Sitemap | Avanceret søgning |

Kvinderne vælger tørklædet fra

Nye tider er på vej for kvinderne i Egypten. Tider, hvor de ikke længere vil blive presset til at bære tørklæde, men hvor det i højere grad bliver et personligt og ægte valg for den enkelte.

Af LASSE ELLEGAARD, LINDA BANG JESSEN og TERJE VISNES (foto)
Publiceret 27-10-1999

CAIRO


INTET BUDSKAB
Zeinab Adam bærer tørklæde, men hendes hovebeklædning signalerer ikke fundamentalistiske holdninger

Det er Nehad Abul Qumsan overbevist om. Hun er advokat og leder af Det Egyptiske Center for Kvinders Rettigheder i Cairo.

»Den politiske atmosfære i 70´erne og 80´erne med politisk islamisk fundamentalisme fik flere og flere til at tage tørklæde på. De følte sig pressede af deres mænd, brødre, lærere eller tilfældige på gaden, der mente, de burde dække sig til. Men det vender nu. Vi er i en ny æra. Det er vi virkelig. Der er stadig nogle, der tror på de politiske islamiske grupper, men de fleste er ligeglade nu, så mange kvinder tager deres tørklæder af,« siger Nehad Abul Qumsan.

Hun sidder i lille og spinkel figur bag et kæmpe skrivebord med ansvar for en græsrodsorganisation, der kæmper imod enhver undertrykkelse af kvinder. Meget af energien går med retshjælp til kvinder, der vil skilles. Oplysning om kvindelig omskærelse, som organisationen "selvfølgelig" er modstander af, og med at starte forskellige projektgrupper for kvinder.

Skilsmisse tilladt
»Familieret er meget barsk i Egypten, og den diskriminerer i høj grad kvinderne. Der er for eksempel en meget lang skilsmisseproces. Folk tror, det er relateret til Islam. Det er det ikke. Den kristne tro er imod skilsmisse, men Islam tillader skilsmisse: Kvinden afleverer de gaver tilbage, hun har modtaget af manden, og så er hun fri. Det siger Koranen.«

Kamp for tørklædet
Nehad Abul Qumsan er troende muslim og bærer selv tørklæde, det såkaldte Hijab. For hende har det intet med undertrykkelse at gøre, og hun vil aldrig, aldrig tage det af, understreger hun med overbevisning i stemmen. Hun har kæmpet for at få lov til at bære tørklædet for 13 år siden, da hun var 16 år og stadig boede hjemme hos sine forældre.

»Der udspillede sig en krig i mit hus. Mine forældre var rettroende muslimer, de bad til Gud og læste i Koranen, men de nægtede mig at bære tørklæde. "Du er ung, du behøver ikke dække dig til," sagde de. Jeg insisterede: "Det er mit personlige valg. En meget personlig ting mellem Gud og mig," svarede jeg. Jeg mener, tørklædet giver mig en god forbindelse til Gud. Jeg lyver heller ikke og snyder aldrig nogen. Det er alt sammen med til at fuldende mit forhold til Gud.«

Nehad Abul Qumsan mener, at tørklædet er relateret til Islam, men hvordan, tørklædet bliver brugt, er kulturelt bestemt.

»Islam siger, at kvinderne skal være tildækket. I hvor høj grad afhænger af kvinderne selv. Nogle siger: "Nej, jeg vil ikke være tildækket." Det er deres eget valg. Derfor fornægter vores organisation den politiske Islam, der vil udbrede tørklædet til alle kvinder,« siger Nehad Abul Qumsan. Hun kæmpede i sin tid lige så ihærdigt for en yngre søster, der blev presset af en lærer. Læreren ville kun undervise søsteren, hvis hun bar tørklæde.

»Jeg støttede hende i, at hun kun skulle bære det, hvis hun selv havde lyst. Og hun bærer heller ikke tørklæde i dag,« fortæller Nehad Abul Qumsan.

Flere tager det af
Også Patrick Haenni er overbevist om, at vi nu vil se stadig flere kvinder tage tørklæderne af. Han er en sweizisk forsker ved at afslutte sin ph.d. i Cairo om Islams vej mod demokrati. Og iøvrigt forlovet med en muslimsk egyptisk kvinde.


TØRKLÆDE MODE
Tørklædet er i stigende grad et modefænomen


»Fra slutningen af 70´erne og gennem 80´erne var tørklæderne et signal. De sagde nej til Vesten og ja til Islam og de traditionelle værdier. Men de senere år er tørklædet mere og mere blevet et modefænomen. Og i dag ser du kvinder med mærker som Cartier på tørklæderne, de drikker øl og bruger masser af make up. De er fuldstændig globaliseret. For de mange indvandrere i Europa er tørklædet stadig forbundet med den islamiske identitet. Det er den ikke længere her. Folk er stadig meget religiøse, men de tror ikke længere, at et islamisk kald kan give dem et alternativ til Vesten - altså adgang til fremgang og modernitet,« siger Patrick Haenni.

En sammensværgelse
Han har fulgt mediernes dækning af Islam i Cairo, hvor han også ser tegn på, at de mere fundamentalistiske kvinder ændrer holdning til tørklæderne. I 1997 bragte avisen Al-Destour en artikel om kvindelige militante islamister, der sagde, at tørklædet er en sammensværgelse fra den internationale zionisme, der kontrollerer store skrædderhuse og derfor ønsker at gøre tørklædet til en mode.

Pres visse steder
Andre interessante overskrifter de seneste år har været: »Ludere med tørklæder«, »Islamisk tøj importeres fra London«, »Jeans og strækbukser - sidste mode for kvinden med tørklæder«.

Men selv om der er nye tider på vej, er de langt fra nået ud til den brede befolkning endnu. Og som muslimsk kvinde møder man stadig et pres fra omverdenen om at dække sig til og følge traditionerne.

Mandy Fahny er en veluddannet muslimsk kvinde på 36 år. Hun klarer sig selv økonomisk som freelance oversætter fra engelsk til arabisk. Hun er ugift, og bor stadig hjemme hos sine forældre. Til tider også hos et par mandlige venner i et bofællesskab. Hun vil gerne bo for sig selv, men i så fald kan hun kun bo i et af de få mere vestligt orienterede områder i Cairo. Og der er det svært at finde lejligheder. I andre områder vil hun blive generet af naboer, fordi det ikke er velset, at unge kvinder bor alene.

For nylig blev hun kontaktet af en mandlig nabo, der havde kendt hende, siden hun var lille. Han sagde, at hun burde dække sig til, altså tage tørklæde på:

»Jeg blev så gal,« fortæller hun.

»Han sagde, at han kun sagde det, fordi han bekymrede sig om mig. Men hvad bilder han sig ind. Det viser jo netop, at han kun ser mig som en ydre krop, et sexsymbol, ikke som en person, han kender. Jeg vil ikke bære tørklæde, heller ikke selv om der kommer kommentarer, men normalt plejer det ikke at være et problem,« siger Mandy Fahny.

Personligt spørgsmål
Mandy Fahny opfatter, ligesom Abul Qumsan, tørklædet som et personligt spørgsmål mellem det enkelte menneske og Gud.

»Det er ligesom med at lyve. Andre kan godt pålægge dig, at du ikke må lyve. Men er det ikke noget, du virkelig selv føler og lever efter, så hjælper det ikke på dit forhold til Gud.«

I Cairo er der masser af venskaber både mellem kristne og muslimer og mellem muslimske kvinder med og uden tørklæder. Det afgørende er ikke religionen, men hvor åbne de enkelte er over for anderledes tænkende. Således er de to unge egyptiske kvinder, den ene med tørklæde og den anden uden, utroligt forskellige at se på, men samtidigt utroligt enige om retten til det frie valg.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten