Sitemap | Avanceret søgning |

Deltaets fantastiske maler

Explorer-holdet møder Eugeniu Barau, en af den kunstbegavede rumænske scenes hemmeligheder, som det nu forsvundne kommunistiske tyranni beskyldte for at opmuntre til religiøsitet, mysticisme og antisociale tendenser.

Af PER NYHOLM og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 18-11-1999

Tulcea


Eugeniu Barau
Han gennemhegler kommunismen og hylder troen: Eugeniu Barau i sit atelier i Tulcea.
Foto: CARSTEN INGEMANN

På en sølle restaurant i Tulcea ved Donaus nedre løb gløder væggene med de mest utrolige malerier - voldsomme skildringer af bondeliv og religiøse optog, havfruer ridende på nakken af kuede mænd, grinende djævle, frække aber, horebukke og nøgne kvinder optaget af deres orgier.

En grotesk og fantastisk verden lever i Eugeniu Baraus billeder, som er en af den kunstbegavede rumænske scenes hemmeligheder.

46 år gammel kan han blive en sensation efter at have været belagt med arbejdsforbud af det nu forsvundne kommunistiske tyranni, der beskyldte ham at opmuntre religiøsitet, mysticisme og antisociale optræden.

Han er designer af uddannelse, men blev som ung mand grebet af maleriet og udviklede hurtigt en stil, han kalder for "fantastisk surrealisme", og som i sig bærer elementer af Dali, Chagall, Brueghel og Hieronimus Bosch, men som selvsagt er ren Barau.

Ikoners karakter
Hans vigtigste inspirationskilder, siger han, er religionen og den store flod, der passerer Tulcea et par hundrede meter fra hans lille, iskolde atelier.

Rummet er fyldt med malerier, som ofte antager ikonens karakter, således et kæmpelærred, der viser pave Johannes Paul hos den rumænske ortodokse kirkes overhoved, Teoctist. De to kirkefyrster flankeres af deres prælater, der som smiskende jubelkor kliner sig til deres foresatte.

Portrætternes fotografiske nøjagtighed fremhæver Baraus distance til troens funktionærer modsat hans nærhed til troens væsen. Over dem svæver den kristne verdens helgener, martyrer og myter, inklusive den korsfæstede Skt. Andreas, der af Barau ses som symbolet på det af tyrannen Nicolae Ceausescu martrede fædreland, og Skt. Mikael med det lutrende flammesværd.

Et andet billede, malet som trefløjet rejsealter, viser kommunisternes profanering af de hellige huse: et orgie er i gang i et kloster. Ceausescu med bind for øjnene og hans rædselsfulde hustru Elena - de blev begge likvideret under folkeopstanden i december 1989 - løfter sig over den gemene hob, der langs et bord kaster sig ud i alle tænkelige udskejelser. For bordenden koger de retfærdige i et kar over en et bål, mens Jesus nærmer sig, næsten usynlig, gennem en lang, mørk korridor.

Der er en middelalderlig rædsel, men en ny tids teknik, over dette og andre billeder, hvormed Barau gennemhegler den ugudelige kommunisme og hylder troen.

»Gud er alt,« siger han. »Gud giver os alt, Gud skylder vi alt.«

Moderen og børnene
Ser man bort fra hans mere idylliske billeder - naturalistiske og til dels naivistiske fremstillinger af fiskernes simple liv på Donau og en scene fra barndomshjemmet med hans gamle moder og hendes børnebørn - er hans sekulære univers befolket med soldater og krøblinge, fyrster og fabeldyr, spytslikkere og klakører, dæmoner, gøglere, musikanter og drukkenbolte.

Borge, bjerge, skove og vandløb, som bærer motiverne, viser ikke blot hen til Donau, en anden vigtig inspirationskilde, men til hans barndom på landet i Dobrudja, hans akademiske studier i Timisoara og hans rejser i Transsylvanien.

Det groteske når et højdepunkt i Baraus skildring af åndløse ædegilder og drikkelag med deres gallerier af lystne mænd og obskøne kvinder, som byder sig til, mens en djævel, gemt bag døren, lader sit vand ind i festsalen.

Man skal være meget bornert - for ikke at sige blind - for at kunne hævde, at dette er programmatisk kunst, vendt imod kommunisterne. Det er poetiske, ja, metafysiske udlandinger, frembragt af dyb tro og et kogende temperament.

Fantasiernes mand
Mysticismen træder frem igen og igen med mindre tegninger og malerier af havfruen Stima, en satanisk skabning, som lokker mændene i fordærv. De kan ikke helt hamle op med Baraus store tableauer. Også naturskildringerne - bortset fra den altid disede Donau og de vældige vinterlandskaber, der ligger bag hans figurer - har det, ligesom hans eksteriører fra havnen i Tulcea, med at falde hen.

Barau er fantasiernes mand, og jo mere han giver sig i deres vold, des bedre han.

Eugeniu Barau udstillede i 1978 i Aalborg, Tulceas venskabsby. Et eller flere af hans malerier menes at være i privat eje i Danmark.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten