade i byen - ikke i armene på Valdemar Sejr, men på en estisk historiker ved navn Jüri Kuuskemaa.

Det var han helt indforstået med. Kuuskemaa, som i 35 år har haft sin gang på det Estiske Kunstmuseum i Tallinn, er en historiker af den type, som gerne tilrettelægger sine foredrag efter sit publikum, så vi håber selvfølgelig, at Explorer vil få en plads i de fremtidige krøniker om Dannebrogs historie. Jüri Kuuskemaa kan tilmed gengive en tysk-baltisk legende, som siger, at ikke alene navnet Tallinn (Taani Linna = Danskens By eller Danskens Borg), men også Reval, det tyske navn på byen, har danske aner:

Vagterne i Valdemar Sejrs lejr blev midt om natten overrasket af ræve og begyndte at jage dem. Rævene så ingen anden udvej end at springe ned fra klippen, og dette Ræve-Fald blev til Refal eller Reval.

Tak til Valdemar Sejr
I den mere seriøse afdeling mener Kuuskemaa, at Estland rent faktisk skylder en tak til Valdemar Sejr og hans mænd.

»Hvis ikke danskerne og tyskerne havde okkuperet os, så var vi nok blevet okkuperet af slaviske folk. Så havde Estland i dag været fuldt af ortodokse kirker med løgkupler på toppen, og det estiske folk ville ikke have eksisteret. Vi ville være smeltet sammen med russerne,« siger han.

Vi står sammen med den estiske historiker præcis det sted i Tallinn, hvor Dannebrog skal være faldet, med Den Danske Konges Have i baggrunden. Stedet er markeret med et lille monument, en afslutningsopgave fra Kunstinstituttet i 1969, og en granitsten med årstallene 1219 og 1994, året da den blev rejst af det dansk-estiske selskab.

Godt nok finder Kuuskemaa og andre historikere det mere sandsynligt, at flaget faldt 300 meter længere østpå - en del tvivler tilmed på historien som sådan - men lad nu det ligge. Legender skal man ikke sådan rokke ved. Det nuværende sted er helt fint - beliggende lige ved den fornemme bymur, på vej op mod borghøjen, Toompea, som nu stoltserer med det selvstændige Estlands laksefarvede parlamentsbygning.

»Vi ved ikke, hvordan det gik til, men det ser ud til, at folk her i slutningen af det 20. århundrede synes bedst om den version, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen,« siger Kuuskemaa.


Dannebrog faldt - igen (2)

Så standhaftig er legenden, at den danske År 2000-fond, som sit eneste projekt i udlandet, har sat en million kroner af til at renovere flagpladsen og Den Kongelige Danske Have bagved. Forhandlinger er i disse dage i gang med bystyret i Tallinn, som skal stå for den anden halvdel af finansieringen, og målet er at være klar til Valdemarsdag, 15. juni, næste år.

Selv om Dannebrogs fald fra himlen markerer et forsmædeligt nederlag for esterne, har de ikke noget at indvende. »Selvfølgelig finder vi estere det beklageligt, at vi blev tævet dengang. Men samtidig glæder vi os over, at et folk fejrer en begivenhed, der udspillede sig i Estland. Vore forfædre har også tabt til svenskere og russere, men det føles ikke så ærefuldt som at have tabt til danskerne, der på det tidspunkt blev et imperium omkring Østersøen,« hævder Jüri Kuuskemaa.

»Der er gået næsten 800 år - så længe kan man ikke hade nogen,« konstaterer han.

Kulturværdier
Betyder det så også, at den sovjetiske besættelse vil være tilgivet om 800 år? Jüri Kuuskemaa vælger at svare indirekte:

»Enhver fremmed magt har givet os noget godt og noget dårligt, haft indflydelse på vor arkitektur, vor kunst, vor kultur. Der blev bygget noget, og hvis du kigger dig omkring, kan du se, at det mest interessante ved Tallinn er eksempler på forskellige kulturer - dansk, svensk, russisk, tysk, tilmed italiensk og fransk,« påpeger han. »Det er et faktum, at vi har den internationale arv, og den må vi forstå at værdsætte. Forskellige nationaliteter har sat deres præg på byen, og på den baggrund har UNESCO udset Tallinn til kulturmindesmærke. Derfor udvikler vi infrastrukturen i byen på en måde, der gør det muligt at tiltrække kulturturisme,« siger Kuuskemaa. Selv Stalin-tidens arkitektur har, mener historikeren, sin berettigelse i Tallinn.

»I Stalin-epoken blev der rejst en del komiske bygninger med mærkelige ornamenter og sovjetiske emblemer og stjerner. Men de er udmærket bygget, og de har ofte sit udspring i den russiske imperiestil. Jeg kalder det vampyr-stilen. Men de er sjove, gode eksempler på den tid, og de bør ikke ødelægges,« vurderer han.

Mange stilarter
Ingen, som besøger Tallinns gamle bydel, kan undgå at fascineres af de snirklede brostensgader - hvoraf de yngste er fra det 13. og 14. århundrede - bymuren, de mange kirker, tårnene og de gamle bygninger i alle mulige stilarter. Tallinn har, forklarer Kuuskemaa, haft heldet med sig.

Mens over halvdelen af Tallinn som helhed blev ødelagt af sovjetiske bomber i 1944, blev kun 11 pct. af bygningerne i den gamle by ramt. I Første Verdenskrig slap man med en enkelt tysk bombe. Man helt tilbage til 1577 for at støde på en større militær ødelæggelse af byen. Og så har Tallinn op gennem historien nydt godt af ikke at være nogen rig by.

»Der har sjældent været penge til at rive ned og bygge nyt. Derfor har vi i dag en rigdom, som ikke kan måles i penge,« konstaterer Jüri Kuuskemaa.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten